Danmarks første Carix blødgøringsanlæg installeres på Solrød Vandværk

Den 30. oktober skrev Krüger under på en kontrakt med det forbrugerejede Solrød Vandværk a.m.b.a. om levering af et CARIX® anlæg til blødgøring af vandet på deres eksisterende vandværk. Det er det første CARIX®-anlæg, der er solgt uden for Tyskland, og det skal nu være med til at levere blødgjort, rent og sundt drikkevand til borgerne i Solrød. Det nyder miljøet også godt af.
I Solrød har de en ambition om at levere drikkevand, der skal være blandt det bedste i Danmark. Den ambition vil Krüger gerne være med til at indfri og har netop indgået en aftale om at levere et moderne blødgøringsteknologi til vandværket. CARIX® teknologien er velkendt i Tyskland men ny i Danmark, hvilket gør Solrød Vandværk til det første sted i Danmark, der får installeret et CARIX® anlæg.
Projektet er udarbejdet i tæt samarbejde med Krügers søsterselskab Veolia Water Technologies Tyskland, der leverer procesdesignet og procesmæssige nøglekomponenter, mens Krüger står for overordnet projekt- og projekteringsledelse, indkøb, montage, tilsyn og idriftsættelse.
CARIX®-teknologien er simpel i sin opbygning, bruger ikke kemikalier og er baseret på ion-bytning med forbrug af CO2. Den er væsentligt nemmere at vedligeholde og drifte end mange andre metoder, hvilket gør den specielt velegnet til mindre og større vandværker, der ikke har mulighed for at have folk gående fast på vandværket.
Blødt vand i hanerne er også godt for miljøet
Vandet i Solrød Kommune har en hårdhedsgrad på 21°dH, hvilket betyder, at vandet i kommunen går under betegnelsen “hårdt vand”. En undersøgelse fra 2020, hvor 46% af forbrugerne deltog, viste at 8 ud af 10 af de adspurgte forbrugere ønskede, at Solrød Vandværk fik installeret et centralt blødgøringsanlæg som alternativ til private husinstallationer, der giver stor og skadelig saltudledning til kloak.
Med udsigten til blødt vand på 10 dH i hanerne kan de 20.000 borgere, der forsynes med vand fra vandværket i Solrød også se frem til besparelser på rengøringsprodukter og afkalkning af maskiner, installationer og fliser. Det betyder et reduceret energiforbrug, når vandet sendes ud til brugerne, ligesom der vil være færre reparationer. Det er en god investering i bæredygtighed, ligesom skyllevandet fra CARIX® anlægget ikke har en negativ påvirkning på vandmiljøet, da det ikke indeholder kemikalierester.
Større drikkevandssikkerhed for forbrugerne
Undersøgelsen fra Solrød viste også, at næsten halvdelen af forbrugerne i Solrød var villige til at investere i et privat blødgøringsanlæg af vandet. Selvom det er forståeligt, at forbrugerne ønsker blødt vand, er der en række udfordringer ved decentral blødgøring. I april i år bragte DANVA en artikel om en dansk-hollandsk undersøgelse, der sammenlignede tre teknologier til central blødgøring (bl.a. CARIX®) med tre teknologier til decentral blødgøring. Det viste, at decentrale blødgøringsteknologier var 8-10 gange dyrere end de centrale teknologier.
Derudover peger artiklen på tre bekymrende forhold, som er velkendte blandt procesfolk i vandbranchen. De decentrale anlæg kan have negative konsekvenser for drikkevandskvaliteten og vandforbruget, ligesom der er en øget risiko for at vandet bliver aggressivt og kan medføre korrosion. Det skal de ikke tænke på i Solrød, hvor de nu får central blødgøring af deres drikkevand.
FORDELE VED CARIX®
• Høj kvalitet af det blødgjorte vand, der opfylder alle drikkevandskrav
• Forbrugerne sparer energi og bruger mindre opvaskemidler, vaskepulver og rengøringsmidler
• Kræver kun energi og CO2 og har det lavest CO2-udslip/m3 blødgjort vand (“grøn teknologi”)
• Fuldt automatiseret blødgøringsanlæg og regenerering
• Robust drift og ikke følsom for ændringer i kvaliteten af ikke-blødgjort drikkevand
• Spildevandet er kulsyreholdigt “mineralvand” uden partikler
• Leverandøren udvikler hele tiden teknologien (bl.a. med energibesparende CO2-genindvinding og reduktion af vandspildet)
Anlægget forventes at være i drift fra maj 2023.
Faktaboks om CARIX®
- CARIX® står for Carbon Dioxide Regenerated Ion Exchanger
- Udviklet af Krügers søsterselskab Veolia Water Technologies Tyskland
- Ionbytningsanlæg der forbruger kuldioxid til blødgøring af vand i stedet for salt (NaCl)
Læs mere om teknologien her: https://www.kruger.dk/carix
Nøgleord
Kontakter
Anne Abraham
Pressekontakt
ana@kruger.dk
39690222
Billeder

Information om Krüger A/S
Krüger A/S er en internationalt orienteret miljøvirksomhed med speciale i bæredygtig vandbehandling. Vi arbejder som rådgivere, entreprenører og leverandører af teknisk udstyr inden for drikkevand, procesvand og spildevand og bidrager herigennem sammen med vores kunder til at bevare, udvikle og genvinde ressourcer, som er afgørende for menneskers liv. Mange af vores løsninger er patenterede teknologier udviklet i tæt samarbejde med forsyninger og universiteter.
Krüger er et datterselskab i Veolia Water Technologies, en del af den verdensomspændende Veolia-koncern med mere end 163.000 medarbejdere. Veolia leverer løsninger indenfor Vand, Energi og Genanvendelse, og arbejder målrettet på at genvinde, genanvende og bevare verdens ressourcer.
Følg pressemeddelelser fra Krüger A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krüger A/S
Veolia med danske Krüger leverer milliardresultat, hvor vandteknologier er i front6.3.2025 12:46:49 CET | Pressemeddelelse
Veolia-koncernen, som Krüger er en del af, har netop offentliggjort et exceptionelt stærkt årsresultat for 2024. Med en omsætningsvækst på 44,7 milliarder euro og en markant fremgang inden for vandteknologier på 7,0%, understreger resultatet koncernens position som global leder inden for bæredygtige løsninger til vand-, energi- og affaldshåndtering.
Nyt innovativt projekt skal bekæmpe oversvømmelser fra terrænnært grundvand25.2.2025 09:29:53 CET | Pressemeddelelse
I takt med klimaændringerne oplever Danmark flere ekstreme vejrhændelser, hvor stigende nedbørsmængder fører til højere grundvandsstand. Dette skaber udfordringer i byområder, hvor terrænnært grundvand kan oversvømme kældre, skade infrastruktur og belaste kloaksystemerne. Et nyt MUDP forsknings- og udviklingsprojekt, “Håndtering af terrænnært grundvand” ledet af Krüger A/S i samarbejde med Aarhus Vand og DISUD-Sustainable Development, vil nu skabe nye digitale løsninger til at håndtere disse udfordringer.
Miljøfarlige stoffer skal ud af spildevandet30.1.2025 16:11:27 CET | Aktuelt
Senest i 2033 er der EU-krav om, at et 4. rensetrin skal være indført på en række større renseanlæg for at fjerne særligt genstridige miljøfarlige stoffer. Mange af de stoffer, som EU har udpeget i første omgang, stammer fra medicinrester. Flere forsyningsselskaber er allerede i gang med at implementere et ekstra rensetrin, men hvordan sikrer man sig, at man får netop den renseløsning, man har brug for?
Krüger lancerer hidtil største forbedringer på online styringsværktøj til renseanlæg22.1.2025 10:52:38 CET | Pressemeddelelse
Danske forsyninger kan nu se frem til en markant forbedring i deres daglige drift. Den 22. januar lancerer Krüger en omfattende opdatering til deres kendte styring Hubgrade Wastewater Plant Performance. Denne opdatering indeholder en række innovative funktioner, der ikke blot optimerer anlægsstyringen, men også sætter en ny standard for effektivitet og brugervenlighed.
Krüger modtager MUDP-midler til 4 nye innovationsprojekter og styrker sin position som førende ekspert i vandteknologi19.12.2024 10:25:46 CET | Pressemeddelelse
Årets MUDP-midler fra Miljø- og Ligestillingsministeriet blev uddelt den 17. december. Krüger A/S har fået tildelt støttemidler til fire udviklingsprojekter, der alle bidrager til den grønne omstilling i vandsektoren og cementerer virksomhedens store innovationskraft, faglighed og engagement i miljøet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum