Næstved Bibliotek og Borgerservice

Farver, former og landskaber

Del
Fra mandag den 7. marts til fredag den 29. april udstiller den lokale billedkunstner Gudrun Cordt sine farverige malerier på Glumsø Bibliotek.
Gudrun Cordt har malet og udstillet gennem mange år. Foto: Gudrun Cordt
Gudrun Cordt har malet og udstillet gennem mange år. Foto: Gudrun Cordt

Gudrun Cordt fra Glumsø er autodidakt billedkunstner. Hun har tegnet og malet lige fra den tidlige barndom. Som datter af en dygtig amatørmaler og tegner, fik hun hurtigt et indblik i, hvad der krævedes. Hun begyndte at male i olie i før-puberteten. - Faktisk tegnede jeg altid. Først var det skibe, så huse og så roser. Min far havde nogle hæfter fra en korrespondance med en europæisk tegneskole, som jeg blev inspireret af, fortæller Gudrun Cordt, som også som voksen med børn eksperimenterede med farver, former og landskaber.

Allerede som barn lærte Gudrun Cordt at gå på maleriudstilling i København, bl.a. på Statens Museum for Kunst og Grønningen på Østerbro. - Jeg har sendt mange billeder til censurerede gallerier, fx Holbæk Kunsthøjskole, der gennem ti år anerkendte mine billeder og oveni købet præmierede et af mine billeder, ”Telefondrengen”, udtaler Gudrun Cordt, som også har haft billeder hængende på Rønnebæksholm via Næstved Kunstforening. Gennem de sidste 30 år har hun deltaget i en lang række maleriudstillinger mange steder på Sjælland.

Inspireres af livet, glæde og sorgen 
Inspirationen hentes fra livet omkring hende. Ligeledes inspireres hun af glæden og sorgen samt af malere som fx Van Gogh, skagensmalerne og i det hele taget farverig kunst. Gudrun Cordt er kolorist og delvist politisk i sine billeder. Kunsten er surrealistisk og abstrakt.

Udstillingen på Glumsø Bibliotek kan ses i bibliotekets åbningstid.

Vedr. billeder: Hermed gives tilladelse til at bruge vedhæftede billeder redaktionelt.

Kontakter

Billeder

Gudrun Cordt har malet og udstillet gennem mange år. Foto: Gudrun Cordt
Gudrun Cordt har malet og udstillet gennem mange år. Foto: Gudrun Cordt
Download
Gudrun Cordt har malet og udstillet gennem mange år.  Foto: Gudrun Cordt.
Gudrun Cordt har malet og udstillet gennem mange år. Foto: Gudrun Cordt.
Download

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice

Næstved Bibliotek og Borgerservice
Næstved Bibliotek og Borgerservice
Kvægtorvet 4-6
4700 Næstved

55885588http://www.naesbib.dk

- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.

Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye