Krüger A/S

Ressourceoptimering i Roskilde

Del
Bjergmarkens Renseanlæg ved Roskilde er blevet opgraderet gennem 2018 for at energi- og ressourceoptimere anlægget og øge kapaciteten. Krüger har været rådgiver på projektet.
Foto: Heidi Gross, Fors Forsyning
Foto: Heidi Gross, Fors Forsyning

I forbindelse med Roskilde Festival havde Bjergmarkens Renseanlæg brug for at øge kapaciteten. Herudover er renseanlægget blevet opgraderet efter alle kunstens regler for at energi- og ressourceoptimere anlægget, som er en del af forsyningens strategi. Bjergmarkens Renseanlæg er et af forsyningsselskabet FORS’ hovedrenseanlæg.

– Der er blandt andet etableret en 210 kWh gasmotor, som udnytter biogassen langt bedre end tidligere – helt i tråd med forsyningens grønne mål, forklarer Asger Bech, viceafdelingschef hos Krüger. Før blev biogassen fra slamproduktionen enten brændt af eller brugt som varme til slamtørring. Nu bruges gassen til at producere el og varme til gavn for forbrugerne.

Mere effektiv proces

Herudover er overfladebeluftningen i procestankene erstattet med bundbeluftning. Det har været med til at øge kapaciteten og forbedret ressource- og energiforbruget på renseanlægget betragteligt.

– Faktisk har renseanlægget fordoblet kapaciteten fra at kunne rense spildevand fra 125.000 borgere til 250.000 borgere, fortæller John Metzsch, chef i FORS for Spildevand. Bundbeluftningen gør processen langt mere effektiv, fordi ilten bliver fordelt bedre, og procesvolumenet udnyttes langt bedre. Derfor kan renseanlægget behandle langt mere spildevand end tidligere.

Ikke nok med at kapaciteten blev øget med bundbeluftningen; elforbruget er ligeledes blevet forbedret, for teknologien bruger 40-50 pct. mindre energi end overfladebeluftning.

Bedre ressourceudnyttelse

Også styringen på renseanlægget er blevet optimeret. Renseanlægget har fået styringsværktøjet AQUAVISTA™ Plant. Det giver en bedre optimering, en større kapacitet på proces og hydraulik, et lavere kemikalieforbrug og lavere energiforbrug.

Krüger har også været med til at projektere et nyt polymeranlæg til slutafvanding af slam.

– Det er et to-kammer polymersystem med god blandings- og modningstid, siger Asger Bech. Fordelen ved anlægget er, at det reducerer polymerforbruget og vandindholdet i slammet. Dvs. at der i sidste ende er mindre slam til bortkørsel.

Kort tilbagebetalingstid

Tilbagebetalingstiden på alle projekterne er gode – især på polymeranlægget og AQUAVISTA™ Plant. Polymeranlægget har en tilbagebetalingstid på under et år, mens AQUAVISTA™ Plant har en tilbagebetalingstid på under to år. Tilbagebetalingstiden på gasmotoren og bundbeluftningssystemet er også fornuftige hhv. ca. fem og otte år.

– Med de forskellige tiltag har Bjergmarkens Renseanlæg gjort en stor indsats for at reducere miljøaftrykket samtidig med, at kapaciteten er blevet øget og driftsomkostningerne reduceret. Vi har gjort, alt hvad vi kunne for at energioptimere, siger John Metzsch.

Kontakter

Anne Abraham
Pressekontakt
ana@kruger.dk
39690222

Billeder

Foto: Heidi Gross, Fors Forsyning
Foto: Heidi Gross, Fors Forsyning
Download

Information om Krüger A/S

Krüger A/S
Krüger A/S
Gladsaxevej 363
2860 Søborg

39 69 02 22https://www.kruger.dk/

Krüger A/S er en internationalt orienteret miljøvirksomhed med speciale i bæredygtig vandbehandling. Vi arbejder som rådgivere, entreprenører og leverandører af teknisk udstyr inden for drikkevand, procesvand og spildevand og bidrager herigennem sammen med vores kunder til at bevare, udvikle og genvinde ressourcer, som er afgørende for menneskers liv. Mange af vores løsninger er patenterede teknologier udviklet i tæt samarbejde med forsyninger og universiteter. 

Krüger er et datterselskab i Veolia Water Technologies, en del af den verdensomspændende Veolia-koncern med mere end 180.000 medarbejdere. Veolia leverer løsninger indenfor Vand, Energi og Genanvendelse, og arbejder målrettet på at genvinde, genanvende og bevare verdens ressourcer.

Følg pressemeddelelser fra Krüger A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Krüger A/S

HOFOR, DTU og Krüger (Veolia datterselskab) vinder MUDP-projekt: Ny teknologi skal rense kloakoverløb og beskytte vandmiljøet29.4.2025 09:20:32 CEST | Nyhed

I et ambitiøst samarbejde mellem HOFOR, DTU og Krüger A/S, et datterselskab af Veolia, lanceres nu et innovativt projekt, der skal revolutionere håndteringen af kloakoverløb i Danmark. Med støtte fra Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) vil projektet "Rensning og desinfektion af overløbsvand (RED-Vand)" udvikle og demonstrere en banebrydende teknologi til effektiv rensning af overløbsvand fra kloaksystemer.

Nyt innovativt projekt skal bekæmpe oversvømmelser fra terrænnært grundvand25.2.2025 09:29:53 CET | Pressemeddelelse

I takt med klimaændringerne oplever Danmark flere ekstreme vejrhændelser, hvor stigende nedbørsmængder fører til højere grundvandsstand. Dette skaber udfordringer i byområder, hvor terrænnært grundvand kan oversvømme kældre, skade infrastruktur og belaste kloaksystemerne. Et nyt MUDP forsknings- og udviklingsprojekt, “Håndtering af terrænnært grundvand” ledet af Krüger A/S i samarbejde med Aarhus Vand og DISUD-Sustainable Development, vil nu skabe nye digitale løsninger til at håndtere disse udfordringer.

Krüger lancerer hidtil største forbedringer på online styringsværktøj til renseanlæg22.1.2025 10:52:38 CET | Pressemeddelelse

Danske forsyninger kan nu se frem til en markant forbedring i deres daglige drift. Den 22. januar lancerer Krüger en omfattende opdatering til deres kendte styring Hubgrade Wastewater Plant Performance. Denne opdatering indeholder en række innovative funktioner, der ikke blot optimerer anlægsstyringen, men også sætter en ny standard for effektivitet og brugervenlighed.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye