Nyt spisested for de rejsende i Billund Lufthavn

The Buddha Bowl Project er et sundt og bæredygtigt koncept, der tilbyder sunde og økologiske buddha bowls, wraps, pita og frisklavede juices, som sikrer et lækkert, nærende og nemt måltid til de rejsende.
Billund Lufthavn har længe haft på tegnebrættet at udvide restaurationsudbuddet til de rejsende, og det viste sig, at lufthavnen ikke skulle kigge langt om sig for at finde den næste samarbejdspartner.
– Vi har ledt efter et sundere alternativ til de restauranter, vi har i dag, og køreturen til vores nye samarbejdspartner var ikke så lang. De ligger i Vejle, og deres madudvalg og værdier passer rigtig godt ind i lufthavnens udviklingsplan. Derfor er jeg glad for og stolt over, at vi har lavet en aftale med The Buddha Bowl Project, der åbner inden sommersæsonen for alvor går i gang i lufthavnen, siger Claus Christiansen, kommerciel chef i Billund Lufthavn.
Lars Berggreen, som er manden bag The Buddha Bowl Project, ser også meget frem til at åbne i Billund Lufthavn og være med til sende gæsterne godt af sted på deres rejse:
– Vi er rigtig glade for at have indgået et samarbejde med Billund Lufthavn. Vi er et forholdsvis nyt koncept, der er bygget op om et populært madkoncept, der er kendt verden over. Så det bliver spændende at starte op i lufthavnen, hvor der vil være genkendelighed til konceptet fra mange gæster. Det nye samarbejde skal helt sikkert fejres med en friskpresset juice og den helt store Bowl, griner Lars Berggreen.
Mad og drikke: En livsstil i balance
The Buddha Bowl Project byder ikke kun på veganske og vegetariske retter og salater, som en buddha bowl oftest er. Lars Berggreen vil ikke gøre sig til dommer over, om folk skal spise kød eller ej, derfor kan gæsterne også vælge at få fersk tun, laks, kylling eller oksekød i deres bowl, wrap eller pita.
Men The Buddha Bowl Project er mere end et sted, hvor man kan få noget at spise. Det er et sted, der skaber opmærksomhed på miljøet, så gæsten både får en bedre sundhed, mere overskud og en følelse af, at man har gjort en forskel for miljøet.
– Vi har et slogan ”it’s a lifestyle”, fordi vi er mere end bare god, sund mad og drikke. Vi er med til at give en livsstil i balance, så take away ikke nødvendigvis skal være på bekostning af ens fysiske sundhed. Vi sikrer, at gæsten får hældt den rigtige benzin på motoren med mad, der har en gavnlig effekt for ens velbefindende. Og så fokuserer vi på økologien og miljøet: 100 procent økologiske drikkevarer, og al emballage er lavet af nedbrydelige elementer eller genbrugsmaterialer. Vi er ikke hellige, men vi skal alle gøre en indsats der, hvor vi kan. Det har en enorm effekt på verdensplan, afslutter Lars Berggreen.
Kontakter
Mads Bisp AgersnapPR Manager
Tlf:30165877mbp@bll.dkBilleder
Information om Billund Lufthavn
Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Nye ruter og flere afgange fra Billund Lufthavn i de kommende uger2.6.2025 10:41:57 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren byder på nye rejsemuligheder – og et par danske favoritter er med på listen
Fremgang i årsresultat for Billund Lufthavn26.5.2025 11:01:55 CEST | Pressemeddelelse
Billund Lufthavn når målsætning om overskud i 2024 og styrker fundamentet for fremtidig vækst
Fortsat masser af fly fra Billund Lufthavn1.5.2025 14:02:49 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes feriefavoritter og Europas store lufthavne hitter – flere flyselskaber udvider mulighederne for rejsende fra Vestdanmark.
Flere fly fra Billund til Europas største lufthavn1.4.2025 12:31:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er kommet en god håndfuld nye ruter i Billund Lufthavn. Flere flyselskaber står bag flysæderne, og et nyt land er nu for første gang kommet på rutekortet.
Foråret banker på – vinteren er gået rigtig godt3.3.2025 10:50:02 CET | Pressemeddelelse
Februar i år havde en dag mindre end 2024 – hvor der var skudår – alligevel rejste flere passagerer gennem Billund Lufthavn i årets sidste vintermåned. Samlet set vokser trafikken i de tre vintermåneder med cirka 5 procent i forhold til samme periode i fjor.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum