Alarmerende sundhedstal: Kræftens Bekæmpelse efterlyser handling

Næsten hver femte ryger, flere rammes af svær overvægt og der er store sundhedsforskelle mellem de lavest og højest uddannede. Det viser nye tal fra undersøgelsen Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021, en stor kortlægning af danskernes sundhedsadfærd og trivsel, der gennemføres hvert fjerde år.
- Ud over rygning, så har folkesundheden ikke rykket sig nævneværdigt de seneste år. Tværtimod har vi et alvorligt problem med ulighed og en stigende andel, der har svær overvægt. Det bør give anledning til, at man på Christiansborg slipper berøringsangsten og tager folkesundheden mere alvorligt, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.
Ifølge Jesper Fisker bør politikerne hæve ambitionerne for folkesundheden. Som på klimaområdet er der brug for en folkesundhedslov og en sammenhængende strategi med bindende mål.
Hvert år bliver der stillet omkring 14.000 kræftdiagnoser, der skyldes livsstil eller miljø. Det svarer til fire ud af 10 kræfttilfælde. Rygning alene står for to ud af 10 kræfttilfælde. Andre livsstilsfaktorer, der kan give kræft er overvægt, sol og alkohol.
Brug for en ’sund omstilling’
Vi er for dårlige til at få rørt os, vægten stiger og ulighed i sundhed er en kæmpe udfordring. Tallene taler deres eget tydelige sprog. Mennesker med ingen eller kort uddannelse lever mindre sundt og har dårligere helbred end dem med lang uddannelse. Det vækker bekymring hos Kræftens Bekæmpelse:
- Der er stort fokus på, at Danmark skal være grønnere, rigere og flittigere. Men åbenbart ikke sundere. Vi kan ikke arbejde mere og længere, hvis vi har diabetes, KOL eller kræft. Så ud over en ’grøn omstilling’ har vi i den grad også brug for en ’sund omstilling’, siger Jesper Fisker.
Ifølge Jesper Fisker kan bedre folkesundhed ikke reduceres til et spørgsmål om, at vi bare skal tage os selv i nakken, lette måsen fra sofaen og stoppe med at spise kage. Det handler om at indrette samfundet anderledes og ikke være bange for at bruge afgifter og lovgivning til at påvirke vores vaner. Et godt sted at begynde er det sundhedsudspil, regeringen vil præsentere inden 1. april.
Færre danskere ryger
Der er dog et klart lyspunkt i undersøgelsen af danskernes sundhed. Andelen af danskerne, der ryger, er faldet fra 16,9 pct. i 2017 til 13,9 pct. i 2021. Tæller man dem med, der ryger ind imellem, er tallet faldet fra 22,4 til 18,4 pct.
- Det er et stort fremskridt, at færre ryger. Tobak er uden tvivl den dårlige vane, der rammer vores helbred hårdest. Men op mod hver femte er stadig alt for mange. Rygning er årsag til hvert fjerde dødsfald i Danmark og kan give kræft, hjertekar-sygdom, lungesygdomme og andet skidt, siger Jesper Fisker.
Han peger på, at der har været politisk mod til at stramme markedsføring og tilgængelighed af tobak, bl.a. er prisen steget markant. Det har været medvirkende til, at der nu er færre, der ryger. Men der er stadig brug for flere initiativer på området, ligesom lovgivning med fordel kan bruges til at ændre sundhedsvaner på andre forebyggelsesområdet.
Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021 bliver præsenteret ved en konference i DGI-Byen den 10. marts. Resultaterne kan i nogen grad være påvirket af Covid-19 nedlukning, f.eks. i forhold til trivsel og alkoholforbrug.
Nøgleord
Kontakter
Kræftens Bekæmpelses pressevagt
Tlf:35 25 74 00Billeder

Links
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Medicinrådet anbefaler livsforlængende lægemiddel mod særlig type brystkræft22.5.2025 14:43:04 CEST | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse: Fantastisk, at kvinder får mulighed for behandling med Trodelvy.
Kræftens Bekæmpelse til Medicinrådet: Anbefal Trodelvy til kvinder med uhelbredelig brystkræft20.5.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trodelvy kan forlænge livet med måneder, og fagfolk ønsker behandlingen godkendt.
Kræftens Bekæmpelse jubler over nyt forslag: Aldersgrænse for solarier kan redde liv11.5.2025 08:09:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens planer om en aldersgrænse for solariebrug får ros.
Kræftens Bekæmpelse roser regeringsforslag: Stort fremskridt at begrænse salget af tobak og nikotin7.5.2025 10:37:36 CEST | Pressemeddelelse
Flere andre europæiske lande har indført begrænsninger på salget.
Her er den ny hovedbestyrelse i Kræftens Bekæmpelse4.5.2025 17:26:58 CEST | Pressemeddelelse
Otte nye medlemmer træder ind i Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse. Blandt dem er to læger, to sygeplejerske og en tidligere politiker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum