Broen til fremtiden stiller skarpe krav: Pensionsselskaber skal investere langt mere bæredygtigt
Danmark står nu over for at skulle gøre sig uafhængig af russisk gas. Derfor er det oplagt at øge investeringerne i vedvarende energi yderligere, så Danmark senest i 2040 kan nå et nettonul i drivhusgasudledninger. Det er præcis Broen til fremtidens arbejdsgrundlag, der ydermere har som krav, at omstillingen skal ske socialt og globalt ansvarligt og uden at øge uligheden.
Afsættet har udmøntet sig i, at Broen til fremtiden i dag kommer med en række anbefalinger til, hvordan de danske pensionskasser, der forvalter omkring 4.500 mia. kroner, kan spille en mere aktiv rolle i den bæredygtige omstilling. Anbefalingerne lanceres på en konference på Christiansborg i dag.
”Vi ønsker, at pensionsselskaberne opstiller klare og gennemsigtige mål for bæredygtige investeringer. Bæredygtige investering kan både være en god forretning og skabe flere grønne arbejdspladser inden for energiområdet, biosolutions og mange andre brancher,” siger Camilla Gregersen, formand i den akademiske fagforening DM og én af de fire talspersoner for Broen til fremtiden.
Samtidig lægger Broen til fremtiden op til, at pensionsselskaberne er mere aktive i deres medejerskab af virksomheder, så de styrker deres grønne mål.
”Hvis en virksomhed, som et dansk pensionsselskab investerer i, opstiller grønne mål, men ikke arbejder tydeligt hen imod dem eller når dem, så skal pensionsselskabet trække investeringen tilbage,” siger Mads Flarup Christensen fra Greenpeace.
Ved konferencen på Christiansborg præsenterer Broen til fremtiden et positionspapir, hvor anbefalingerne, der både handler om pensionsselskabernes forhold til kunderne og til de virksomheder, de investerer i, udfoldes.
For eksempel foreslås det, at det skal være standard – og ikke et tilvalg, som det er i dag – at en pensionskundes opsparing forvaltes via bæredygtige investeringer.
”Det skal være lettere for den helt almindelige pensionskunde at gennemskue, om ens opsparing forvaltes bæredygtigt. Her er det også vigtigt, at den grønne omstilling sker under hensyntagen til den sociale bæredygtighed, således at vi styrker ligheden samtidig med at vi tager hånd om klimaproblemerne,” siger Reiner Burgwald, sektorformand i FOA.
Alle positionspapirets anbefalinger peger tilbage på målet om et nettonul i det danske CO2-regnskab, samtidig med at uligheden mindskes.
”Alle skal med. En ikke ubetydelig andel af disse investeringer skal ske i grøn infrastruktur som fx sol- og vindenergi, PtX mv.,” siger Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA, og understreger, at der er et kæmpe potentiale inden for grønne job, når vi arbejder os hen imod udelukkende at være dækket af vedvarende energi.
Læs mere om anbefalingerne i det vedhæftede positionspapir.
Læs mere om Broen Til Fremtiden her
Nøgleord
Kontakter
Projektkoordinator Anette Buus Rosholm: 20 13 70 43
Vedhæftede filer
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Voksne er ofte alene med store børnegrupper16.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selv om vi har fået loven om minimumsnormeringer, er det hverdag i daginstitutionerne, at voksne står alene med en stor gruppe børn. Også i længere tid ad gangen, viser en ny undersøgelse fra FOA.
FOA: God aftale styrker erhvervsuddannelserne7.5.2025 10:25:34 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier har indgået en aftale om at styrke erhvervsuddannelserne. Det er et godt og nødvendigt løft, mener FOA.
FOAs privatansatte medlemmer stemmer ja til OK259.4.2025 13:33:03 CEST | Pressemeddelelse
Med et stort flertal har FOAs privatansatte medlemmer takket ja til fornyelsen af deres overenskomster. FOAs næstformand og topforhandler ved OK25 Thomas Enghausen er glad for resultatet af afstemningen.
Beskæftigelsesreform får hård kritik fra FOA9.4.2025 12:36:24 CEST | Pressemeddelelse
Reformen er langt fra den lovede forenkling og forbedring. Særligt vilkårene for sygemeldte møder kritik.
FOA roser psykiatriplan, men efterlyser løft af socialpsykiatrien8.4.2025 11:33:30 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens psykiatriplan rummer mange gode, forebyggende initiativer. Men socialpsykiatrien får for lidt opmærksomhed, og her skal der satses benhårdt på uddannelse af de mange ansatte uden relevant faglighed, lyder det fra sektorformand fra FOA, Tanja Nielsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum