Trading update for 3. kvartal 2021/22
6.1.2022 00:00:00 CET | Matas A/S | Pressemeddelelse
Selskabsmeddelelse nr. 30 2021/22 – INTERN VIDEN (Opjustering)
Allerød den 6. januar 2022
- Den foreløbige opgørelse viser, at Matas’ omsætning steg med 5,0% i regnskabsårets 3. kvartal drevet af vækst både online og i butikkerne. Matas’ online omsætning steg med 3,3%, mens de fysiske butikker havde en fremgang på 2,9%.
- Omsætningen var DKK 1.378 mio. i perioden fra 1. oktober til 31. december 2021 mod DKK 1.313mio. i samme periode 2020. Sammenlignet med samme kvartal i 2019 lyder væksten på 17,5%.
- Matas’ underliggende salg steg med 2,8% på like-for-like basis i 3. kvartal 2021/22.
- Websundhed bidrog med ca. 1,8%-point af den samlede vækst.
- Online salg fra matas.dk og Firtal udgjorde 25,4% af Matas’ samlede omsætning mod 25,8% i samme kvartal året før.
- Antallet af transaktioner steg med 7,2%, mens transaktionsstørrelsen faldt 3,9% til DKK 205 i 3. kvartal 2021/22.
Administrerende direktør i Matas A/S, Gregers Wedell-Wedellsborg udtaler: ”Julekvartalet blev det største nogensinde og slog endda det historisk stærke julekvartal sidste år, som blev løftet af ekstraordinær feriepengeudbetaling. Kunderne er vendt tilbage til de fysiske butikker, og samtidig har onlinesalget holdt det usædvanligt høje niveau fra sidste år, hvor den fysiske detailhandel var underlagt restriktioner”.
Matas’ omsætning var DKK 3.374 mio. for de første 9 måneder af 2021/22 svarende til en vækst på 5,7%. Den underliggende vækst (like-for-like) var 3,4%, og den samlede online vækst fra matas.dk og Firtal var 6,8%. Det digitale salg udgjorde 24,3% i regnskabsårets første 9 måneder.
”Som led i Matas’ nye 5-årige strategi har vi i kvartalet investeret kraftigt i at udvide vores sortiment inden for bl.a. sundhed og luksushårpleje, i at levere fra dag-til-dag og i at styrke vores organisation, så vi er klar til vækst,” afslutter Gregers Wedell-Wedellsborg.
Matas opjusterer forventningerne til hele regnskabsåret med en omsætning i intervallet DKK 4.250-4.375 mio. svarende til en vækst på mellem 2% og 5%, mod tidligere DKK 4.200-4.330 mio. svarende til en vækst på mellem 1% og 4%. EBITDA-margin før særlige poster fastholdes på mellem 18,0% og 19,0%. Selskabets samlede CAPEX-forventning fastholdes på mellem DKK 195 og 215 mio. før eventuelle opkøb.
Forventningerne til regnskabsåret er baseret på, at der ikke sker væsentlige yderligere nedlukninger.
Delårsrapporten for de første 9 måneder af 2021/22 offentliggøres den 10. februar 2022.
Matas A/S
Kontaktpersoner
Gregers Wedell-Wedellsborg
Administrerende direktør, tlf. 48 16 55 55
Anders T. Skole-Sørensen
Finansdirektør, tlf. 48 16 55 55
Klaus Fridorf
Kommunikationschef, tlf. 61 20 19 97
Information om Matas A/S
Matas Group er nordisk markedsleder inden for skønhed og velvære og består af kæderne Matas og KICKS. Med næsten 500 butikker og førende webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland er Matas Group ledende omnichannel virksomhed med et nøje udvalgt sortiment af tredjepartsmærker, egne mærker og et særligt fokus på personlig og faglig rådgivning. Matas Group har mere end 6 millioner loyalitetsmedlemmer på tværs af Norden. Matas A/S er børsnoteret på Nasdaq OMX Copenhagen
Følg pressemeddelelser fra Matas A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Matas A/S
CBS-studerende analyserede 50 millioner observationer fra Matas – nu vinder hun Troubleshooter-prisen10.9.2026 19:15:35 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan en virksomhed bruge sine mange kundedata til bedre at forstå forskellige kunders behov? Det har Juliane Helen Daniel undersøgt med Matas som case. I dag blev hendes speciale hædret med HBH Troubleshooter-prisen på CBS, mens Matas gav HBH-stafetten videre til Le Deux.
Fra få timer om ugen til 25 timer i Matas: "Jeg ser simpelthen bare en stjerne"9.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et tæt samarbejde mellem Sine Christiansen, Holstebro Kommune og Matas i Holstebro hjalp den 28-årige tilbage til arbejdslivet. Siden 1. august har hun været ansat 25 timer om ugen i Matas Ikast. Og efter mindre end en måned er hendes butikschef ikke i tvivl om, at hun har fået en medarbejder med et særligt potentiale.
Özcan har taget imod Matas’ varer i 25 år: "Jeg holder bare snuden i sporet"31.8.2026 13:43:18 CEST | Pressemeddelelse
Da Özcan Ergun fra Humlebæk begyndte på Matas’ lager i 2001, var lageret halvt så stort, truckene havde ikke servostyring, og omkring 10.000 forskellige varer passerede gennem systemet. I dag er tallet omkring 60.000. Den 1. september kan han fejre 25-årsjubilæum – og han har ingen planer om at sætte tempoet ned.
Helena har været 40 år i Matas Skjern: Fra papir og vejning i kælderen til de nyeste TikTok-trends31.8.2026 13:30:39 CEST | Pressemeddelelse
Da Helena Bank Sørensen begyndte som elev i Matas i Skjern i 1986, blev varer vejet af i kælderen, Matas Striberne kunne dengang stå på 90 centimeters hyldeplads, og butikkens bedste juledag gav 30.000 kroner i kassen. Meget har ændret sig siden da, og 1. september kan hun fejre 40 år i den samme butik – og hun er ikke i tvivl om, hvad der er det vigtigste efter fire årtiers forandring: Menneskerne.
Matas Group vokser og ændrer den nordiske organisation for at sikre profitabel vækst12.8.2026 08:00:37 CEST | Pressemeddelelse
Omsætningen vokser i Matas Group, der står bag Matas i Danmark og KICKS i Sverige, Norge og Finland. Kvartalsregnskabet viser, at væksten primært drives af danske Matas, mens KICKS i Sverige fortsat er udfordret. Derfor ændres der nu på organiseringen og ledelsen for at sikre profitabel vækst i hele Norden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
