KVINFO

KVINFO fejrer 8. marts: Fest og behov for forandring

Del
Statsministeren, Sofie Linde og Sanne Søndergaard er hovednavnene, når KVINFO igen inviterer til fejring af Kvindernes internationale kampdag.

På tirsdag fejrer KVINFO – Danmarks videnscenter for køn og ligestilling – 8. marts med et stort og festligt program. På scenen er bl.a. musikstjerneskuddet FVN, komikerne Sanne Søndergaard og Natasha Brock, debattør Emma Holten, statsminister Mette Frederiksen, ligestillingsminister Trine Bramsen samt TV-vært Sofie Linde.

”Efter to års pandemi kan vi endelig samles igen. Det er i sig selv værd at fejre. Og når vi oven i købet kan fejre fremskridtene for frihed og ligestilling – så glæder vi os bare endnu mere,” siger Henriette Laursen, direktør i KVINFO.

”Samtidig kommer vi til at markere nogle af de områder, hvor der fortsat er behov for forandring, for vi er jo slet ikke færdige med det vigtige arbejde for ligestilling,” siger hun.

MeToo er omdrejningspunktet for både Sofie Linde og Sonia Ben Miled fra Tunesien, mens teaterstykket Mit arbejde diskuterer kønsroller, omsorgsarbejde og parforhold. Musikeren Angående mig synger om opgør med forventninger til kvinderollen. Emma Holten taler om feministisk økonomi. Og aftenens vært, komikeren Sanne Søndergaard, styrer hele showet med sin skarpe humor.

”8. marts er en festdag og i år også en meget alvorlig dag med en krig, der lige er brudt ud. Derfor handler aftenen også om kvinders vigtige rolle i krise og konflikt. Undersøgelser viser, fredsaftaler er stærkere, når kvinder er med som underskrivere,” siger Henriette Laursen, KVINFOs direktør.

Billetter til aftenen er til salg på Ticketmaster og koster kr. 220. Alle kan være med gratis, når aftenen livestreames på Facebook, hvor journalist Janni Pedersen er online-vært.

For flere informationer, interviewaftaler og akkreditering: Kontakt kommunikationschef Mai Rasmussen.

Kontakter

Billeder

Information om KVINFO

KVINFO
Christians Brygge 3
1219 København K

50763382http://www.kvinfo.dk

KVINFO er Danmarks videnscenter for køn og ligestilling. KVINFO omsætter viden til forandring ved at udvikle redskaber og løsninger på konkrete udfordringer, der vedrører køn og ligestilling nationalt og internationalt.

Følg pressemeddelelser fra KVINFO

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra KVINFO

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye