Bilister ved Boldesager Skole Cosmos mødes af nye skilte
25.3.2022 14:13:08 CET | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune har modtaget henvendelser på baggrund af påkørslen i Nørrebrogade, hvor en fodgænger blev ramt af en bilist i begyndelsen af marts. Det har ført til drøftelser mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og Vej & Park i egenskab af vejmyndighed, hvor forskellige muligheder blev vendt herunder også de indkomne forslag fra borgere i området.
Den fælles vurdering lyder, at andre faktorer end hastighed og trafiktekniske mangler har spillet ind, og det er derfor også grundlaget for anbefalingerne fra politi og vejmyndighed, som blev fremlagt på torsdagens møde i Plan & Byudviklingsudvalget.
”Vi skal være med til at understøtte den gode adfærd i trafikken, så de bløde trafikanter bliver mere trygge og bilisterne udviser den nødvendige forsigtighed i Nørrebrogade. Skal vi sætte gang i et nyt tiltag, skal det spille sammen med de initiativer, der allerede er sat gang i. Signalanlægget ved Strandby Kirkevej renoveres lige nu, mens der også er planlagt en uheldsanalyse med skitseforslag på Strandby Kirkevej, og sidst men ikke mindst er der planlagt cykelstier i Nørrebrogade,” siger formand for Plan & Byudviklingsudvalget, Henning Ravn.
Nye skilte med 40 km/t
Udvalget har besluttet, at et forsøg med skilte skal minde bilisterne om at udvise ekstra opmærksomhed ved Boldesager Skole Cosmos. Skiltene placeres lige ved skole på strækningen mellem Krogvej og Hygge Alle.
”I udvalget blev vi enige om at lave en lokal hastighedssænkning på 40 km/t foran skolen. Mange bilister er allerede gode til at sænke farten, og skiltene skal være en påmindelse om, at være ekstra opmærksom her. Skiltene åbner også for, at politiet kan udstede bøder, hvis man overskrider hastighedsbegrænsningen på de 40 km/t”, forklarer Henning Ravn.
Inden forsøget med skiltningen sættes i gang, bliver der gennemført hastighedsmålinger. Målingerne gentages efter en periode med skiltningen for at sikre, at skiltene har den ønskede effekt.
Kontakter
Formand for Plan & Byudvikling, Henning Ravn, henra@esbjerg.dk eller 40 10 12 46.
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Tre projekter gør området fra Kongensgade til Havnegade grønnere31.3.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommunes store byomdannelsesprojekt i Bymidte Vest bevæger sig nu ind i anlægsfasen. I uge 16 går arbejdet i gang med både Kleveparken, Stormgades grønnere profil og den vestligste del af Kongensgade.
Flere plejefamilier søges – mød os til åbent hus27.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Har du overskud, omsorg og lyst til at gøre en forskel for et barn? Så inviterer Familieplejen i Esbjerg, Varde og Vejen Kommuner til åbent hus om livet som plejefamilie.
Festugens musikprogram vokser: Seks nye koncerter på plakaten27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg Festuge udvider musikprogrammet med seks nye navne, og publikum kan glæde sig til, at både kendte artister, nye stemmer og lokale kræfter går på scenen.
Esbjerg Kommune byder stor international datacenterinvestering velkommen26.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg tiltrækker endnu en international milliardinvestering og styrker sin position som digitalt knudepunkt.
Vær med til at skabe sommerliv i Esbjerg Kommune25.3.2026 09:20:59 CET | Pressemeddelelse
Foreninger, kulturinstitutioner og andre med gode idéer til spændende kulturarrangementer opfordres til at søge støtte fra Esbjerg Kommunes Sommerlivspulje. 150.000 kr. er klar til at blive fordelt som støtte til gratis arrangementer for store og små i hele kommunen i perioden 27. juni til 12. august 2026. Ansøgningsfristen er 5. april 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
