HusCompagniet A/S

HusCompagniet runder 4,3 milliarder kroner i omsætning med historisk stærkt årsregnskab

Del
HusCompagniet sætter ny rekord i vækst med en stigning i omsætningen på 20 procent, og et solidt driftsoverskud der steg med 61 procent i 2021. Det historisk stærke årsregnskab er fortællingen om et år med ekstraordinær høj salgsaktivitet på fritliggende enfamiliehuse huse i Danmark, et B2B-marked der for alvor viser sit værd, og erobring af flere markedsandele i Sverige.

Nordens største husbygger kan se tilbage på et ekstraordinært godt 2021, hvor omsætningen steg med 20 procent til 4,3 milliarder kroner.

Antal leverede huse steg med 12 procent til i alt 1.831 mod 1.638 året før, mens salget steg med 24% til 2.376 huse. På B2B markedet for rækkehuse har HusCompagniet for alvor fået fat, og har skabt en stigning med en andel på 12 procent af den samlede omsætning i 2021 mod 3 procent året før. Resultatet af den primære drift (EBITDA før særlige poster) steg med 16 procent til DKK 401 millioner svarende til en margin på 9,3 procent.

Årets resultat vækker stor tilfredshed i ledelsen efter endnu et år, der har været præget af COVID-19 pandemien:

”Jeg er særdeles godt tilfreds med vores resultat i 2021, og den flotte vækst vi har oplevet. På trods af udfordrende tider løfter vi både vores top- og bundlinje markant, og det gør vi ved at holde omkostningsfokus og tilpasse vores salgspriser med kostpriser. Det beviser, at den strategi vi har lagt, er rigtig, og at vores model virker,” siger Martin Ravn-Nielsen, CEO i HusCompagniet.

Årsregnskabet er det andet, efter børsnoteringen i november 2020, som er en vigtig milepæl i udviklingen af HusCompagniet:

”Vi er kommet langt med at levere i forhold til de initiativer, vi satte i gang i kølvandet på børsnoteringen, og i år leverer vi en ekstraordinær høj vækst. Det er jeg stolt af. Samtidig viser vi også vores investorer, at vores strategi for B2B markedet for rækkehuse bærer frugt, ligesom vi øger vores markedsandele i Sverige, som er vores to forretningsben udover danske enfamiliehuse,” siger Martin Ravn-Nielsen.

Bæredygtighed i fokus

I 2021 har HusCompagniet intensiveret arbejdet med at udvikle et langt mere bæredygtigt byggeri. Som markedsleder har virksomheden valgt, som de første i branchen, at stoppe med at tilbyde gasopvarmede huse fra 1 januar 2022, og bæredygtighed skal yderligere forankres i hele virksomhedens værdikæde.

”Vi skal ikke bare være stolt af de huse, som vi bygger, men også hvordan vi bygger dem. Vi bygger allerede energieffektive huse, og vi går forrest i branchen, og sætter ambitiøse mål for vores byggeri, som skal sikre, at vi nedbringer vores udledning af CO2. Vi vil rykke ved, hvordan vores medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere tænker bæredygtigt byggeri, og vi vil drive den bæredygtige agenda – ikke bare følge den. Der er brug for, at vi fremmer de bæredygtige løsninger, og driver den grønne omstilling indenfor byggeriet. Det vil være et fortsat fokus for os i 2022,” tilføjer Martin Ravn-Nielsen.

Udbytte

Virksomheden foreslår 50% procent i udbytte af årets resultat. Således udlodder HusCompagniet 132 millioner kroner (7,35 kr. pr. aktie) i udbytte, på baggrund af resultatet for 2021, til godkendelse på generalforsamlingen i april. 

"Vi er særligt glade for, at årets regnskab gør det muligt for os at udlodde udbytte, og dermed lader vi vores aktionærer få del i årets resultat. Siden noteringen i november 2020 har vi returneret omkring 400 millioner kroner til vores aktionærer i form af udbytte eller ved aktietilbagekøb," siger Mads Dehlsen Winther, CFO hos HusCompagniet.

HusCompagniet forventer i 2022 en omsætning på 4.350-4.650 millioner kroner, EBITDA før særlige poster på 420-450 millioner kroner og en indtjening (EBIT) på 370-400 millioner kroner.

Forventningerne er baseret på HusCompagniets sædvanlige forecast. Den nuværende geopolitiske situation, der ikke været så ustabil i de sidste 50 år eller mere, kan dog have potentiel negativ indvirkning på makroøkonomiske faktorer og elementer, som kan påvirke HusCompagniet.

Fakta om HusCompagniet

HusCompagniet er førende leverandør af fritliggende enfamilieshuse i Danmark, og faciliterer også rækkehuse til både private forbrugere og professionelle investorer. I Sverige producerer HusCompagniet præfabrikerede træhuse gennem VårgårdaHus-mærket.

I 2021 leverede HusCompagniet 1.831 huse, hvoraf 1.441 var parcelhuse i Danmark, svarende til en markedsandel på ca. 24 procent af det danske markedssegment for nybyggede parcelhuse. HusCompagniet har i dag 16 kontorer med showrooms i Danmark og Sverige, og mere end 60 udstillingshuse, og tilbyder herudover digitalt salg gennem online-platformen ”HusOnline”. HusCompagniet har i dag mere end 400 ansatte.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Cristina Rønde Hefting, chef for IR og presse

Tlf. 51 96 23 14 eller che@huscompagniet.dk

Billeder

Information om HusCompagniet A/S

HusCompagniet A/S
HusCompagniet A/S
Agerøvej 31A
8381 Tilst

86 10 01 99https://www.huscompagniet.dk/

HusCompagniet er Nordens største husbygger. Vi bygger vores kunders drømmehuse på et fundament af mere end 50 års erfaring, og vi er med hele vejen - fra rådgivning om arkitektur, materialer og energieffektive løsninger til projektering og byggeri.

Følg pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S

HusCompagniet fortsatte salgsfremgangen i 1. kvartal 2025 og bekræfter forventningerne8.5.2025 08:01:24 CEST | Pressemeddelelse

HusCompagniet fastholdt det stærke momentum i hussalget og omsætningen, der voksede 31% til 635 mio. kr. i 1. kvartal i overensstemmelse med forventningerne som følge af højere aktivitet på tværs af alle forretningsenheder efter den fortsatte salgsfremgang i de senere kvartaler. CEO i HusCompagniet, Martin Ravn-Nielsen siger: “Vi har fået en god start på året og glæder os over at fastholde den gode salgsfremgang på tværs af vores forretningsenheder og levere solid omsætningsvækst for tredje kvartal i træk. Bedringen i markedet for enfamiliehuse fortsætter trods politisk og økonomisk turbulens på den globale scene, og vi fortsatte med at øge vores pipeline i rækkehusforretningen.” Bruttomarginen1 faldt i overensstemmelse med forventningerne fra 23,3% til 19,5% i 1. kvartal 2025. Sammenligningsperioden var påvirket af færdiggørelsen af flere succesfulde projekter og lavere materialeomkostninger end ventet. I 1. kvartal 2025 afspejlede marginen ændringer i produktmikset og en lavere andel

HusCompagniet indgår nyt, ambitiøst partnerskab om fremtidens boliger18.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

HusCompagniet har netop indgået aftale med kai dige bach om opførelsen af de første 10 ud af i alt 29 boliger i Herlev tegnet af arkitektvirksomheden BRIQ. Med aftalen tager HusCompagniet endnu et vigtigt skridt i ambitionen om at fremme mere bæredygtigt og fremtidssikret byggeri i Danmark. Projektet rummer en række ambitiøse grønne tiltag, blandt andet inspireret af erfaringerne fra VELUX Gruppens Living Places, der skal reducere klimaaftrykket markant og være med til at sætte nye standarder for mere bæredygtige boliger.

HusCompagniets resultater for 2024 var som forventet i et marked i gradvis bedring7.3.2025 08:01:50 CET | Pressemeddelelse

HusCompagniet skabte finansielle resultater på linje med forventningerne til 2024. Omsætningen steg over året og udgjorde 2.297 mio. kr. sammenlignet med 2.381 mio. kr. i 2023. Udviklingen skyldes færre afleveringer i første halvår 2024 i forlængelse af nedgang i salget året før. Bruttomarginen steg til 22,1% fra 21,7% i 2023 som følge af effektiv projekteksekvering og materialeomkostninger, der var lavere end forventet. EBITDA blev 104 mio. kr. i forhold til 108 mio. kr. sidste år, og det medførte en uændret EBITDA-margin på 4,5% som resultat af den forbedrede bruttomargin og stram økonomistyring. EBIT udgjorde 56 mio. kr. sammenlignet med 62 mio. kr. i 2023. CEO i HusCompagniet, Martin Ravn-Nielsen, siger: “Selvom kunderne fortsat var forsigtige i et marked i bedring, var vi i stand til at øge vores markedsandel inden for enfamiliehuse til 18-19% efter en vækst i salget på 30% siden 2023. Samtidig fortsatte vi med at udbygge vores position som en vigtig aktør inden for rækkehuse til

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye