Seks faktorer i valg af blødgøringsmetode

1. Vandets hårdhed og kalkfældningspotentiale

Hårdheden har betydning for, hvor meget sæbe og salt der skal bruges i køkken og bad. Kalkfældningspotentialet siger noget om, hvor meget kalk der kan udfældes hos kunderne. Kalkfældningspotentialet afhænger af bl.a. vandets hårdhed, indhold af bikarbonat, pH og temperatur.

2. Den endelige drikkevandskvalitet

Blødgøring og reduktion af kalkfældningspotentiale er ikke et problem for drikkevandskvaliteten - hverken mht. smag eller sundhed. Derimod har natrium-indholdet betydning for drikkevandskvaliteten. Natrium-indholdet øges, når der anvendes ionbytning med salt og lud. Hvis råvandet indeholder klorid, bromid og NVOC, er der risiko for, at der dannes sundhedsskadelige stoffer som trihalomethaner og bromat ved blødgøring ved hjælp af elektrolyse. Endelig bør I sikre jer, at det blødgjorte vand ikke er korrosivt.

3. Vandforbrug til returskyl og spildevandsafgift

Ved blødgøring bruges vand til returskyl. Det bliver til spildevand. Der er stor forskel på vandforbrug og spildevandets kvalitet ved de forskellige blødgøringsmetoder. Spildevandsafgiften kan være en stor post for driftsøkonomien.

4. Pladsforhold på vandværket

Der er forskel på, hvor meget de forskellige blødgøringsmetoder fylder. Traditionel ionbytning fylder ikke ret meget, fordi man kan nøjes med at blødgøre en delstrøm, mens blødgøring med fx pelletmetode fylder mere, fordi hele vandstrømmen blødgøres.

5. Krav til drift og vedligehold

Traditionel ionbytning er stort set fuldautomatisk og kræver et minimum til drift og vedligehold. Andre metoder, der anvender farlige kemikalier eller flere proces-trin, er mere krævende både mht. drift og vedligehold.

6. De samlede anlægs- og driftsomkostninger

I får den bedste idé om, hvilket anlæg der er billigst, ved at beregne nutidsværdien af anlægsprisen (inklusive ombygninger) samt årlige drifts- og vedligeholdsomkostninger i anlæggets forventede levetid.