Danmarks første marsteruddannelse i arbejdsmiljøledelse ser dagens lys
3.3.2022 10:17:34 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

SDU udvider med en ny master i arbejdsmiljøledelse. Den er målrettet medarbejdere og ledere i både offentlige og private virksomheder, der arbejder professionelt med arbejdsmiljø i bred forstand.
Uddannelsen giver den arbejdsmiljøprofessionelle kompetence til – på et videnskabeligt, tværfagligt og professionelt niveau – systematisk at designe, implementere og evaluere arbejdsmiljøindsatser som virker i praksis.
- Det er en stor dag. Vi har nu flere tusind arbejdsmiljøprofessionelle på arbejdsmarkedet, som egentlig ikke har den grundlæggende uddannelse inden for feltet. Det bliver der rettet op på nu med denne master i arbejdsmiljøledelse, siger professor og arbejdsmiljøforsker Peter Hasle fra Institut for Teknologi og Innovation ved SDU.
Professor Peter Hasle er initiativtager til uddannelsen. Selvom det kan undre, at Danmark først nu får en akademisk uddannelse i arbejdsmiljøledelse, så mener Hasle, at timingen er rigtig.
- Der er en positiv udvikling i danske virksomheder med øget fokus på arbejdsmiljøet.
I 2019 blev der desuden indgået et arbejdsmiljøforlig, hvor reglerne for arbejdsmiljørådgivning blev ændret, så Arbejdstilsynet nu skal vurdere, om der er tilstrækkelige kompetencer i en virksomhed, når den står overfor at løse store udfordringer.
Gavnligt for bundlinjen
Dårligt arbejdsmiljø koster det danske samfund milliarder om året i form af øgede sundhedsudgifter, invalidepensioner, sygefravær og for tidlig udstødning fra arbejdsmarkedet. Historisk set har nogle virksomheder ignoreret arbejdsmiljøproblemerne, fordi de fejlagtigt betragtede beskyttelsesforanstaltninger som ekstra og potentielt unødvendige udgifter.
- Når medarbejderne er glade, sunde og tilfredse, så leverer de også et bedre stykke arbejde. De engagerer sig mere og har mindre fravær. Det handler altså ikke kun om at holde den etiske fane højt, men også at det rent faktisk kan betale sig at have arbejdsmiljøet integreret i den daglige drift. Det kan aflæses positivt på bundlinjen, siger Peter Hasle.
Arbejdsmiljøet skal ind på direktionsgangen
At få arbejdsmiljøet integreret i den daglige drift, er en vigtig pointe. Med uddannelsen får arbejdsmiljøprofessionelle større gennemslagskraft og stærkere kompetencer, så arbejdsmiljøet bliver en grundlæggende del af det at drive en virksomhed.
- Det er ofte sådan, at de arbejdsmiljøprofessionelle står på sidelinjen og og råber ”Husk nu os!”. Med denne uddannelse kvalificerer vi de arbejdsmiljøprofessionelle til at blive dygtigere til at samarbejde med HELE virksomheden. Dygtigere til at samarbejde med den daglige ledelse – dem som budgetterer og planlægger – så arbejdsmiljøindsatsen bliver en integreret del af virksomhedens drift, fortæller Peter Hasle.
Med uddannelsen bliver de arbejdsmiljøprofessionelle i stand til at integrere tilrettelæggelsen af arbejdsmiljøindsatser i kerneopgaver, strategi, økonomi og forretningsprocesser, og dermed bringe arbejdsmiljøet ind på direktionsgangen.
Kontakter
Kontakt
Professor Peter Hasle, Institut for Teknologi og Innovation
Telefon: 40626056
E-mail: hasle@iti.sdu.dk
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Faktaboks
Uddannelsen gennemføres på 2 år på deltid
Masteruddannelsen er inddelt i fire semestre, og kursisterne vil modtage undervisning i emnerne 'virksomhed og organisation', 'samfund og verden', 'viden, forskning og metode' og 'krop og sundhed'.
Det er muligt at søge støtte til uddannelsen ved Den Kommunale Kompetencefond, Den regionale Kompetenceudviklingsfond og Den Statslige Kompetencefond.
I forbindelse med udarbejdelsen af uddannelsen har den været i høring i en række arbejdsmarkedsorganisationer og en række store virksomheder som fx Cowi, Københavns Lufthavene, Danfoss, Grundfos samt større danske hospitaler , således at de arbejdsmiljøprofessionelle bliver tonet med netop de kompetencer som virksomhederne efterspørger.
Vil du vide mere om Masteruddannelsen i Arbejdsmiljøledelse, så er du velkommen til at deltage i et af vores online informationsmøder.
Online informationsmøde:
10. marts 2022, 15.00 – 16.00 - på Zoom
Det er både gratis og helt uforpligtende.
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skjult netværk af mikrober kan drive metanproduktion i havbunden24.3.2026 11:21:06 CET | Pressemeddelelse
Ny opdagelse: Hidtil ukendte mikroorganismer bruger naturligt forekommende ledende partikler til at producere metan i kystsedimenter. Denne oversete mekanisme kan være med til at forklare nye måder, hvorpå drivhusgasser dannes under havbunden.
Danmarks eneste master i arbejdsmiljøledelse bliver nu endnu mere fleksibel23.3.2026 08:26:52 CET | Pressemeddelelse
Fremover bliver det endnu lettere at kombinere fuldtidsarbejde med masteruddannelsen i arbejdsmiljøledelse på SDU. For eksempel kan man tage uddannelsen over op til seks år, ligesom mere af undervisningen bliver virtuel.
Rune Lykkeberg og Finn Collin modtager filosofipriser20.3.2026 08:26:55 CET | Pressemeddelelse
Redaktør Rune Lykkeberg og professor Finn Collin modtager i dag Dansk Filosofisk Selskabs hæderspriser ved selskabets årsmøde i Aarhus.
SDU med i nyt globalt initiativ som vil gøre software og AI matematisk sikre19.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet og professor Fabrizio Montesi fra Centre for Formal Methods and Future Computing har ledende rolle i nyt internationalt initiativ, der placerer universitetet centralt i udviklingen af fremtidens fundament for software og kunstig intelligens. Projektet CSLib skal udvikle en fælles, formel infrastruktur til softwareudvikling.
Ny fellow på SDU bliver livline til lokaljournalistikken18.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
AI, ressourceknaphed og borgerinddragelse: Ny SDU-Fellow Kasper Frandsen skal gå lokaljournalistikken efter i sømmene og udvikle ny værktøjskasse med fremtidens redskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


