Næstved Bibliotek og Borgerservice

Podcast Lounge om True Crime

Del
Onsdag den 6. april kl. 19.30-20.30 slår Næstved Bibliotek og Næstved by People dørene op for endnu en omgang Podcast Lounge, hvor vi inviterer til fælleslytning af det populære True Crime podcast ”Mørkeland” om den berygtede, men relativt ukendte drabssag involverende kæresteparret Juha og Marit. Podcast Lounge afholdes i Kulturhuset Boderne, Sct. Peders Kirkeplads 8, 4700 Næstved.
Til Podcast Lounge skal vi lytte til et afsnit af det kendte True Crime podcast ”Mørkeland”. Foto: Logo Podcast Lounge.
Til Podcast Lounge skal vi lytte til et afsnit af det kendte True Crime podcast ”Mørkeland”. Foto: Logo Podcast Lounge.

True Crime er et mediefænomen, der har vundet stor interesse blandt filmfans, podcastlyttere og tv-serie entusiaster. Det taler ind i en årtier lang fascination af mord, lovløshed og i det hele taget kriminalitet. Netop denne fascination af kriminalitet og kriminelle, der til tider kan opnå nærmest kendis-status som resultat, er det, aftenens podcast kredser om.

Nordens Bonnie og Clyde

Vi skal sammen lytte til et afsnit af det kendte True Crime podcast ”Mørkeland”, hvor vi hører om de to finske teenagere, Juha og Marit, som indledte et kriminalitetstogt i 1980érne. De blev kendt som ”Nordens svar på Bonnie og Clyde”. 

Kort og uhøjtidelig samtale

Efter fælles gennemlytning starter vi en afslappet og uhøjtidelig snak om, hvad vi har hørt – dynamikken mellem de to gerningspersoner og den fascination, der opstod omkring dem og den efterfølgende retssag. Bagefter slutter vi seancen af med at præsentere anbefalinger af bøger, film, dokumentarer, serier og andre podcast, som lægger sig op ad aftenens tema.

Det er gratis at deltage i Podcast Lounge. Du skal melde dig til via www.naesbib.dk. Der kan max. være 15 deltagere pr. arrangement.

Næstved Bibliotek og Næstved by People sørger for hyggelig stemning, drikkevarer og en lille goodiebag med snacks til alle deltagere. 

Tid og sted: Onsdag den 6. april kl. 19.30-20.30 i Kulturhuset Boderne, Sct. Peders Kirkeplads 8, 4700 Næstved.

Vil du vide mere om Podcast Lounge? Så klik ind på www.naesbib.dk eller www.facebook.com/naestvedbypeople 

Fakta: Næstved by People er en frivillig forening med fokus på at skabe fællesskab og oplevelser for unge i Næstved Kommune. Det gør de blandt andet ved at afholde events - denne gang i samarbejde med Næstved Bibliotek. Selvom Næstved by People’s generelle fokus er på unge, er alle aldre selvfølgelig velkommen til Podcast Lounge.

 

Vedr. billeder: Hermed gives tilladelse til at bruge vedhæftede billeder redaktionelt.

Kontakter

Billeder

Til Podcast Lounge skal vi lytte til et afsnit af det kendte True Crime podcast ”Mørkeland”. Foto: Logo Podcast Lounge.
Til Podcast Lounge skal vi lytte til et afsnit af det kendte True Crime podcast ”Mørkeland”. Foto: Logo Podcast Lounge.
Download

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice

Næstved Bibliotek og Borgerservice
Næstved Bibliotek og Borgerservice
Kvægtorvet 4-6
4700 Næstved

55885588http://www.naesbib.dk

- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.

Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye