Salling Group investerer 2,5 milliarder kroner i energi- og klimaomstilling og gør sig uafhængig af russisk gas
18.3.2022 06:00:00 CET | Salling Group | Pressemeddelelse

I løbet af de kommende tre år fjerner Salling Group gasfyr fra 750 butikker i Danmark, Tyskland og Polen og erstatter dem med eldrevne varmepumper. 775 butikker får desuden nye energieffektive kølemøbler, og der kommer glaslåger på alle kølere og frysere. Samtidig opsætter koncernen solceller på taget af i alt 570 danske, tyske og polske varehuse, butikker, lager- og kontorbygninger.
Investeringen er en direkte forlængelse af Salling Groups klimaambition, men sker nu som følge af den aktuelle energi-situation og et ønske om uafhængighed af russisk gas.
”Som et led i vores klimaambition har vi haft en klar plan for reduktion af vores energiforbrug på tværs af koncernen og de tre markeder, vi opererer i. Nu lægger den aktuelle energisituation med stigende priser og afhængighed af Rusland yderligere pres på behovet for omstilling, og derfor har vi valgt at fremskynde investeringerne,” siger Salling Groups administrerende direktør Per Bank og fortsætter:
“Som ansvarlig virksomhed ønsker vi at reagere og handle på de forandringer, vi står overfor. Vores vigtigste opgave er at have øje for, hvordan vi hele tiden kan forbedre hverdagen for vores kunder, og samtidig have overskud til både at geninvestere i vores forretning og donere tilbage til samfundet gennem vores ejere, Salling Fondene. Ved at investere stort i energi-reduktioner her og nu, er vi i stand til at drive en sund forretning både nu og i fremtiden,” siger Per Bank.
El-varmepumper, solceller og lavere energiforbrug
Helt konkret går investeringen på 2,5 milliarder til at sænke energiforbruget og selv producere grøn energi på tværs af Salling Groups tre markeder Danmark, Tyskland og Polen:
- Eldrevne varmepumper erstatter olie- og gasdrevne varmekilder i 750 Bilka, føtex samt Netto i Danmark, Tyskland og Polen
- Installation af solceller på i alt 570 eksisterende føtex, Bilka samt danske, tyske og polske Netto (dvs. bygninger, hvis konstruktion kan bære installationen), samt integrering af solceller på alt fremtidigt byggeri; nye butikker, lagerbygninger, mv.
- Montering af låger på eksisterende køle- og frysemøbler i samtlige Nettos butikker i alle tre lande (en proces, butikskæderne føtex og Bilka i forvejen er næsten i mål med)
- Ældre køle- og frysemøbler erstattes i 725 butikker af moderne og mere energieffektive modeller
- Andre energireducerende tiltag som f.eks. udskiftning til LED eller nye typer LED i butikker, der allerede tidligere har udskiftet sine lyskilder
Med kontorer, varelagere og 1.700 butikker fordelt på de tre markeder har en af Salling Groups udfordringer i den grønne omstilling været afhængigheden af energi fra fossile brændstoffer. Den udfordring er ikke fjernet med et trylleslag med de nye investeringer, men tiltagene er et væsentligt skridt i retningen af en fremtid uafhængig af russisk gas og andre fossile brændstoffer, forklarer Per Bank:
”Danmark er godt på vej til et grønnere elnet, men vores klimamæssige hovedpine har hele tiden været den energi, vi har købt i Tyskland og Polen. Med de reduktioner, vi planlægger her, samt ikke mindst opsætningen af solpaneler til egen produktion af grøn energi, tager vi nu et stort skridt i retning mod en fossilfri dagligvarehandel.”
Eksekveringen af de fem initiativer går i gang med det samme. Udskiftningen af gasfyr i Danmark og Polen forventes afsluttet i 2023, mens Tyskland følger efter i 2024. Solceller på eksisterende bygninger forventes afsluttet i hhv. 2023 (Bilka), 2025 (føtex samt alle Salling Groups centrallagre i alle tre markeder) og 2028 (Netto Danmark, Netto Tyskland og Netto Polen), mensudskiftningen af kølemøbler sker synkront i alle tre lande og formater frem mod 2026.
Læs mere om Salling Groups klimaambitioner på sallinggroup.com
Bilag: Salling Group energi- og klimainvestering
Tidshorisont og antal butikker/varehuse/lagerbygninger:
Eldrevne varmepumper erstatter gas
Tidshorisont:2022-2024. I alt 750 gasvarmeanlæg erstattes af eldrevne varmepumper:
- Danmark; 50
- Polen; 400
- Tyskland; 300
Solpaneler
Tidshorisont: 2022-2028. 570 butikker, varehuse, lagerbygninger får solceller på taget. Alle nye Bilka, føtex og Netto bliver frem over ’født’ med solceller. *
- Bilka; 10
- Føtex: 50
- Alle lagerbygninger i Danmark, Tyskland og Polen: 10
- Netto Danmark: 150
- Netto Tyskland og Polen: 350
* Ikke alle butikker mv. har plads eller er bygget til kunne rumme solceller. Solcellerne sættes op i det tempo, Salling Group kan få leveret de respektive materialer til alle tre markeder
Nye køl- og frysemøbler erstatter alle tilbageværende gamle modeller
Tidshorisont: 2022-2026. Kølemøbler i 725 butikker og varehuse udskiftes med mere energivenlige modeller
- Danmark: 127
- Tyskland: 270
- Polen: 328
Erstat lyskilder i føtex og Bilka med LED
Tidshorisont: 2022. Alle lysspots, der ikke allerede er skiftet til LED, bliver skiftet
- føtex/Bilka: 100
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder

Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Topdesigner bag nye føtex-, Netto- og Bilka-uniformer24.9.2026 08:08:37 CEST | Pressemeddelelse
Soeren Le Schmidt indgår designsamarbejde med Salling Group. Den kendte modedesigner skal udvikle nyt arbejdstøj til medarbejderne i Salling Groups mere end 700 danske butikker og varehuse.
Salling Group blandt Europas største virksomheder17.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fortune placerer Salling Group som nummer 344 på listen over Europas 500 største virksomheder.
Salling Group markerer milepæl: Solcelleanlæg nummer 500 går i luften15.9.2026 13:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 16. september indvier Salling Group sin nye solcellepark ved hovedkvarteret i Årslev uden for Aarhus. Parken kan levere strøm svarende til det årlige elforbrug i fem Bilka-varehuse og er en vigtig del af virksomhedens energiplan.
Klar til næste rul: Nu åbner Høng dørene til fremtidens Netto8.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Større sortiment, bedre placering af varer og en mere overskuelig navigation skal gøre indkøbsturen lettere for Netto-kunderne i Høng.
Salling Group før DBU Summit: Erhvervslivet bør stille krav om lige muligheder i dansk fodbold3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salling Group fokuserer som hovedpartner med DBU på ligestilling og lige muligheder, og nu opfordrer detailkoncernen dansk fodbolds øvrige erhvervspartnere til at stille konkrete ligestillingskrav til de klubber, de støtter økonomisk, idet udviklingen går for langsomt, og erhvervslivet kan med fordel bruge sin indflydelse mere aktivt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
