Nuuday tilbyder nu internet, tv og erhvervsløsninger på Thy-Mors Energis fibernet

Nu bliver der endnu større valgfrihed for thy- og morsingboere med adgang til Thy-Mors Energis fibernet, som fra i dag får adgang til at købe lynhurtigt internet, tv og erhvervsløsninger fra YouSee og TDC Erhverv. Det glæder John Henriksen, direktør for TDC Erhverv, at flere og flere virksomheder landet over får adgang til fiber, der blandt andet giver større stabilitet og højere sikkerhed.
”En fiberforbindelse kan give virksomheder det stabile og teknologiske fundament, de har brug for, når de skal omstille sig til den digitale fremtid. Det er derfor vores ambition, at virksomheder landet over skal have adgang til de bedste digitale erhvervsløsninger samt lynhurtigt, stabilt og driftssikkert internet via fiber. Det gælder naturligvis også thy- og morsingboerne, og vi er derfor glade for nu også at kunne tilbyde vores produkter via Thy-Mors Energis fibernet,” fortæller John Henriksen og Christian Morgan, direktør for YouSee, fortsætter:
”Det er vigtigt for os, at forbrugerne har mulighed for at vælge netop de digitale løsninger, der passer bedst til deres behov. Derfor er vi glade for, at vi nu kan tilbyde lynhurtigt internet og fleksible tv-løsninger til borgerne i Thy og på Mors. Det er et vigtigt skridt på rejsen mod vores ambition om, at alle husstande får de bedste produkter og den bedste forbindelse på adressen.”
Den nye aftale giver bl.a. en række kunder, der i dag har internet via telefonstikket, og derfor begrænsninger på hastigheden, mulighed for at skifte til en fiberforbindelse, hvor de kan få op til 1.000 Mbit.
I første omgang er det YouSee og TDC Erhverv, der åbner op for salg af lynhurtigt internet, fleksible tv-løsninger og digitale erhvervsløsninger. Hiper forventer at følge trop med lynhurtigt internet i løbet af sommeren 2022.
Godt med flere valgmuligheder for thy- og morsingboerne
Hos Thy-Mors Energi glæder fiberchef Lars Thorup Nielsen sig over, at fiberkunderne i Thy og på Mors får endnu flere produkter at vælge imellem, når YouSee og TDC Erhverv nu også åbner op for salg via fibernettet. Mange af Thy-Mors Energis andelshavere har allerede takket ja til en fiberforbindelse, og i takt med at flere tjenesteudbydere får adgang til fibernettet, er Lars Thorup Nielsen sikker på, at en fiberforbindelse vil blive attraktiv for endnu flere andelshavere, som dermed kan få gavn af deres fibernet.
”Som andelsselskab er det vores vigtigste opgave at skabe værdi for vores lokalsamfund med fiberinfrastrukturen, som er fuldt udbygget i Thy og på Mors. Derfor er det vigtigt for os, at vores andelshavere får frihed til selv at vælge udbyder af tv- og internetprodukter,” fortæller Lars Thorup Nielsen, fiberchef i Thy-Mors Energi.
Samarbejdet mellem Nuuday og Thy-Mors Energi er, ligesom en lang række andre aftaler mellem fibernetejere og tjenesteudbydere, indgået med OpenNet som bindeled.
”Både Nuuday og Thy Mors Energi har tidligere indgået aftaler igennem OpenNet, og vi er glade for, at vi igen kan være med til at skubbe et samarbejde i gang. Set med OpenNets øjne er det også givende at opleve, når partnere integrerer for anden gang og mere, fordi processerne forløber endnu nemmere. Og det er jo sådan, det skal være – nemt at indgå samarbejder netejer og tjenesteudbyder imellem,” siger Henrik Møller Nielsen, direktør i OpenNet.
Om Nuuday
Nuuday består af ni stærke brands, der tilsammen leverer innovative digitale services inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni til private kunder og virksomheder. YouSee, Telmore, Hiper, eesy og Blockbuster servicerer danskere på tværs af alder, køn og bopæl på privatmarkedet. På erhvervsmarkedet servicerer Nuuday mindre såvel som store erhvervsvirksomheder med TDC Erhverv, Netdesign og Relatel. Nuuday beskæftiger omkring 4.000 medarbejdere på tværs af Danmark og har mere end 6 mio. privat- og erhvervskundeforhold.
Pressekontakt: Celina Petersen Razavi, kommunikationskonsulent, tlf. 2939 4246, mail celra@nuuday.dk
Om Thy-Mors
Thy-Mors Energi er en andelsejet koncern med 44.000 andelshavere i Thy og på Mors. I Thy-Mors Energi tror vi på en fælles fremtid, der er elektrificeret, digital og baseret på vedvarende energi. Gennem massive investeringer i den lokale infrastruktur vil vi bidrage til at skabe de teknologiske rammer, der fortsat kan udvikle og gøre det attraktivt at bo og drive virksomhed i Thy og på Mors.
Pressekontakt: Lars Torup Nielsen, fiberchef i Thy-Mors Energi, tlf. 7219 8840, mail ltn@thymors.dk
Om OpenNet
OpenNet åbner fibernettene i Danmark og driver en platform, som gør det nemmere for tjenesteudbydere og netejere at samarbejde. OpenNet har været i drift siden 2019 og nærmer sig allerede en dækning på 1 million adresser. OpenNet er et selvstændigt selskab, som er ejet af en af Danmarks største energikoncerner, Norlys.
Pressekontakt: Henrik Møller Nielsen, direktør i OpenNet, tlf. 9115 1515, mail: hmn@opennet.dk
Kontakter
Celina RazaviKommunikationskonsulent
Tlf:+45 2939 4246celra@nuuday.dkBilleder



Information om Nuuday
Om Nuuday
Nuuday består af en række stærke brands, der tilsammen leverer innovative digitale services inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni til private kunder og virksomheder. YouSee, Telmore, Hiper og eesy servicerer danskere på tværs af alder, køn og bopæl på privatmarkedet. På erhvervsmarkedet servicerer Nuuday mindre såvel som store erhvervsvirksomheder med TDC Erhverv og Relatel. Nuuday beskæftiger omkring 3.700 medarbejdere på tværs af Danmark og har ca. 6 mio. privat- og erhvervskundeforhold.
Læs mere om Nuuday på nuuday.dk.
Følg pressemeddelelser fra Nuuday
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nuuday
Toneangivende brancheindex slår fast: Hiper er den internetudbyder som flest vil anbefale og giver mest værdi for pengene30.4.2025 09:33:00 CEST | Pressemeddelelse
For 6. år i træk vinder Hiper Loyalty Group prisen, som den internetudbyder, der leverer mest værdi for pengene. Samtidig er den førende fiberleverandør i år det selskab, flest vil anbefale. Direktør Lars Blach er på vegne af Hiper-teamet stolt af anerkendelsen, og vil med ambitionen om at genvinde priser mange år endnu, gøre det endnu nemmere at blive fiberkunde.
Nuuday leverede fortsat øget serviceomsætning og kundetilfredshed i 202412.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med en tilgang på 14.000 mobilabonnenter i 4. kvartal øgede Nuuday sin mobilbase med i alt 69.000 abonnenter i løbet af 2024. Nuuday tilføjede også yderligere 20.000 fiberkunder til forretningen, hvilket bragte det samlede antal af nye fiberkunder op på 63.000 for hele året. Efter succesfuldt at have migreret størstedelen af YouSees kundebase til vores nye IT-platform, vil hele YouSee-kundebasen være migreret inden længe. Det markerer en kæmpe milepæl for Nuudays omfattende virksomhedstransformation.
Hiper er klar med ny CEO, der skal gøre kunderejsen endnu nemmere for fiberkunderne11.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hiper får ny direktør, når Lars Blach pr. dags dato tiltræder som CEO efter Mads Hein, hvor han skal sikre stabilt og lynhurtigt bredbånd til danskerne ved at gøre det endnu lettere at blive fiberkunde. Lars Blach kommer fra en intern stilling som CEO for Nuudays digitale udfordrerbrand, eesy.
Relatel får ny CEO, der skal fortsætte væksten gennem øget digitalisering25.2.2025 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den 1. marts tiltræder Mads Hein som ny CEO for Nuudays erhvervsbrand Relatel, der leverer mobiltelefoni, brugervenlige kommunikationsløsninger og 5G internet til Danmarks små og mellemstore virksomheder. Mads Hein tager over for Anders Kjær-Jensen, der er blevet headhuntet internt til en nyoprettet stilling som Chief Sales Officer i YouSee.
YouSee og rettighedshaverne har indgået midlertidige aftaler2.12.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
YouSee, som er tv-forretningen i Nuuday A/S, og rettighedshaverne (Koda, UBOD og Copydan Verdens TV) har indgået midlertidige aftaler, som vil gælde, mens sagerne behandles ved rette instans.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum