Kør forsigtigt: Nu kommer motorcykelulykkerne

Kalenderen siger forår, og når solen og det lunere vejr er på vej, er sæsonen for motorcykler for alvor i gang. I løbet af de kommende uger ventes antallet af motorcyklister på de danske veje at stige markant. Og efter en lang og mørk vinter er det vigtigt, at man er ekstra opmærksom. Risikoen for at blive dræbt eller alvorligt skadet er nemlig meget større, når man kører på motorcykel i stedet for bil.
Tal fra Alm. Brands skadesafdeling viser, at 30 pct. af motorcykelulykkerne sker i foråret, mens 42 pct. af ulykkerne sker i sommermånederne.
”Efter en lang vinter er årets første køretur noget helt særligt for mange motorcyklister, men særligt på de første ture, er det vigtigt at være forsigtig, når rusten skal bankes af. Hvert år ved forårets begyndelse ser vi mange ulykker,” siger Brian Egested, skadechef for bilskade og skadeinspektion hos Alm. Brand.
Ulykker på motorcykel skyldes ofte for høj fart.
”Solouheld med høj hastighed er en af de største årsager til tragiske ulykker, der kunne være undgået. Så det er utroligt vigtigt, at man overholder hastighedsgrænserne og er opmærksom på sine omgivelser og medtrafikanter,” siger Brian Egested.
Gennemgå motorcyklen
Udover at have styr på sine omgivelser og egen adfærd, skal man også give motorcyklen et serviceeftersyn, inden man kører ud på vejene.
”En gennemgået motorcykel er en mere sikker motorcykel, så det er vigtigt, at der bliver skiftet motorolie, filter og de bevægelige dele bliver smurt, inden man kører ud på sin første tur. Og så skal man have tjekket bremseklodser, bremsevæske samt lys og lygter,” siger Brian Egested.
Skulle man være involveret i en ulykke, dækker ansvarsforsikringen.
”Når du har en motorcykel, er det et lovkrav, at du har en ansvarsforsikring, der dækker, hvis du gør skade på andre mennesker, deres ting eller køretøjer med din motorcykel.”
Følg disse gode råd så du er mere sikker i trafikken
- Overhold hastighedsgrænserne
- Hav altid det korrekte sikkerhedsudstyr
- Hold øje med dine medtrafikanter
- Gør dig synlig med reflekser og pang-farvet hjelm
Nøgleord
Kontakter
Jacob Bülow HansenSenior Presserådgiver
Tlf:28942740abjcha@almbrand.dkBilleder
Information om Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand er en dansk finansiel koncern, der blev grundlagt tilbage i 1792.
Gennem mere end 200 år har vi hjulpet vores kunder med at afdække deres forsikringsbehov, forebygge skader og været der, når en skade rammer. Vores erfaring gør, at vi ved, hvad der skal til, når det handler om at sikre dig og dine værdier, så du kan føle dig sikker og have ro i maven. Ordentlighed er vigtigt for os. Som kunde kan du være sikker på både ordentlighed og fornuft, når det kommer til priser, fleksibilitet og dækning. Vi mener, det skal være nemt at være kunde hos os, og vi arbejder hele tiden for at kunne tilbyde dig de bedste løsninger, der gør hverdagen nemmere for dig som kunde. Både i dag, i morgen og i fremtiden.
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Forsikringsselskab advarer: Skybrud og kraftig regn på vej. Sender forebyggende råd til 80.000 kunder i berørte områder6.7.2025 11:46:24 CEST | Pressemeddelelse
DMI har varslet risiko for lokale skybrud og kraftig regn på Sydfyn og Lolland-Falster fra søndag aften og på hele Sjælland natten til mandag. Forsikringsselskaberne Codan og Alm. Brand opfordrer derfor danskerne til at gå en ekstra runde om huset og særligt tjekke tagrender og løfte uvurderlige ejendele op fra gulvet for at undgå skader.
Alm. Brand: Sådan er du stillet ved flystrejker og missede fly4.7.2025 15:56:08 CEST | Pressemeddelelse
Feriedrømmen kan hurtigt blive til en frustrerende oplevelse, hvis flyet bliver aflyst på grund af strejke eller du misser flyet. Men hvad har du egentlig ret til, og hvad dækker din rejseforsikring?
Alm. Brand: Færre skader end ventet efter voldsom vejrcocktail onsdag3.7.2025 14:32:02 CEST | Pressemeddelelse
Det seneste døgn har budt på en voldsom vejrcocktail med voldsom varme, skybrudslignende regn, lyn, torden og kraftige vindstød over store dele af landet. Forsikringsselskabet Alm. Brand melder om færre skader end ventet.
Forsikringsselskab advarer: Sådan undgår du skader i hjemmet inden voldsom vejrcocktail rammer2.7.2025 09:26:54 CEST | Pressemeddelelse
DMI varsler risiko for voldsomt vejr med skybrud, torden, hagl og kraftige vindstød. Vejrtjenesten forventer at uvejret rammer Fyn, Lolland-Falster og Sjælland fra onsdag eftermiddag og aften. Forsikringsselskaberne Codan og Alm. Brand opfordrer derfor danskerne til at gå en ekstra runde om huset og særligt tjekke tagrender og løfte uvurderlige ejendele op fra gulvet.
Forsikringsselskab: Hvad dækker forsikringen egentlig, når du er på festival2.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Musikken spiller, solen skinner, og Roskilde Festival er i fuld gang. Men mens du fester med vennerne, lurer der desværre også en anden slags festivalgæst – tyven. Forsikringsselskabet Alm. Brand kommer med gode råd til dig, der vil undgå en ubehagelig overraskelse på festivalen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum