Dyr diesel øger risikoen for dieseltyveri

Dieseltyve er på spil året rundt, men når foråret melder sin ankomst, og tankene fyldes op for at være klar til en af de travle perioder i landbruget, stiger antallet af indbrud i landmændenes dieseltanke markant. Og efter at prisen på diesel er skudt kraftigt i vejret, er dieseltankene blevet et endnu mere udsat mål for dieseltyve.
Alm. Brand oplever hvert forår en stigning i antallet af tyverier, når landmændene forbereder sig til en af de travleste perioder, når afgrøderne skal sås.
”Dieseltyveri er desværre et tilbagevendende problem for vores landbrugskunder. Vi har allerede set flere indbrud hos vores landbrugskunder, og med tanke på den rekorddyre diesel er risikoen blevet markant større for tyveri,” siger Lars Braune, direktør for produkt, pris og portefølje i Alm. Brands landbrugs- og erhvervsforretning.
Forsikringsselskabet anbefaler derfor sine kunder at være ekstra opmærksomme og træffe en række sikkerhedsforanstaltninger.
”Forebyggelse betaler sig altid, og man kan heldigvis gøre en del for at mindske risikoen for indbrud i sin dieseltank. Som forsikringsselskab vil vi altid gerne hjælpe vores kunder med at forhindre skader og indbrud. Det er blandt andet en god ide at placere tanken i en aflåst bygning eller tæt op ad en mur, så den er sværere at komme til,” siger Lars Braune.
Nye metoder
Tidligere brugte tyvene en slange til at suge dieslen op af tanken, men efter flere virksomheder er begyndt at installere en mekanisk lås på tanken, er dieseltyvene begyndt at bore hul i selve tanken.
”Tyvene bliver desværre mere kreative og dygtigere. Vi ser flere indbrud, hvor de har boret hul i tanken. Det kan derfor også være en god ide at sætte overvågningsudstyr ved sin dieseltank og maskiner, og nøjes med at tanke sine maskiner med netop den mængde, man forventer at bruge i løbet af dagen,” siger Lars Braune.
Sådan beskytter du dig mod dieseltyveri
- Parkér aldrig landbrugsmaskiner ved veje eller åbne områder.
- Husk altid at aflåse dækslet til dieseltanken.
- Placér tanken i en aflåst bygning eller tæt op ad en mur, så den er sværere at komme til.
- Afbryd strøm til den elektriske pumpe, når du forlader bygningen.
- Videoovervågning og belysning af tanken kan også holde tyven væk.
Nøgleord
Kontakter
Jacob Bülow HansenSenior Presserådgiver
Tlf:28942740abjcha@almbrand.dkBilleder
Information om Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand er en dansk finansiel koncern, der blev grundlagt tilbage i 1792.
Gennem mere end 200 år har vi hjulpet vores kunder med at afdække deres forsikringsbehov, forebygge skader og været der, når en skade rammer. Vores erfaring gør, at vi ved, hvad der skal til, når det handler om at sikre dig og dine værdier, så du kan føle dig sikker og have ro i maven. Ordentlighed er vigtigt for os. Som kunde kan du være sikker på både ordentlighed og fornuft, når det kommer til priser, fleksibilitet og dækning. Vi mener, det skal være nemt at være kunde hos os, og vi arbejder hele tiden for at kunne tilbyde dig de bedste løsninger, der gør hverdagen nemmere for dig som kunde. Både i dag, i morgen og i fremtiden.
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Forsikringsselskab advarer: Dette er skyld i flest motorcykelulykker19.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når motorcyklister triller ud på årets første ture efter vinteren, er risikoen for ulykker markant højere. Kollisions- og solouheld er den hyppigste årsag til alvorlige motorcykelulykker, advarer forsikringsselskabet Alm. Brand.
Forsikringsselskab advarer: Disse ting i haven skal du passe på15.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Påsken nærmer sig og for mange danskere betyder det, at havesæsonen for alvor går i gang. Det skaber også ekstra travlhed for forsikringsselskabet Alm. Brand, som hvert år ser en stor stigning i antallet af fritidsskader.
Flere danskere forsikrer sig mod blæsevejr12.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste års ekstreme vejrhændelser har fået flere danskere til at tage ekstra forholdsregler for at beskytte deres bolig. Nye tal fra forsikringsselskabet Alm. Brand viser, at antallet af kunder, der har købt en blæsevejrsforsikring, er steget kraftigt fra 2021 til 2025.
Ny kampagne skal minimere skader med varevogne7.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Der sker mange ulykker i trafikken med varevogne og håndværkerbiler. Nu sætter Rådet for Sikker Trafik og forsikringsselskabet Alm. Brand ind med en ny kampagne, der skal hjælpe flere håndværkere med at blive mere opmærksomme i trafikken.
Alm. Brand: Har du styr på de nye rejseregler til Storbritannien?30.3.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye rejseregler betyder, at danske statsborgere fra 2. april skal have en forhåndsgodkendelse for at rejse ind i Storbritannien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum