Ny innovations-hub skal skabe digital revolution i energisektoren
22.3.2022 07:00:00 CET | Industriens Fond | Pressemeddelelse

Når vi i de kommende år i stadig højere grad bruger grønne energiformer, så er det afgørende med en langt højere grad af digitalisering i energisektoren. Sektoren lider i dag af stor mangel på digitale innovative virksomheder, der kan udvikle de løsninger der skal til for at nå 2030 målsætningen om 70% reduktion i udledningen af CO2.
Derfor er Industriens Fond gået sammen med en række stærke partnere om at skabe Digital Energy Hub der skal fremtidssikre Danmarks energiteknologiske styrkeposition ved at løfte de digitale kompetencer, inden for bl.a. kunstig intelligens og Machine Learning. Målet er at sikre udviklingen af fremtidens succesvirksomheder indenfor energiteknologi, som spiller en afgørende rolle for den grønne omstilling af energisektoren, hvor elektricitet fra vedvarende energikilder bliver mere og mere udbredt.
-Vi står overfor en stor positiv udfordring med at sikre en intelligent elforsyning, efterhånden som efterspørgslen efter el stiger, og vedvarende energikilder vinder frem. Den udfordring tror vi på Digital Energy Hub kan bidrage til at løse. Dertil kommer at Digital Energy Hub også kommer til at spille en central rolle med at understøtte bæredygtigheden i dansk erhvervsliv, hvor digitale og intelligente energiløsninger i stigende grad bliver en afgørende forudsætning for at produktionsvirksomheder kan elektrificere produktionen og nedbringe CO2-udledningen, siger Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond.
Ved at skabe flere virksomheder der kan udvikle de nødvendige digitale løsninger, vil det også komme energikunderne til gavn- både virksomheder og private. For i takt med at energiforsyningen i stigende grad elektrificeres stiger risikoen for udfald og afbrydelser også markant, hvis ikke de digitale datadrevne løsninger følger med. F.eks. som det skete for flere hundrede husstande i Fredericia juleaften, hvor strømmen blev afbrudt som følge af bl.a. en høj belastning fra elektriske varmepumper. Risikoen for lignende udfald bliver kun større i fremtiden, hvis ikke elnettet, som mange steder er fra 1950- og 1960erne bliver understøttet af nye digitale løsninger.
Flere og dygtigere virksomheder vil også sikre udviklingen af nye digitale services, der vil hjælpe den enkelte dansker med at tage de rigtige valg og understøtte en adfærd der hjælper den grønne omstilling på vej. F.eks. i form en app der udover varmepumpens forbrug også løbende måler CO2 aftrykket og viser, hvilken energikilde strømmen kommer fra.
Data skal kickstarte digitaliseringen af energisektoren
En af de stærke partnere bag Digital Energy Hub er Center Denmark- et non-profit og uafhængigt selskab der leverer digital infrastruktur som understøtter aktører i energisektoren til udvikling af nye datadrevne løsninger. Her har man brugt de første år af sin levetid på at skabe et fundament og en digital infrastruktur, der kan sætte data i spil i energisektoren.
-Vi ved, at datadrevne løsninger kan reducere CO2-udledninger markant uden alt for store investeringer og også indenfor en kort tidshorisont, siger direktør i Center Danmark, Søren Skov Bording
Også Energinet bliver medlem af Digital Energy Hub og herfra vil man især bidrage med viden om muligheder og udfordringer i den grønne omstilling af energisystemet.
-Et stærkt digitalt iværksætter- og erhvervsmiljø er en afgørende forudsætning for at data bliver bragt i anvendelse i grønne digitale forretningsmodeller. Det er helt centralt for, at vi effektivt kan omstille energisystemet og udnytte energiinfrastrukturen optimalt. Digital Energy Hub er et vigtigt initiativ i at understøtte denne udvikling, siger Thomas Egebo, CEO Energinet.
Om Digital Energy Hub:
Digital Energy Hub er en nyetableret innovations-hub med støtte fra Industriens Fond. Hub’en består af et samarbejde mellem Center Denmark, Energy Cluster Denmark, DigitalLead, SDU, DTU, AU, AAU samt Innovation Centre Denmark Silicon Valley.
Den nye hub vil facilitere tværfaglige samarbejder og innovationssprint for SMV’er og store virksomheder. Derved kan Digital Energy Hub udvikle konkurrencedygtige, digitale virksomheder som driver innovation på tværs af de forskellige sektorer og styrker udviklingen af ny teknologi. Herunder dataintelligente løsninger, serviceplatforme og nye forretningsmodeller.
For yderligere information, kontakt venligst:
Industriens Fond –Kommunikationschef Anders Brandtoft:
ab@industriensfond.dk 31122743
Center Denmark – CEO, Søren Skov Bording:
soren@centerdenmark.com 23408612
Energy Cluster Denmark – CEO, Glenda Napier:
gna@energycluster.dk 42149174
DigitalLead – CEO, Carolina Benjaminsen:
cb@digitallead.dk 53380122
Syddansk Universitet – Professor Bo Nørregaard:
bnj@mmmi.sdu.dk 29125778
Energinet, CEO Thomas Egebo:
teg@energinet.dk (Kontakt: Pressechef Jesper Nørskov Rasmussen 23338575)
Innovation Centre Denmark Silicon Valley – Advisor, Cathja Windbæk Lind:
catlin@um.dk +1 (650) 613-9200
Om Industriens Fond
Industriens Fond er en privat uafhængig erhvervsdrivende fond. Fondens formue på fem milliarder kroner er gennem mere end 100 år blevet akkumuleret via realkreditlån til industrien. I dag støtter og udvikler Fonden projekter, som styrker konkurrenceevnen for dansk erhvervsliv. Fonden uddeler årligt i omegnen af 250 mio. kroner. Industriens Fond har mere end 130 aktive projekter i sin projektportefølje til en samlet værdi på mere end 800 mio. kroner.
Se mere på: https://www.industriensfond.dk/
Om Center Danmark
Center Denmark er et nationalt, uafhængigt og non-profit forskningscenter indenfor digitalisering af energisystemer og sektorkobling målrettet den grønne omstilling. Bag Center Denmark står EWII, Energinet, HOFOR
Nøgleord
Kontakter
Anders BrandtoftPresse- og kommunikationschef
Tlf:33 376 230ab@industriensfond.dkBilleder

Links
Information om Industriens Fond
Industriens Fond er en privat uafhængig fond, som arbejder på at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne.
Følg pressemeddelelser fra Industriens Fond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Fond
2025 var rekordår for Industriens Fond - ny årsberetning på gaden27.3.2026 11:02:47 CET | Pressemeddelelse
Udfordringer hober sig op for dansk erhvervsliv. Både på kort og på langt sigt. Men den vanskelige virkelighed rummer også muligheder, der skal gribes. På det bagtæppe uddelte Industriens Fond sidste år 333 mio. kroner til indsatser, der styrker virksomhedernes konkurrenceevne og deres fremtidige modstandskraft og vækst. Aldrig før har Industriens Fond uddelt så meget på ét år.
Nyt handlingskatalog: Sådan kan Danmark skabe et reelt marked for cirkulær produktion19.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt handlingskatalog: Industriens Fond samler aktører om barrierer for cirkulær produktion og peger på løsninger.
TechBBQ modtager 15 millioner kroner fra Industriens Fond til at styrke Danmarks internationale tech-position4.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den flerårige bevilling skal styrke TechBBQs internationale gennemslagskraft og samle det danske startup- og innovationsmiljø omkring globale forbindelser.
Kvindesundhed er et milliardmarked og Danmark har mulighed for at tage teten22.1.2026 10:22:20 CET | Pressemeddelelse
Det danske marked for kvindesundhed mangler både fokus, data og struktur - og det bremser innovationen. Nu investerer Industriens Fond 1 million kroner i at ændre det.
Succesprogram får nyt gear: Skal få flere danske hardware-startups igang med produktion18.12.2025 12:12:24 CET | Pressemeddelelse
Mange danske startups kæmper med at gå fra prototype til egentlig produktion. Skaleringsfasen er særlig udfordrende for hardware-startups, hvor specialiseret viden om materialer, produktionsmetoder og værdikæder er afgørende. Det er afsættet for, at startupprogrammet Future Manufacturers nu skaleres med fokus på nye, branchespecifikke fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
