Aarhus Teater

Erasmus Montanus vender tilbage

Del
I anledning af at dansk teater i år fylder 300 år vender Christian Lollikes succesfulde fortolkning af Ludvig Holbergs klassiker tilbage til Aarhus Teater. Premiere 24. august
Erasmus Montanus på Aarhus Teater i 2022. Foto: Montgomery Photo/Emilia Therese
Erasmus Montanus på Aarhus Teater i 2022. Foto: Montgomery Photo/Emilia Therese

Reumert-vinder markerer jubilæum

Til efteråret 2022 kan publikum atter opleve Christian Lollikes Reumert-vindende forestilling Erasmus Montanus. Genopsætningen sker som led i markeringen af DANSK TEATER 300 ÅR, hvor Ludvig Holberg var en helt central aktør i åbningen af landets første offentlige teater i 1722.

Ny Erasmus

Når Erasmus Montanus træder ind på scenen til efteråret, 300 år senere, bliver det i skikkelse af den fremadstormende ensembleskuespiller Emil Prenter, der tidligere har modtaget stor ros for sin rolle som Alex i A Clockwork Orange. Bjarne Henriksen gestalter endnu en gang Jeronimus, mens Tina Gylling Mortensen træder i Nilles træsko. Arian Kashef og Johannes Lilleøre melder sig også under fanerne, mens Anders Baggesen, Andreas Nicolai Petersen, Jacob Madsen Kvols, Nanna Bøttcher og Sofia Nolsøe samt Aarhus Teaters Kor trækker i deres velkendte kostumer.

En krig om sandhed

Christian Lollikes bud på Erasmus Montanus puster til gløderne under den eviggyldige konflikt mellem sandt og falsk. Og med tanke på de kapitler, der skrives i verdenshistorien i 2022, er forestillingens centrale spørgsmål om hvem, der definerer sandheden, absolut påtrængende. For selvom Erasmus har ret i, at jorden er rund, er det ikke sikkert han får ret, hvis flertallet står fast på, at den er flad som en pandekage.

”Nogle gange rammer en forestilling plet, og det var tilfældet med den her opsætning af Erasmus Montanus: det er simpelthen et mesterværk af en iscenesættelse. Når det så samtidig er jubilæumsåret for Dansk Teater er det helt oplagt at vise en forestilling, der i sig selv på det nærmeste har opnået klassikerstatus.”

-Trine Holm Thomsen, teaterdirektør Aarhus Teater

Prisregn

Da Christian Lollikes forestilling havde urpremiere i Kulturhovedstadsåret 2017 modtog den Reumert-priser for både Årets Forestilling, Årets Mandlige Hovedrolle (Andreas Jebro) og Årets Scenedesign (David Gehrt og Ida Grarup). Siden drog den til Østre Gasværk. I 2019 blev den genopsat på Store Scene og spillede endnu en gang for fulde huse. Over 100 gange har de røde lamper været tændt, når Jeppe i forestillingens begyndelse kæmper med at forstå sin søns brev på latin. Senest har forestillingen været sat op til Festspillene i Bergen i Norge i 2021.

Peter Mark Lundberg, der er direktør for branche- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Teater og bestyrelsesmedlem af Foreningen Dansk Teater 300 år, glæder sig til genopsætningen:

Det er fantastisk, at vi i år kan fejre 300 år for dansk teater og det, vi lever og ånder for hver dag – scenekunsten, teatret, de store oplevelser og nære følelser. Jeg glæder mig til et fantastisk jubilæumsår fyldt med sprudlende scenekunst for publikum i hele Danmark, og Erasmus Montanus er et stykke, der med al tydelighed viser, hvordan scenekunsten er eviggyldig og minder os om at bruge vores sunde fornuft.”

Forestillingen spiller på Aarhus Teater Store Scene d. 24. august til d. 24. september 2022. Billetsalget starter i dag! 


❤️❤️❤️❤️❤️❤️ Erasmus Montanus i anledning af kulturbyåret i Aarhus er et suverænt livtag med tidens store splittelse ... provokerende og politisk, engageret og engagerende teaer med pragtpræstationer over hele linien. ... Det er skræmmende, vigtigt, skarpt og, så længe det varer, utroligt sjovt. - Politiken

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ En drøm af en klassiker, der placerer Holberg lige midt i danskhedsdebatten. ... en fuldstændig forrygende morsom og dybt skræmmende version af Holbergs »Erasmus Montanus«. Netop det stykke var det første på plakaten, da teatret åbnede i 1900, men her er intet teaterstøv at spore. Christian Lollikes version er på alle niveauer en klassiker-gentænkning, som man næsten kun kan drømme om. - Berlingske

En vigtig og begrænsningsløs god forestilling - Weekendavisen, Klaus Rothstein

Dagens bedste politiske analyse finder man på scenen - Information, Anne Middelboe Christensen

Forestillingen præsenteres i samarbejde med Sort/Hvid 

For at se denne video fra video.aarhusteater.dk, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Erasmus Montanus på Aarhus Teater

Kontakter

Yderligere oplysninger hos kommunikationschef Morten Daugbjerg, tlf. 4213 4700 / presse@aarhusteater.dk

Billeder

Erasmus Montanus på Aarhus Teater i 2022. Foto: Montgomery Photo/Emilia Therese
Erasmus Montanus på Aarhus Teater i 2022. Foto: Montgomery Photo/Emilia Therese
Download
Emil Prenter. Foto Kim Glud for Aarhus Teater
Emil Prenter. Foto Kim Glud for Aarhus Teater
Download

Links

Information om Aarhus Teater

Aarhus Teater
Aarhus Teater
Teatergaden 1
8000 Aarhus C

89 33 23 00http://www.aarhusteater.dk

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Teater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Teater

Ny Thomas Helmig-teaterkoncert kickstarter 125-års jubilæum på Aarhus Teater og åbner Aarhus Festuge 202528.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Thomas Helmigs ikoniske sangunivers har i fire årtier sat sit aftryk i danskerne på tværs af generationer. Til august går to af Aarhus’ to store kulturinstitutioner sammen og hylder en af byens og Danmarks allerstørste kunstnere med en groovy og varmblodet TEATERKONCERT THOMAS HELMIG. Forestillingen får urpremiere 28. august 2025 på Aarhus Teater, og Aarhus Festuge afholder sit 60-års jubilæum med gallaåbning 29. august 2025. Billetsalget til de første forestillinger er åbnet.

Landets to største teatre præsenterer Danmarkspremiere på prisvindende musical20.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Det er blevet en ny tradition, at landets to største teatre - Det Kongelige Teater og Aarhus Teater - forener de kunstneriske kræfter til glæde for publikum i hele Danmark. Den kommende sæson er ingen undtagelse. Til foråret 2026 er der nemlig Danmarkspremiere på den hjertegribende Grammy-, Tony- og Olivier Awards-vindende musical DEAR EVAN HANSEN, der handler om længslen efter at blive set og høre til. Billetsalget er netop åbnet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye