Rusland ekskluderes fra WorldSkills og WorldSkills Europe og fratages værtskab af EuroSkills 2023
”Vi bakker fuldstændig op om beslutningen om at udelukke Rusland og Belarus. Vi kan ikke have et samarbejde om konkurrencer for unge med et Rusland, der er i krig i Ukraine”, siger Søren Heisel, formand for SkillsDenmark.
”Danmark bakker selvfølgelig op om den internationale beslutning, og derfor kunne vi heller ikke deltage i europamesterskaberne i Skt. Petersborg. Vi er tilfredse med, at der nu er en fælles international beslutning”, siger Michael Boas Pedersen, næstformand i SkillsDenmark.
Skt. Petersborg fratages værtskab af EuroSkills 2023
Sankt Petersborg i Rusland skulle efter planen være værtsby for EuroSkills 2023, men nu har WorldSkills Europe besluttet at flytte europamesterskaberne til en anden europæisk by. Hvilken vides ikke endnu. Både Belarus og Rusland er med dagens beslutning udelukket fra at deltage i både WorldSkills i Shanghai i oktober 2022 samt EuroSkills i 2023, ligesom de to lande ikke har adgang til nogen form for samarbejde om udviklingen af de faglærte uddannelser i Skills-regi.
Danmark skal være vært for EuroSkills i 2025, hvor europamesterskaberne afholdes i Herning. Seneste WorldSkills blev afholdt i Kazan i Rusland, hvor Putin åbnede arrangementet.
Læs mere hos WorldSkills International her:
https://worldskills.org/media/news/worldskills-statement-and-position-conflict-ukraine/
Læs mere hos WorldSkills Europe her:
https://worldskillseurope.org/index.php/media/news/worldskills-europe-statement-ukraine
Nøgleord
Kontakter
Yderligere information:
Kommunikationschef SkillsDenmark, Rudi Damkjær: 2092 3464 / rda@skillsdenmark.dk
Links
Information om SkillsDenmark
Følg pressemeddelelser fra SkillsDenmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SkillsDenmark
H.M. Kongen besøger EuroSkills Herning 202528.8.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hans Majestæt Kongen deltager i EuroSkills Herning 2025, som afholdes i MCH Messecenter Herning den 10.-12. september.
Presseinvitation til EuroSkills Herning 20254.8.2025 08:52:51 CEST | Pressemeddelelse
Invitation til redaktionen: Danmark er vært ved det officielle europamesterskab for unge faglærte, EuroSkills Herning 2025, 9.-13. september.
Vejle bliver vært for DM i Skills 2027 – Næstved får 202818.6.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To kommuner bliver i dag offentliggjort som kommende værtsbyer for DM i Skills. Kæmpe-eventet foregår i Vejle i 2027 og i Næstved i 2028. Det afgjorde SkillsDenmarks bestyrelse på et møde tirsdag.
EU-ministre samles i Herning under EuroSkills 20252.6.2025 10:25:04 CEST | Pressemeddelelse
Når Europas dygtigste unge faglærte samles i Herning til EuroSkills 2025 i september, bliver byen samtidig et politisk samlingspunkt for EU’s ministre med ansvar for erhvervsuddannelser.
EuroSkills Herning 2025 bliver den største EuroSkills-konkurrence nogensinde20.5.2025 10:19:59 CEST | Pressemeddelelse
EuroSkills Herning 2025 bliver den hidtil største EuroSkills-konkurrence målt på antallet af konkurrerende fagatleter. Det står klart efter fristen for at tilmelde fagatleter er lukket og ikke mindre end 597 unge talenter fra hele Europa har meldt deres ankomst til Danmark. Et rekordstort antal, der glæder arrangøren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum