Unge kan nu søge Venskabsbyforums Rejse- og studielegat 2022
Er du under 25 år, og har du lyst til at rejse ud i Europa? Fredensborg Kommunes Venskabsbyforum tilbyder rejse- og studielegater.
Alle unge under 25 år, der er bosiddende i Fredensborg Kommune, kan nemlig søge om et legat på op til 10.000 kr. til en rejse til en af kommunens seks venskabsbyer. Hvis man rejser to eller tre sammen, kan hver ung få op til 5.000 kr.
Målet er, at de unge gennem rejsen styrker deres kompetencer via kurser, træning eller andre tilbud, der findes i venskabsbyerne. Hvad enten man er ung med kunstneriske eller sportslige ambitioner, er under uddannelse og skal i praktik eller vil dygtiggøre sig inden for et selvvalgt emne, så kan man benytte sig af legatet til at få en oplevelse for livet.
” Netop nu, hvor verden er splittet af ufred og krig, er det vigtigere end nogensinde at rejse ud, dyrke sine interesser og tale med mennesker i andre lande. På den måde kan vi sammen sætte fokus på demokrati og danne venskaber på tværs af grænser. Derfor håber jeg, at de unge vil benytte denne mulighed for at få et solidt tilskud til både rejse og ophold”, siger Tinne Borch Jacobsen, formand for Venskabsbyforum.
Venskabsbyforum uddeler sit studie- og rejselegat i april, og legatet kan anvendes til en rejse til en af venskabsbyerne, som er beskrevet nedenfor:
Højskole i Håbo eller sprogkursus i Bad Berleburg?
Fredensborg Kommune har i alt seks venskabsbyer, som de unge kan vælge imellem.
- Håbo i Sverige – 45 km fra Stockholm og Uppsala
- Ingå i Finland – 60 km. fra Helsingfors
- Nittedal i Norge – 25 km. fra Oslo
- Paide i Estland – 70 km fra Tallin
- Sudbury i England – 97 km. fra London
- Bad Berleburg i Tyskland – 120 km fra Köln og Bonn
Fælles for venskabsbyerne er, at det er mindre byer, der ligger naturskønt i transportafstand til større metropoler. De unge har således rig mulighed for både at søge unikke lokale oplevelser i historiske og smukke omgivelser, samtidig med at de kan foretage udflugter til spændende storbyer med masser af puls.
Fakta:
- Venskabsbyforums rejse- og studielegat uddeles én gang årligt.
- Legatet kan søges af unge under 25 år der er bosiddende i Fredensborg Kommune.
- Der er ansøgningsfrist den 15. april 2022.
- Legatet søges via ansøgningsskema, der kan findes på fredensborg.dk/rejselegat
- Der skal vedlægges en motiveret ansøgning
- Ansøgningen sendes til katn@fredensborg.dk senest den 15. april 2022.
For mere information om legatet - se fredensborg.dk/rejselegat eller kontakt konsulent i Center for Kultur, Fritid og Sundhed Katharina V. L. Nielsen på katn@fredensborg.dk eller tlf. 21522101.
Kontakter
Formand for Venskabsbyforum Tinne Borch Jacobsen (V), tlf. 23 82 61 10
Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Nyt initiativ for frivillighed skal skabe fællesskab på tværs af generationer26.5.2025 09:30:14 CEST | Pressemeddelelse
Ældre Sagen Fredensborg og Fredensborg Kommune indleder nu et nyt samarbejde, der skal styrke fællesskaber mellem generationer
Ny kampagne fra Ungeudvalget skal fremme sund brug af sociale medier16.5.2025 15:54:49 CEST | Pressemeddelelse
Ungeudvalget sætter nu fokus på usund brug af mobiltelefoner og sociale medier hos de unge. Det sker med udvalgets egen, nye kampagne Kig op!
Unge fra Fredensborg Kommune kan få musikalske oplevelser for livet til musikfestival i Finland7.5.2025 08:29:30 CEST | Pressemeddelelse
Til sommer får unge fra Fredensborg Kommune chancen for at opleve musik, fællesskab og kulturudveksling i særklasse
Nye kunstgræsbaner på vej til Karsemosegård og Fredensborg6.5.2025 08:56:39 CEST | Pressemeddelelse
Fritids- og Idrætsudvalget har valgt at bruge en ny type gummigranulat til renovering af banerne
Foreningen Kulturhuset Fredensborg Gamle Bio og Fredensborg Kommune har indgået ny driftsaftale6.5.2025 08:40:59 CEST | Pressemeddelelse
Rammerne for den fortsatte drift af Kulturhuset Fredensborg Gamle Bio er nu på plads med ny aftale
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum