Pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) er et kommunalt ansvar
Kommunen har det endelige ansvar for den pædagogisk-psykologiske rådgivning til anbringelsessteder mv. i kommunen. Det omfatter også udgifter til pædagogisk-psykologisk rådgivning. Det fremgår af et svar fra Børne- og Undervisningsministeriet til Folketingets Ombudsmand.
Den pædagogisk-psykologiske rådgivning er en vigtig funktion, der skal sikre bl.a., at anbragte børn får det rette skoletilbud. Overlades dele af opgaven, f.eks. udarbejdelse af en pædagogisk-psykologisk vurdering, til et privat anbringelsessted, skal kommunen sikre sig, at der foreligger den nødvendige faglige ekspertise.
”Der har været tvivl om, hvem der kan foretage pædagogisk-psykologiske vurderinger, men det er nu fastslået, at kommunerne har det endelige ansvar for disse vurderinger. Jeg er glad for, at der er kommet en afklaring på dette punkt. Kvaliteten af vurderingerne har stor betydning for, om det enkelte barn får en undervisning, der tilgodeser barnets særlige behov og forudsætninger”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.
Sagen udspringer af et tilsynsbesøg, som ombudsmanden foretog på en selvejende institution med en intern skole på Sydsjælland. Her blev det konstateret, at PPR-vurderinger ifølge en overenskomst med Næstved Kommune blev varetaget af en specialpædagogisk konsulent, der var ansat på selve institutionen. Det fremgik af overenskomsten, at der kunne suppleres med køb af psykologisk rådgivning hos kommunen.
Ombudsmanden rejste en sag af egen drift for at få klarhed over, om denne ordning var i overensstemmelse med reglerne. Han bad Børne- og Undervisningsministeriet om en generel udtalelse om reglerne for pædagogisk-psykologisk rådgivning. Ministeriet oplyste i den forbindelse bl.a.:
- At beliggenhedskommunen har det endelige ansvar for den pædagogisk-psykologiske rådgivning til anbringelsessteder mv. i kommunen, og at det også omfatter de udgifter, der er forbundet med den pædagogisk-psykologiske rådgivning.
- At det beror på de almindelige forvaltningsretlige rammer for delegation, i hvilket omfang andre end kommunen kan forestå dele af den pædagogisk-psykologiske rådgivning.
- At det er den delegerende myndighed – her kommunen – der må tage stilling til, om de krav, der må stilles til en sådan delegation, er opfyldt.
Ombudsmanden bad på baggrund af ministeriets svar Næstved Kommune om at forholde sig til konstruktionen af den pædagogisk-psykologiske rådgivning på den selvejende institutions interne skole.
Næstved Kommune oplyste, at kommunen har igangsat en proces for at sikre, at den lever op til den kommunale forpligtelse i forhold til PPR-opgaven. Ombudsmanden har bedt kommunen om en orientering om udfaldet af den igangsatte proces.
Læs Børne- og Undervisningsministeriets svar om reglerne for PPR af henholdsvis 31. maj, 8. oktober og 17. november 2021.
Læs ombudsmandens breve til Næstved Kommune af 17. december 2021 og 15. marts 2022 her og Næstved Kommunes svar af 24. januar 2022.
Kontakter
Folketingets Ombudsmand Niels Fenger, tlf. 42475091
Områdechef Susanne Veiga, tlf. 33 13 25 12
Information om Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Dømte seksualforbrydere må vente for længe på behandling1.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En person, der er dømt for visse seksualforbrydelser, skal som udgangspunkt indledningsvist afsone i Herstedvester Fængsels visitations- og observationsafdeling. Her skal det afklares, om den dømte har behov for – og er motiveret for – f.eks. sexologisk behandling. Der er imidlertid lang ventetid på overførsel til afdelingen, og en stor del af de dømte har afsonet en relativt stor del af deres straf, før de kommer til visitationsafdelingen. Det betyder, at formålet med visitationsordningen vil kunne være forspildt, fordi de indsatte så ikke kan nå at få tilbud om behandling eller kan drage nytte af den. Den lange ventetid kan også have betydning for de dømtes udgangsforløb og i sidste ende deres mulighed for prøveløsladelse. ”En lang ventetid på overførsel af dømte seksualforbrydere til visitationsordningen kan betyde, at der er dømte seksualforbrydere, der ikke får den relevante sexologiske eller psykiatriske behandling, mens de afsoner. Både af hensyn til samfundet og den enkelte ind
Delvis lukkede døgninstitutioner bør sikre et bedre kendskab til de særlige regler og retssikkerhedsgarantier, der gælder ved brug af magt26.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets syv delvis lukkede døgninstitutioner for børn og unge bør gøre mere for at sikre, at de har tilstrækkeligt kendskab til de særlige regler og retssikkerhedsgarantier, der gælder ved brug af magt på disse institutioner. Det fremgår af ombudsmandens nye temarapport på børneområdet efter at have gennemført tilsyn på landets syv delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner. De særlige regler omfatter bl.a. adgang til at tilbageholde børnene og de unge ved, at yderdøre og vinduer i perioder kan låses. Der er også en videre adgang til fysisk at fastholde et barn eller en ung. ”Fysisk fastholdelse og tilbageholdelse er voldsomme indgreb i forhold til børn og unge. Derfor er det vigtigt, at institutionerne sikrer, at de har tilstrækkeligt kendskab til de særlige regler og retssikkerhedsgarantier, der gælder ved sådanne indgreb”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Skal informere om rettigheder Ombudsmanden peger i rapporten og
Sagsbehandlingstiden i sager om eftergivelse af gæld er for lang25.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gældsstyrelsen bruger for lang tid på at behandle anmodninger om eftergivelse af gæld til det offentlige. Det kan betyde, at nogle borgere må vente længe på at få afklaret en usikker økonomisk situation. I en netop afsluttet undersøgelse anerkender ombudsmanden, at Gældsstyrelsen er lykkedes med at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på gældseftergivelsesområdet til cirka 8 måneder i 2024. Gældsstyrelsen vurderer imidlertid, at sagsbehandlingstiden stadig er for lang, og det erklærer ombudsmanden sig enig i. ”Eftergivelse af gæld er en mulighed for, at skyldnere, der ikke har nogen reel udsigt til at kunne betale deres gæld, kan opnå en varig økonomisk forbedring og komme videre. En eftergivelsessag kan derfor have stor økonomisk og personlig betydning for den enkelte. Derfor er det også vigtigt, at sagsbehandlingstiden ikke er for lang”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Ombudsmanden lægger også vægt på, at Gældsstyrelsen ved udgangen af 2024 havde
Arrester bør øge fokus på karakteren af det cellearbejde, de tilbyder indsatte24.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I sin nye temarapport har ombudsmanden fokus på indsattes adgang til besøg og beskæftigelse i kriminalforsorgen. Ombudsmanden har bl.a. konstateret, at de indsatte i visse arrester primært bliver tilbudt arbejde med at flette julestjerner eller lave musetrapper, som ofte bliver smidt ud bagefter. Det skaber utilfredshed hos de indsatte, som ønsker at producere genstande med reel nytteværdi. Ombudsmanden har givet tre arrester en anbefaling om, at de løbende skal være opmærksomme på karakteren af det cellearbejde, de tilbyder de indsatte. ”De indsattes beskæftigelse skal være med til at give indhold og struktur i en hverdag som frihedsberøvet og om muligt gøre de indsatte bedre i stand til at få og passe et arbejde bagefter. Det vil derfor være gavnligt, hvis der i arresterne kan tilbydes cellearbejde, der i højere grad har en nytteværdi og ikke blot efterfølgende kasseres”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Fokus på besøg og beskæftigelse Ombudsmanden besøgte s
Kriminalforsorgen bør skaffe bedre viden om indsattes adgang til at få besøg i Vestre Fængsel3.6.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Direktoratet for Kriminalforsorgen ved på nuværende tidspunkt ikke, om de indsatte i Vestre Fængsel får de besøg, som de efter reglerne har krav på. Det skyldes, at kriminalforsorgen ikke råder over et tilstrækkeligt datagrundlag til at kunne foretage denne vurdering. Det oplyser direktoratet i et svar til Folketingets Ombudsmand, der indledte en undersøgelse af besøgsforholdene i fængslet efter et uvarslet tilsynsbesøg i Vestre Fængsel. Tilsynsbesøget blev gennemført i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur. Direktoratet tilføjer over for ombudsmanden, at når man tager antallet af indsatte og kriminalforsorgens bemandingsmæssige udfordringer samt klager fra de indsattes talsmænd og pårørende i betragtning, tyder noget dog på, at der er udfordringer med at sikre regelmæssige besøg for de indsatte i Vestre Fængsel. Det er en bekymring, som ombudsmanden mener, at der er grundlag for at have. Det er blandt andet derfor ombudsmandens opfattel
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum