Undersøgelse: Danskerne håber på mere bæredygtigt byggeri

Bæredygtighed fylder rigtig meget i disse år, og danskerne er generelt positiv stemt over for den grønne dagsorden. Spørger man specifikt til danskernes holdning til bæredygtigt byggeri, er den ligeledes positiv.
Det konkluderer STARKs årlige bæredygtighedsundersøgelse foretaget blandt byggemarkedskædens private kunder. Af undersøgelsen fremgår det, at 62 pct. af de adspurgte ser det som en stor fordel, hvis bæredygtigt byggeri vinder frem. Ikke kun for at spare energi i boligen, men fordi bæredygtighed betragtes som godt for samfundet, miljøet og klimaet generelt. Ifølge adm. direktør i STARK Danmark A/S Britta K. Stenholt stemmer konklusionen godt overens med den virkelighed, som STARK oplever ude i deres 69 byggemarkeder landet over.
- Vi mærker helt klart, at bæredygtighed er kommet højt op på mange danskeres dagsorden. Mange kunder søger mere klimavenlige løsninger, og de stiller i stigende grad krav til, at der tages højde for bæredygtighed - især ved større byggeprojekter. Her er det naturligvis vores opgave at hjælpe og vejlede kunderne, så de føler sig godt klædt på til at bygge efter bæredygtige principper, siger Britta K. Stenholt.
Viden om bæredygtigt byggeri skal forbedres
I STARKs undersøgelse svarer godt 50 pct., at de søger mod byggemarkederne for viden om bæredygtige byggematerialer, mens to ud af tre ser manglende kendskab til bæredygtige alternativer som den største udfordring ved at bygge bæredygtigt. Selvom danskerne er positive over for at bygge grønt, viser undersøgelsen altså, at der stadig mangler kendskab til, hvordan man bygger efter bæredygtige principper.
Netop den opgave skal byggemarkederne tage et større ansvar for at løfte, mener bæredygtighedschef i STARK Danmark A/S Kristian Fribo:
- Når der tegner sig et så klart billede af, at danskerne søger efter svar på bæredygtige spørgsmål ude i byggemarkederne, skal vi kunne give konkrete og handlingsanvisende svar. Det er også derfor, at vi i STARK opruster markant på denne dagsorden både hvad angår uddannelse og rekruttering af medarbejdere samt udviklingen af nogle flagskibsforretninger med masser af bæredygtige varer på hylderne, siger han.
STARK uddanner og efteruddanner løbende stort set alle virksomhedens 2.400 ansatte i bæredygtigt byggeri.
Intensiveret fokus på bæredygtighed
I det forgange år er STARKs fokus på bæredygtigt byggeri taget til i styrke og omfang. I starten af 2020 åbnede byggemarkedskæden den første bæredygtige trælast i Hørsholm, og i november løftede man sløret for, at STARK vil opføre en ny flagskibsforretning på 8.100 m2 i det nordlige Aarhus. Selve byggeriet skal DGNB-certificeres og vil få masser af miljøcertificerede varer og byggematerialer på hylderne.
Det var også i efteråret, at koncernen oprustede med en ny bæredygtighedschef i STARK Danmark, lige som STARK fornylig blev den første forhandler og distributør af byggematerialer i Danmark, der har tilsluttet sig FN’s bæredygtighedsinitiativ, UN Global Compact.
”Med det stigende ønske om bæredygtighed skal vi konstant være på forkant med udviklingen og kundernes forventninger. På den måde gør vi det nemmere og mere tilgængeligt for danskerne at bygge bæredygtigt i fremtiden,” siger Britta K. Stenholt.
For yderligere information: Kontakt kommunikationschef Jens Velling; tlf. 28409998, mail: jevel@stark.dk
Om STARK
STARK Danmark A/S er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med 69 byggecentre i Danmark og 6 i Grønland. STARK tilbyder en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der er en førende leverandør af byggematerialer, service og rådgivning i Nordeuropa.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af analysefirmaet A&B Analyse blandt STARKs kunder. Formålet med STARKs bæredygtighedsundersøgelse er at afdække emnet bæredygtighed i byggebranchen både blandt private selvbyggere og set fra håndværkernes perspektiv i små- og mellemstore virksomheder. Respondenterne har svaret på spørgsmål vedrørende deres erfaringer med- og holdninger til bæredygtigt byggeri. 5.300 private kunder deltog i undersøgelsen i efteråret 2020.
Billeder
Information om STARK
Følg pressemeddelelser fra STARK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK
Ny trælastdirektør i STARK Ribe20.8.2025 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Kåre Møller er ny trælastdirektør i STARK Ribe. Kåre Møller har tidligere arbejdet i STARK tilbage i perioden 2004-2015. Her var han trælastdirektør i henholdsvis STARK Holstebro og Aarhus C.
Ny trælastdirektør i STARK Kolding14.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den erfarne STARK-mand Martin Løhde Andersen overtager ledelsen af STARK Kolding. Målet er at STARK Kolding skal være håndværkernes foretrukne leverandør af byggematerialer.
STARK: Nye klimakrav skærper behovet for genbrug på byggepladsen12.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I takt med at byggebranchen intensiverer indsatsen for at reducere klimaaftrykket, lancerer STARK nyt indhold i sit klimaunivers på stark.dk, der sætter fokus på genanvendelse og take back-løsninger. Målet er at gøre det nemmere for professionelle håndværkere og entreprenører at bygge mere klimavenligt.
Line Berg-Stærk er ny kommunikationsdirektør i STARK Danmark5.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK Danmark har ansat Line Berg-Stærk som ny kommunikationsdirektør og medlem af virksomhedens øverste ledergruppe. Hun tiltrådte stillingen den 1. august 2025.
STARK har uddannet 800 medarbejdere i det nye bygningsreglement19.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frem mod skæringsdatoen 1. juli for det nye bygningsreglement har STARK sikret, at der er særligt uddannede eksperter i alle sine forretninger. Kathrine Fabricius, ekspert på området i STARK Hillerød, er en af de medarbejdere, som står klar til at hjælpe håndværkere med at navigere i de nye krav til dokumentation af byggeriets miljøpåvirkning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum