Danmarksnyhed: Turbine genvinder energi i spildevand

Spildevandet fra Kolding by pumpes i dag 30 m op til Kolding Centralrenseanlæg, som ligger ved Agtrup – ca. seks km fra Koldings centrum. Når spildevandet er renset, ledes det ved gravitation ud i Lillebælt i en fem km lang afløbsledning. Afløbsledningen har et samlet fald på 30 m – med et stort fald på 15 m lige inden udløbet til Lillebælt. Det er denne højdeforskel, der nu skal udnyttes til at producere elektrisk energi.
For at udnytte energien i de 10 mio. m3 spildevand, der løber tilbage i Lillebælt hvert år, etablerer BlueKolding derfor en turbine, der genvinder spildevandets energi og omdanner den til strøm. Strømmen bliver sendt tilbage i el-nettet.
– Der er tale om grøn energiproduktion på niveau med sol- og vindenergi, forklarer projektchef John Borgbjerg Møller fra Krüger. Forventningen er, at turbinen kan producere 600.000 kWh om året – svarende til el-forbruget hos 150-200 husstande – og at den producerede strøm er fuldstændig klimaneutral.
En del af et større innovationsprojekt
BlueKolding etablerer turbinen som en del af et stort innovationsprojekt benævnt BlueBioEnergy, som er et OPI-samarbejde (Offentligt-Privat-Innovation). BlueBioEnergyprojektet består af tre grønne delprojekter:
- Slamstrategi, der udnytter energien i slammet. Det sker ved hjælp af en ny slam- og rådnetank, der fordobler kapaciteten i biogasreaktoren
- BlueGrid, der handler om intelligent styring af forbrug og produktion af strøm
- Vandturbine, der genvinder mekanisk energi i spildevandet
– Ud over de økonomiske, miljømæssige og innovative fordele som vandturbinen giver, har selve samarbejdet omkring projektet været rigtig godt, siger Palle Mørkøre, strategi- og HR-manager og projektchef i BlueKolding. Et OPI-projekt som dette giver en række fordele, fordi det er baseret på medfinansiering, fælles risici og fælles interesser. Det skaber et tæt samarbejde med fokus på innovation, tillid og ikke mindst resultater til gavn for projektet såvel som OPI-partnerne.
Både BlueGrid- og vandturbineprojektet er delvist støttet af EUDP (Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram). |
Kontakter
Anne Abraham
Pressekontakt
ana@kruger.dk
39690222
Billeder

Information om Krüger A/S
Krüger A/S er en internationalt orienteret miljøvirksomhed med speciale i bæredygtig vandbehandling. Vi arbejder som rådgivere, entreprenører og leverandører af teknisk udstyr inden for drikkevand, procesvand og spildevand og bidrager herigennem sammen med vores kunder til at bevare, udvikle og genvinde ressourcer, som er afgørende for menneskers liv. Mange af vores løsninger er patenterede teknologier udviklet i tæt samarbejde med forsyninger og universiteter.
Krüger er et datterselskab i Veolia Water Technologies, en del af den verdensomspændende Veolia-koncern med mere end 180.000 medarbejdere. Veolia leverer løsninger indenfor Vand, Energi og Genanvendelse, og arbejder målrettet på at genvinde, genanvende og bevare verdens ressourcer.
Følg pressemeddelelser fra Krüger A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krüger A/S
Veolia med danske Krüger leverer milliardresultat, hvor vandteknologier er i front6.3.2025 12:46:49 CET | Pressemeddelelse
Veolia-koncernen, som Krüger er en del af, har netop offentliggjort et exceptionelt stærkt årsresultat for 2024. Med en omsætningsvækst på 44,7 milliarder euro og en markant fremgang inden for vandteknologier på 7,0%, understreger resultatet koncernens position som global leder inden for bæredygtige løsninger til vand-, energi- og affaldshåndtering.
Nyt innovativt projekt skal bekæmpe oversvømmelser fra terrænnært grundvand25.2.2025 09:29:53 CET | Pressemeddelelse
I takt med klimaændringerne oplever Danmark flere ekstreme vejrhændelser, hvor stigende nedbørsmængder fører til højere grundvandsstand. Dette skaber udfordringer i byområder, hvor terrænnært grundvand kan oversvømme kældre, skade infrastruktur og belaste kloaksystemerne. Et nyt MUDP forsknings- og udviklingsprojekt, “Håndtering af terrænnært grundvand” ledet af Krüger A/S i samarbejde med Aarhus Vand og DISUD-Sustainable Development, vil nu skabe nye digitale løsninger til at håndtere disse udfordringer.
Miljøfarlige stoffer skal ud af spildevandet30.1.2025 16:11:27 CET | Aktuelt
Senest i 2033 er der EU-krav om, at et 4. rensetrin skal være indført på en række større renseanlæg for at fjerne særligt genstridige miljøfarlige stoffer. Mange af de stoffer, som EU har udpeget i første omgang, stammer fra medicinrester. Flere forsyningsselskaber er allerede i gang med at implementere et ekstra rensetrin, men hvordan sikrer man sig, at man får netop den renseløsning, man har brug for?
Krüger lancerer hidtil største forbedringer på online styringsværktøj til renseanlæg22.1.2025 10:52:38 CET | Pressemeddelelse
Danske forsyninger kan nu se frem til en markant forbedring i deres daglige drift. Den 22. januar lancerer Krüger en omfattende opdatering til deres kendte styring Hubgrade Wastewater Plant Performance. Denne opdatering indeholder en række innovative funktioner, der ikke blot optimerer anlægsstyringen, men også sætter en ny standard for effektivitet og brugervenlighed.
Krüger modtager MUDP-midler til 4 nye innovationsprojekter og styrker sin position som førende ekspert i vandteknologi19.12.2024 10:25:46 CET | Pressemeddelelse
Årets MUDP-midler fra Miljø- og Ligestillingsministeriet blev uddelt den 17. december. Krüger A/S har fået tildelt støttemidler til fire udviklingsprojekter, der alle bidrager til den grønne omstilling i vandsektoren og cementerer virksomhedens store innovationskraft, faglighed og engagement i miljøet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum