Folkeskolelever besøger virksomheder
7.3.2022 13:56:56 CET | Næstved Kommune | Presseinvitation
Presseinvitation til virksomhedsbesøg 9. og 10. marts
Hvad bruger man egentlig robotter til? Og hvordan fungerer de?
I denne uge har elever i femte klasse på Fladsåskolen emneuge om Lego Space Challenge, hvor de skal arbejde med robotteknologi og automatisering. Det arbejder en række private virksomheder i kommunen også med, så for at bygge bro til dem, skal eleverne se robotter arbejde på to virksomheder.
7. og 8. klasserne på Fladsåskolen afd. Mogenstrup har i samme uge emneuge om Det gode liv. De skal på ”virksomhedssafari” og besøge to virksomheder. Her skal de blandt andet prøve at skifte hjul på en bil og have en murerske i hånden.
Der afvikles samlet 17 virksomhedsbesøg i de to dage.
Se hvor- og hvornår samt kontaktpersoner hos virksomhederne i vedhæftede pdf.
Vil øge søgning til erhvervsuddannelserne
Virksomhedsbesøgene er en del af Næstved Kommunes strategiske samarbejde med mere end 30 lokale virksomheder om at øge søgningen til erhvervsuddannelser. Vi sigter efter målsætningen, som Folketinget har sat, og som lyder på, at 30% af en årgang skal søge en erhvervsuddannelse i 2025.
I 2021 lå søgningen til erhvervsuddannelserne på 23,8% i Næstved kommune. Landsgennemsnittet var 19,9% i 2021.
Lars Hoppe Søe, udvalgsformand, Børne- og Uddannelsesudvalget siger om virksomhedsbesøgene:
- Vi vil gerne give eleverne et kvalificeret grundlag at vælge uddannelse på. Derfor er det glædeligt, at vi har så godt et samarbejde med de lokale virksomheder, som præsenterer eleverne for en lang række job og uddannelser. Vi har et særligt fokus på erhvervsuddannelserne, fordi vi ved, at virksomhederne efterspørger faglært arbejdskraft nu og i fremtiden.
Kontakter
Ole HildenErhvervsplaymaker i Næstved Kommune
Tlf:61550987ohilde@naestved.dkLars Hoppe SøeFormand for Børne- og Skoleudvalget
Tlf:30 59 41 94larso@naestved.dkVedhæftede filer
Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Næstved Kommune får erfaren og stærk profil som ny kommunaldirektør27.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næstved Byråd har torsdag aften besluttet at ansætte Henrik Harder som ny kommunaldirektør i Næstved Kommune. Med ansættelsen ser kommunen frem til et stærkt og tillidsfuldt samarbejde om den fortsatte udvikling af Næstved.
Næstved får en ny daginstitution i 202826.3.2026 20:18:11 CET | Pressemeddelelse
Byrådet har torsdag aften besluttet at afsætte 51,3 millioner kroner til at få bygget en ny daginstitution i Næstved.
Dansk-tysk konference i Næstved samler unge og beslutningstagere om fremtidens Femern Bælt-region26.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Konference styrker samarbejdet mellem danske og tyske unge, fagfolk og politikere for at skabe en mere sammenhængende og bæredygtig Femern Bælt-region.
Invitation: Forbered dig på dit barns møde med nikotin19.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næstved Kommune inviterer forældre til gratis aften om unges brug af nikotin. Journalist Jacob Kragelund fra DR Kontant fortæller om børn og nikotinprodukter.
Børnene overhaler de voksne: Rekordhøj læselyst på bibliotekerne17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde overhaler børnenes læselyst de voksnes på bibliotekerne i Næstved Kommune. I 2025 stod børnematerialer for 51 procent af det samlede udlån.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
