Bog & idé og Legekæden åbner butikkerne for Børns Vilkårs Landsindsamling 2022
Alt for mange børn og unge oplever at blive svigtet af deres nærmeste og af samfundet. Derfor har Børns Vilkår gjort rådgivningslinjen BørneTelefonen døgnåben, så det nu også er muligt at få hjælp og rådgivning om natten. Sidste år havde BørneTelefonen over 55.000 samtaler med børn og unge, der havde brug for at snakke med en voksen.
Søndag den 27. marts 2022 afholder Børns Vilkår for sjette gang i træk sin store landsindsamling, der er med til at sikre, at BørneTelefonen fortsat kan udvikle sig og være et tilbud for børn og unge døgnet rundt.
Bog & idé og Legekæden ønsker at hjælpe Børns Vilkår på indsamlingsdagen ved at stille deres store butiksnetværk til rådighed. Næsten alle butikker holder derfor åbent på dagen, og butikkernes medarbejdere vil hjælpe med at modtage alle indsamlingsbøtter samt med optælling af indholdet.
Det gør det nemmere for de tusindvis af danskere, der har meldt sig som indsamlere, at der er så mange lokale steder landet over, hvor indsamlingsbøtter kan afleveres og optælles.
Butikkerne melder klar
Indehaver af Bog & idé Allerød Lars Wagtberg var en af dem, der stod klar til at tage imod både kontakter og indsamlingsbøtter i 2021, og han ser frem til at holde søndagsåbent igen i år og være afleveringssted for indsamlerne:
”Jeg glæder mig til igen i år at give en hånd med og hjælpe til. Vi vil i hvert fald gøre, hvad vi kan for, at indsamlerne får en god oplevelse.”
Samarbejdet mellem Børns Vilkår og Bog & idé startede i 2021, hvor nogle af Bog & idé-butikkerne havde søndagsåbent for at tage imod indsamlingsbøtter. Direktør for Bog & idé og Legekædens kædekontor Marianne Lyngby Pedersen er stolt af butikkernes dedikation til landsindsamlingen:
”Børn er vores hjertesag, og vi er glade for, at Børns Vilkår har valgt at fortsætte samarbejdet med os i år. Vores butikker har en stor og vigtig opgave til landsindsamlingen, når pengene skal tælles op, og vi vil gerne deltage aktivt i samarbejdet – for os giver det mere mening end en hurtig bankoverførsel.”
Indsamlere kan aflevere deres indsamlingsbøtter i deres lokale Bog & idé eller Legekæden søndag den 27. marts og mandag den 28. marts inden for butikkernes normale åbningstid. Som tak for indsatsen kvitterer Bog & idé og Legekæden med en voucher, der giver 20 procent rabat på næste køb.
Nøgleord
Kontakter
Marianne Lyngby PedersenAdm. direktørIndeks Retail A/S
Står til rådighed for udtalelser til indslag, interviews, artikler o.l., som har relevans for branchen, vores butikker og vores brand.
Billeder
Links
Information om Bog & idé
Bog & idé er Danmarks største boghandlerkæde med 116 butikker på landsplan samt webshoppen bog-ide.dk.
Kæden havde i 2021 en omsætning på 1,3 milliarder.
Bøger udgør knap halvdelen af forretningen, mens kontor- og trendvarer, brætspil, puslespil og lignende udgør resten.
Bog & idé er en frivillig kæde. Grundstenen blev lagt i 1969, men både navn og struktur har ændret sig meget siden.
Bog & idé er tilknyttet kædekontoret, Indeks Retail A/S, som også er kædekontor for hhv. BOGhandleren og Legekæden.
Følg pressemeddelelser fra Bog & idé
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bog & idé
Michael Katz Krefeld vinder MARTHA prisen 20241.11.2024 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne kårer krimiforfatter Michael Katz Krefeld som vinder af MARTHA prisen 2024 for sin krimi Terminalen, der udkom i efteråret 2023. Det er anden gang, Krefeld vinder prisen.
Bog & idé hylder årets butikker10.10.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre butikker i Bog & idé-kæden kan nu kalde sig årets butikker i tre forskellige kategorier. Vinderne er valgt på baggrund af både kundernes oplevelser og butikkernes stærke præstationer.
Brætspil skaber fællesskab: Bog & idé kårer Årets Spil 20242.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bog & idé kårer årets spil 2024, hvor danskerne igen i år har testet og vurderet spillene samt udvalgt vinderne i de fire kategorier ’Årets familiespil’, ’Årets børnespil’, ’Årets voksenspil’ og ’Årets nyhed’.
Bog & idé styrker kundeklubben med udvidet loyalitetskoncept27.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bog & idé udvider loyalitetskonceptet med et pointsystem, der giver kunderne rabatter på tværs af butikker, app og webshop. Det styrker relationen til kunderne og øger engagementet.
Børnebog sætter rekord i forsalg: Bog & idé spår om sommerens læserhit14.6.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et rekordstort forsalg af børnebog giver klar indikation på, hvad børnefamilier og unge skal læse denne sommer. En signeret udgave af bogen kunne forudbestilles i knapt to dage, og den mulighed benyttede tusindvis af danskere sig af.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum