Norlys sælger 35% af sit fiberselskab Norlys Tele til hollandsk/fransk investor-konsortium
1.3.2022 10:00:00 CET | Norlys | Pressemeddelelse

- Vi er både glade og stolte. Da vi begyndte at grave fiber ned for snart 15 år siden, var det ikke alle, der kunne se rationalet. Nu har tiden vist, at det var en klog beslutning, men vi hviler ikke på laurbærrene, og det nye partnerskab skal sikre, at vi kan fortsætte den positive udvikling, siger Norlys’ bestyrelsesformand Jens Erik Platz.
PGGM og EDF Invest har begge solid erfaring med investeringer i fiberselskaber i lande som Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien.
- Med PGGM og EDF i ejerkredsen får vi frigjort kapital til andre strategisk vigtige projekter, herunder ikke mindst et muligt mobilopkøb. Men vi får også en partner, der kommer med en unik indsigt, som vi kan nyde godt af i den videre udvikling af vores fiber-aktiviteter, siger adm. direktør Niels Duedahl.
Et match på både værdier og ambitioner
Handlen kommer efter et struktureret forløb, der har involveret et stort antal potentielle købere.
- Vi har haft en grundig og konstruktiv dialog med Norlys-ledelsen, og vi er overbeviste om, at der er et perfekt match mellem Norlys’ værdier og ambitioner og vores fokus på at investere langsigtet i bæredygtige infrastrukturselskaber med et positivt aftryk på samfundet. Samtidig er det vigtigt at understrege, at det fortsat er Norlys, der styrer selskabet, men nu altså med os som ”co-driver”, siger Dennis van Alphen, som står i spidsen for PGGM’s digitale infrastrukturinvesteringer.
Norlys Teles fibernet dækker godt 700.000 husstande, primært i Jylland, og er dermed det største i Danmark. Det er målet at passere 1 mio. husstande ved udgangen af 2023, og Norlys graver nu også på både Fyn og Sjælland. Fibernettet er åbent for eksterne serviceudbydere, og slutkunderne kan frit vælge mellem blandt andre YouSee, Hiper, Telenor, Telia og Stofa.
- Norlys’ fibernet er et af de bedst drevne og mest attraktive, vi er stødt på i hele Europa. Samtidig ser vi gode muligheder for at videreudvikle forretningen sammen med Norlys-ledelsen, som allerede har skabt fremragende resultater, siger Pierre Benoist d’Anthenay, øverste chef for EDF Invest.
Handlen er fortsat betinget af en endelig godkendelse i Norlys’ repræsentantskab, som behandler sagen på et ekstraordinært møde den 22. marts. Derudover er den betinget af en godkendelse fra Erhvervsstyrelsen efter reglerne om udenlandske investeringer.
Yderligere oplysninger:
Norlys: Ulf Lund 41329500 / ulflun@norlys.dk
PGGM: Maurice Wilbrink +31 (0)30 277 97 35 / maurice.wilbrink@pggm.nl
EDF: Alexandre Pieyre +33 6 69 24 68 92 / Alexandre.pieyre@edf.fr
Om PGGM
PGGM er et hollandsk kooperativ, der varetager investeringerne for ni forskellige hollandske pensionskasser med samlet 4,4 mio. kunder. PGGM har 1.400 medarbejdere og et samlet investeringsbudget på 268 mia. euro, hvoraf 11 mia. euro p.t. er investeret i infrastruktur.
Om EDF Invest
EDF-gruppen er Frankrigs største energiselskab med en omsætning på hele 84 mia. euro. EDF er noteret på børsen i Paris, men har den franske stat som majoritetsejer (84%). EDF Invest er EDF-gruppens investeringsselskab, som blandt andet fokuserer på infrastruktur. EDF Invest har p.t. samlede investeringer for 9 mia. euro.
Kontakter
Ulf LundDirektør for Stakeholder Relations
Tlf:41329500ulflun@norlys.dkBilleder
Information om Norlys
Norlys er et forbrugerejet selskab, der med 735.000 andelshavere, 1,7 millioner kundeforhold og 2.900 medarbejdere er Danmarks største energi- og telekoncern. Koncernen havde i 2020 en omsætning på 9 mia. kr. og investerer årligt mere end 2 mia. kr. i el- og fiberinfrastruktur samt vedvarende energikilder som vind og sol.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Elprisen på sit højeste for marts siden energikrisen31.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige elpris i marts var på det højeste niveau for en marts-måned siden energikrisen. Det dækker dog også over markante udsving i løbet af døgnet, og derfor har eksempelvis elbilister for alvor noget at vinde, hvis de tænker over hvornår på dagen, at elbilen lades.
Nu åbner Norlys en ladestation til ellastbiler ved Aarup30.3.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys vil være med til at skubbe på den grønne omstilling af transportsektoren og åbner derfor endnu en ladestation til ellastbiler og elbusser. Her vil otte ellastbiler på sigt kunne lade samtidig.
Norlys Vækstpulje uddeler støtte for knap 20 mio. kr.30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang i 2026 har Norlys Vækstpulje sat navn på de initiativer, som den støtter økonomisk. I alt er der uddelt støtte for knap 20 mio. kroner til 303 forskellige projekter og initiativer.
Ny aftale giver Greenbow-kunder rabat på Norlys’ ladenetværk27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fremover kan Greenbows kunder lade deres elbil på Norlys’ offentlige ladestandere med rabat. Aftalen er et vigtigt skridt mod et mere åbent og sammenhængende ladenet i Danmark.
Ny tendens på elmarkedet har bidt sig fast: Nu får du den billigste strøm midt på dagen16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem marts har en ny udvikling bidt sig fast. Prisbevidste elkunder skal nu have fokus på dagslyset for at finde de billigste elpriser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

