Storskærm viser støttekoncert på Torvet i Esbjerg
9.3.2022 14:54:42 CET | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

Under overskriften 'Sammen for Ukraine' er DR og TV 2 gået sammen med nødhjælpsorganisationerne om at afholde en støttekoncert for ofrene i Ukraine. Støttekoncerten finder sted på Rådhuspladsen lørdag den 12. marts på Rådhuspladsen, men koncerten bliver også et samlingspunkt for støtten til Ukraine her i Esbjerg.
På Torvet i Esbjerg vil en storskærm vise koncerten direkte, og i fællesskab er Esbjerg City og Esbjerg Kommune i fuld gang med at stable et arrangement på benene, som kan få mange til at dukke op og samles for at vise, at danskerne står sammen for Ukraine.
Mens man på storskærmen fra kl. 19.30 vil kunne opleve støttekoncerten med en perlerække af de største danske navne, er der lagt op til, at arrangementet i Esbjerg allerede varmer op fra kl. 18.00. Her er der mulighed for, at man kan vise sin støtte og selvfølgelig også give bidrag til indsamlingen.
”Bekymringen for Ukraine og dets folk har ramt os alle, og mange af os vil gerne vise, at vi står bag krigens ofre. I fællesskabet bliver vi stærkere, og kan vi netop bruge lørdagens arrangement til at vise vores støtte”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.
Det er allerede muligt at støtte nu på to forskellige måder. Man kan enten donere 150,- kroner ved at sende en SMS med ‘HJÆLP’ til 1234, eller man kan donere et valgfrit beløb via MobilePay til 40 50 42.
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester, mail jesra@esbjerg.dk eller telefon 27 24 18 00.
Billeder
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Tre projekter gør området fra Kongensgade til Havnegade grønnere31.3.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommunes store byomdannelsesprojekt i Bymidte Vest bevæger sig nu ind i anlægsfasen. I uge 16 går arbejdet i gang med både Kleveparken, Stormgades grønnere profil og den vestligste del af Kongensgade.
Flere plejefamilier søges – mød os til åbent hus27.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Har du overskud, omsorg og lyst til at gøre en forskel for et barn? Så inviterer Familieplejen i Esbjerg, Varde og Vejen Kommuner til åbent hus om livet som plejefamilie.
Festugens musikprogram vokser: Seks nye koncerter på plakaten27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg Festuge udvider musikprogrammet med seks nye navne, og publikum kan glæde sig til, at både kendte artister, nye stemmer og lokale kræfter går på scenen.
Esbjerg Kommune byder stor international datacenterinvestering velkommen26.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg tiltrækker endnu en international milliardinvestering og styrker sin position som digitalt knudepunkt.
Vær med til at skabe sommerliv i Esbjerg Kommune25.3.2026 09:20:59 CET | Pressemeddelelse
Foreninger, kulturinstitutioner og andre med gode idéer til spændende kulturarrangementer opfordres til at søge støtte fra Esbjerg Kommunes Sommerlivspulje. 150.000 kr. er klar til at blive fordelt som støtte til gratis arrangementer for store og små i hele kommunen i perioden 27. juni til 12. august 2026. Ansøgningsfristen er 5. april 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

