Der skal mere fart på fjernvarmen
Der er stor interesse for at skifte til fossilfri varme netop nu. Det hænger naturligt sammen med de høje gaspriser og den globale forsyningssituation, men også med borgernes ønske om at begrænse klimaaftrykket. Kommunen bombarderes med gode spørgsmål: Kan jeg få fjernvarme i min bolig? Hvordan sparer jeg på gassen – eller skal jeg skynde mig at investere i en varmepumpe?
”Det skal gå hurtigere med at give flere mulighed for at skifte til grøn varme, så vi bliver uafhængige af olie og gas,” lyder det samstemmende fra Hanne Berg, formand for Udvalget for Natur, Miljø og Bæredygtig udvikling, og Lars Simonsen, formand for Plan-, Trafik- og Klimaudvalget.
De to udvalg har netop sendt et brev til klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, hvor de opfordrer til, at de nationale barrierer, der bremser fremdriften, fjernes hurtigst muligt.
Fjernvarmen kommer
Norfors har i længere tid arbejdet på en detaljeret plan for, hvor, hvornår og hvordan flere boliger kan forsynes med fjernvarme i Fredensborg Kommune. Med en vis utålmodighed venter politikerne på det endelige udspil, der forventes klar inden for få uger. Situationen i Ukraine og de generelle prisstigninger på energi har ikke gjort sagen mindre aktuel.
Et foreløbigt kort over udbygningsplanerne for fjernvarmen viser, at udvidelsen er ganske markant. Men det må forventes at tage flere år, og nogle områder bliver ikke dækket.
Både tidshorisont og dækning vil politikerne gerne drøfte igen.
”Beregningerne, der ligger bag udbygningsplanen, er jo blevet til over flere år”, siger Lars Simonsen, som har fulgt sagen - også i den tidligere byrådsperiode. ”Mon ikke det er på tide at kigge nærmere på nogle af de områder, der blev opgivet ved første screening, og overveje, om de ikke alligevel skal have fjernvarme? Det vil vi opfordre Norfors til”.
Som en konkret ide opfordrer de to udvalgsformænd Norfors til at give borgere i kommende fjernvarmeområder mulighed for at leje et brugt gasfyr eller en varmepumpe, hvis de har akut brug for en erstatning til deres gamle fyr, som måske er brudt sammen. En sådan ordning findes andre steder i landet.
Fjernvarme er det grønne alternativ
At der er stort politisk fokus på at udbrede fjernvarmen skyldes, at fjernvarme er en effektiv, grøn varmeforsyning – og der er gode muligheder for at gøre den endnu grønnere.
”Fjernvarmen bliver grønnere i disse år, hvor vi frasorterer plastik fra restaffaldet, så udledningerne fra affaldsforbrændingen sættes ned, og hvor Norfors etablerer store varmepumper til fjernvarmeforsyning. Jeg ser frem til, at strategien for en fossilfri varmeforsyning senest i 2035 offentliggøres i dette halvår”, siger Hanne Berg.
Strategien er resultatet er et to-årigt projekt mellem de fem kommuner og forsyningsselskaberne Norfors, Forsyning Helsingør og Holte Fjernvarme.
Og hvad med dem på landet?
Fjernvarmen kommer ikke ud i alle kroge af kommunen. Til bygninger med langt til naboerne, vil det også i fremtiden være individuelle løsninger, der skal skaffe varmen. I stedet for olie- og gasfyr vil især varmepumper være et klimavenligt og økonomisk fornuftigt alternativ.
Fælles decentral fjernvarme
Ganske mange borgere bor uden for de områder, der allerede har eller forventes at få fjernvarme. I sådanne boligkvarterer med forholdsvis tæt bebyggelse kan et alternativ til naturgas i nogle tilfælde være at gå sammen med naboerne om at etablere et decentralt fjernvarmenet. Energicenteret i Fredensborg Kommune tilbyder gratis rådgivning til boligkvarterer, hvor det kan være en løsning.
Find mere information om dine muligheder
Mere information om varmeløsninger og kommunens tilbud om energirådgivning kan findes på kommunens hjemmeside: https://fredensborg.dk/borger/energi-og-klima/din-el-og-varmeforsyning
Kontakter
Udvalgsformand Hanne Berg (F) tlf. 50 83 63 44
Udvalgsformand Lars Simonsen (B) tlf. 27 36 56 68
Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Fritidspuljen skaber også liv i kommunens byer4.6.2025 13:17:44 CEST | Pressemeddelelse
Udover at give kontante tilskud til kommunens foreninger, støtter Fritids- og Idrætsudvalgets Fritidspulje nye aktiviteter i kommunens bysamfund
Nyt initiativ for frivillighed skal skabe fællesskab på tværs af generationer26.5.2025 09:30:14 CEST | Pressemeddelelse
Ældre Sagen Fredensborg og Fredensborg Kommune indleder nu et nyt samarbejde, der skal styrke fællesskaber mellem generationer
Ny kampagne fra Ungeudvalget skal fremme sund brug af sociale medier16.5.2025 15:54:49 CEST | Pressemeddelelse
Ungeudvalget sætter nu fokus på usund brug af mobiltelefoner og sociale medier hos de unge. Det sker med udvalgets egen, nye kampagne Kig op!
Unge fra Fredensborg Kommune kan få musikalske oplevelser for livet til musikfestival i Finland7.5.2025 08:29:30 CEST | Pressemeddelelse
Til sommer får unge fra Fredensborg Kommune chancen for at opleve musik, fællesskab og kulturudveksling i særklasse
Nye kunstgræsbaner på vej til Karsemosegård og Fredensborg6.5.2025 08:56:39 CEST | Pressemeddelelse
Fritids- og Idrætsudvalget har valgt at bruge en ny type gummigranulat til renovering af banerne
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum