Dokumentar om den 172 års spansk-dansk krig, der aldrig var

Har du nogensinde hørt om den 172 år lange krig mellem Danmark og Huescar i Spanien? En krig der, i hvert fald på papiret, varede fra 1809 til 1981.
Den 4. april kl. 19 viser Kulturium Biograf i Ishøj dokumentaren ’Den Længste krig’ (La guerra más larga) om denne for mange ukendte krig. Efter filmen kan du stille spørgsmål til filmens instruktør Jorge Rivera.
Dokumentaren er filmet i Danmark og Spanien, og der er interviews med eksperter i historie og politik - blandt andet tidligere udenrigsminister Per Stig Møller - såvel folk, der oplevede historien ved første hånd.
Dokumentaren er på dansk og spansk med engelske undertekster.
Krigen blev glemt
Da Napoleon invaderede Spanien i 1808, blev Danmark og Spanien fjender. Den lille by Huescar i Granada erklærede krig mod hele Danmark i 1809, og dette blev glemt indtil 1981, hvor krigserklæringen blev opdaget af en amatørhistoriker.
Opdagelsen kunne have haft alvorlige konsekvenser for Spanien indtrædelse i NATO, men Huescars folk vendte historien til deres fordel og inviterede danskerne fra Costa del Sol til et farverigt arrangement, hvor fredsdokumenter blev underskrevet og vin blev drukket.
Filmen er produceret af instruktøren Jorge Rivera, som har boet 15 år i Danmark, manuskriptforfatteren Jaime Noguera og det danske produktionsselskab Camera X og har fået støtte fra Kolding Kommune, Huescar Kommune, den andalusiske regering), den danske ambassade i Spanien og Mancomunidad de Municipios de la Costa del Sol.
Til den danske turné har producenterne fået støtte af den spanske ambassade i Danmark.
Billetter
Billetter koster 50 kr. inkl. et glas vin, øl eller vand.
Billetter kan købes på Kulturium Biografs hjemmeside ishojbio.dk eller i biografen, Ishøj Østergade 28, 2635 Ishøj.
Kontakter
Jorge Rivera, filmens instruktør: info@jrivera.eu
Line Nørregård Larsen, filmbooker/kommunikationsmedarbejder i Kulturium Biograf: lilla@ishoj.dk
Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Ishøj Jobcenter vælger nye leverandører til beskæftigelsesindsatsen7.5.2025 10:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Jobcenter har nu fundet de nye leverandører, som fra juni skal hjælpe Ishøjs ledige borgere tættere på job og uddannelse i de kommende fire år
Ishøj Kulturskole på scenen i Tivoli5.5.2025 13:10:10 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 4. maj deltog elever fra Ishøj Kulturskole i Musikskoledage i Tivoli, hvor mere end 6.000 musik- og kulturskoleelever fra hele landet optrådte på scenerne i haven
Ishøj Kommune bliver gældfri29.4.2025 08:48:19 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Byråd har besluttet at skille sig af med kommunens gæld og indfrier nu lån for 115 millioner kroner. ”Vi vil være en økonomisk robust kommune, der kan stå på egne ben,” siger borgmester Merete Amdisen
Sanne Møller er blevet fastansat som borgerrådgiver4.4.2025 11:53:57 CEST | Pressemeddelelse
Jurist Sanne Møller er blevet fastansat som borgerrådgiver i Ishøj Kommune. Hun har varetaget funktionen som vikar siden oktober sidste år, men er nu efter en ansøgningsrunde blevet fastansat
Ishøj Kommune i mål med energibesparelse syv år før tid18.3.2025 14:48:04 CET | Pressemeddelelse
Et politisk fastsat mål om at spare 15 procent på energiforbruget frem mod 2030 blev allerede indfriet i 2023. Derfor har Ishøj Kommunes Klima- og Miljøudvalg nu besluttet at hæve målsætningen til 20 procent
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum