Matias Vestergård debuterer fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
”Jeg tænker altid min musik som melodier, men det er ikke tilfredsstillende for mig bare at skrive en smuk melodi,” fortæller Matias Vestergård om sin tilgang til instrumentalmusikken. ”Jeg synes, det er smukt, hvis melodien er belemret af nogle forhindringer, som gør den særligt dyrebar.” De forhindringer finder Matias Vestergård i de specifikke instrumenter, han skriver for:
”Det er spændende at finde de helt særskilte muligheder og udfordringer, som det enkelte instrument kan have og så virkelig gå ind i dem og udnytte dem musikalsk,” fortæller han. Det kommer blandt andet til udtryk i værket OBSTACLE (2019) for cello og klaver, som Vestergård beskriver som en decideret forhindringsbane for cellisten, og i strygekvartetten TRÆK (2019), hvor strygerne spiller på begge sider af stolen og skaber en klanglig illusion om, at der er to strygekvartetter på scenen. I KORTE BREVE FRA EN LANG REJSE (2022) spiller klarinettisten på to klarinetter samtidig, en teknik der både ser fjollet ud og er enormt udfordrende for musikeren, men som til gengæld skaber en ekstra særlig musik.
”Så snart der er tekst involveret, slapper jeg meget mere af i det med at skrive melodier,” fortæller Matias Vestergård. På programmet til debutkoncerten er der to vokalværker: korværket REQUIEM (2020) skrevet til tekster af den østrig-ungarske forfatter Rainer Maria Rilke og hørespillet KORTE BREVE FRA EN LANG REJSE baseret på den danske forfatter Ingeborg Stuckenbergs rejsebeskrivelse af samme navn.
”En tekst er som en arkitekt-tegning. Hvis den virkelig taler til en, er det som at sidde med et blueprint, og så skal du bare bygge huset. Du skal selvfølgelig selv beslutte om døren skal være grøn eller blå, men hele strukturen er der i forvejen,” forklarer Matias Vestergård.
Matias Vestergård har i flere sammenhænge arbejdet sammen med forfatteren Lea Marie Løppenthin, som har været en stor inspirationskilde for ham, siden han første gang læste hendes digte. ”Hun har en fantastisk blanding af noget lyrisk og noget enormt fjollet, eller ’lollet’ og en dybde. Det er elementer som jeg selv har i min personlighed, men som jeg tidligere har kæmpet med at se, hvordan jeg skulle finde i min musik. Mødet med Leas tekster hjalp mig på vej til at finde de på overfladen ret fjollede tilgange til instrumenterne, som pludselig kan udløse noget dybsindigt og smukt.”
På den anden side af debutkoncerten venter ”den virkelig verden” uden for konservatoriets trygge rammer, men for Matias Vestergård er der ingen ventetid på kommende bestillinger, og han har allerede flere opførelser i kalenderen. Senest har han lagt sidste hånd på sin helaftensopera LISBON FLOOR (2022) med libretto af Lea Marie Løppenthin, som bliver uropført på Copenhagen Opera Festival i august, 2022.
Læs mere om debutkoncerten her >>
Matias Vestergråd er født i 1989 og blev i 2012 optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han studerede først klaver hos Amalie Malling og siden komposition hos Niels Rosing-Schow, Jeppe Just og Simon Løffler. Derudover har han i fire år været kasserer i Ung Nordisk Musik Danmark, og var med til at arrangere den 75. udgave af festivalen i Aarhus 2021. Han har blandt andet modtaget Augustinusfondens særlige jubilæumsuddeling i 2017 og Léonie Sonnings talentpris i 2020.
Kontakter
Solveig LindeskovPR og markedsføringEdition·S
Tlf:30224004solveig@edition-s.dkBilleder
Links
Information om Edition-S
Edition·S udgiver musik til den klassiske og eksperimenterende musikscene. Vi repræsenterer vores komponister gennem udgivelsen af partiturer og stemmer, elektroniske medier og grafiske formater samt håndtering af rettigheder og promotion. Musikken som udgives af Edition·S bliver opført over hele verden.
Følg pressemeddelelser fra Edition-S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Edition-S
Bára Gísladóttir og Kirstine Lindemann modtager hæderspris1.4.2025 10:58:09 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 31. marts offentliggjorde Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen Legatet navnene på de seks musikere og komponister, som i 2025 modtager Danmarks største hæderspris på 1.000.000,- kr. Blandt modtagerne er Bára Gísladóttir samt Kirstine Lindemann – ny komponist i kataloget hos Edition·S.
Ejnar Kanding – en pioner i lydens grænseland - fylder 60 den 29. marts21.3.2025 13:43:24 CET | Pressemeddelelse
Med en musikalsk palet, der forener kompleksitet og sart enkelhed, har komponisten Ejnar Kanding skabt en unik stemme inden for samtidens kunstmusik, både nationalt og internationalt. Ejnar Kanding fylder 60 år den 29. marts og kan skue ud over et musikalsk landskab, hvor han har skubbet til grænserne mellem det akustiske og elektroniske, det strukturerede og spontane.
Edition·S udgiver værker af Sandra Boss1.11.2024 11:07:19 CET | Pressemeddelelse
Den danske komponist og lydkunstner Sandra Boss skaber værker, der udspringer fra installation og performance og spænder over en bred vifte af form- og mediemæssige udtryk. I den kommende weekend kan hendes musik opleves på Nordiske Musikdage i Glasgow, og det er med stor fornøjelse, at Edition·S nu kan offentliggøre et nyt samarbejde omkring udgivelsen af hendes værker.
Else Marie Pade 100 år25.10.2024 10:05:59 CEST | Pressemeddelelse
Den danske musikpioner ville være fyldt 100 år den 2. december 2024. Fødselsdagen markeres med en stor hyldestkoncert i DR Koncerthuset, en ny nodeudgivelse samt nye indspilninger af Pades musik.
Edition·S skriver 1800-tallets kvinder ind i musikhistorien10.10.2024 10:24:01 CEST | Pressemeddelelse
Med en stor bevilling fra Augustinus Fonden har musikforlaget Edition·S nu mulighed for at videreudvikle et ambitiøst og vigtigt udgivelsesprojekt, som skal sikre en række kvindelige komponister en plads i musikhistorien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum