Flere krav til kontrol af drikkevandet

Alle vandselskaber har et moniteringsprogram, der skal sikre, at drikkevandskvaliteten er i overensstemmelse med både danske og europæiske krav til drikkevandet. Kravet er, at vandkvaliteten måles ved boringer, forbrugernes taphaner og i hele vandforsyningssystemet.

– Vi tilbyder så at lave et tilpasset kontrolprogram på baggrund af en risikovurdering. Vi vurderer, hvilke stoffer det faktisk er nødvendigt at måle for og præciserer, hvilke analyser der skal udtages i boringer, på vandværket og hos forbrugeren, siger Stine Reimer Priess, der er projektleder hos Krüger.

Som selskab kan man søge kommunen om fritagelse fra at kontrollere for bestemte stoffer, eller fra at foretage målinger bestemte steder, hvis der er en god begrundelse. 

Individuelt kontrolprogram sparer penge

Hun hjælper vandselskaber med at udarbejde et enklere individuelt kontrolprogram, så man slipper for unødigt arbejde og samtidig sparer penge på udgifter til unødige analyser.

Fx. kan et dansk selskab med god grund pointere, at man ikke bruger overfladevand som drikkevand og derfor bør kunne udelade nogle analyseparametre, der relaterer til overfladevand.

– Det sker i den risikovurdering, vi udarbejder sammen med vandselskabet. De sender den så ind til deres kommune, der afgør om fritagelsen kan accepteres. Selskaberne slipper billigere, når der er nogle stoffer, som de ikke skal måle for, siger Stine Reimer Priess.

På den måde får det enkelte vandselskab et moniteringsprogram, der er tilpasset netop deres forsyning. De slipper ikke udenom at skulle lave flere analyser end tidligere, men alternativet er at lave det fulde analyseprogram i henhold til dansk lovgivning, som lægger sig op ad EU's krav.

Alle boringer er forskellige

Stine Reimer Priess arbejder for tiden på risikovurderinger hos forsyningerne i Tårnby og Glostrup. Selv om begge ligger i Storkøbenhavn, er der forskelle på de to, for boringer er forskellige. Der kan være gamle forureninger, hvor man gerne vil vide, hvordan de udvikler sig over tid. Derfor måler de hvert år for nogle bestemte stoffer, selv om lovkravet siger hvert 3. eller 4. år. Forureninger kan fx. trække op i andre boringer, der så pludselig oplever en højere koncentration.

– I Tårnby har jeg anbefalet, at visse parametre kun måles ved afgangen fra vandværket. Lovkravet siger godt nok, at vi skal måle ved taphanen, men vi anbefaler i risikovurderingen, at der fx. ikke er risiko for, at pesticider tilføres i ledningsnettet. 

Det håber jeg så, kommunen vil godkende, at man gør fremadrettet, for på den måde sparer vandselskabet både tid og udgifter til unødige analyser. Vi søger om fritagelse fra at måle ved taphanen for en række analyser, siger Stine Reimer Priess.

Derimod skal Tårnby Forsyning fortsat måle for fx. BTEX'er og klorerede opløsningsmidler både ved afgang fra vandværk og ved forbrugernes taphaner.

Resultatet af kontrol med vandværksboringerne fra hele landet viste ifgl. GEUS i 2016 at: 26% har rester af sprøjtemidler 3,6% overskrider kravværdien for pesticider på 0,1 μg/l 1.824 boringer er undersøgt Resultat af ny screening for chloridazon og triazol viste ifgl. Miljøstyrelsen i 2018 at: 17% overskrider kravværdien for chloridazon på 0,1 μg/l 214 boringer er undersøgt Krüger kan tilbyde teknologier til fjernelse af pesticider – fx. aktiv kul og membranfiltrering. Teknologier som er veldokumenterede og anvendes til overfladevandbehandling mange steder i Europa.