Roskilde Festival – en ren fornøjelse

Igennem mange år har toiletterne været en af udfordringerne på Roskilde Festival. Lange køer, jævnlige besøg af slamsugere og dårlig lugt har mødt de trængende festivalgæster. Men det skal være slut nu.
For entreprenør Per Aarsleff A/S har Krüger designet en mellemlagringstank, der skal opsamle gæsternes urin og fækalier. På den måde slipper Roskilde Festivalen for, at toiletrester havner andre steder end i kloakken, når gæsterne skyller ud.
En mio. liter øl ender i kloakken
Roskilde Festival har 130.000 gæster, der fordeler sig over 2.500.000 m2 – det svarer til 350 fodboldbaner. Når omkring en million liter øl og adskillige sandwich og burgere ryger indenbords i løbet af en festival, skal der en del den anden vej, og der skal tænkes stort.
– Vi har etableret en tank, der er større end de fleste gylletanke i landbruget, forklarer projektingeniør Peter Ley. Tanken, der er 6 meter dyb og 35 meter i diameter, kan rumme 4.500 m3 – det er en pænt stor tank.
Forventningen er, at den store mellemlagringstank er tilstrækkeligt stor til at rumme Roskilde Festivalens behov. Hvis ikke er der plads til at etablere endnu en tank ved siden af.
Farvel til slamsugerne
Tidligere blev urin og fækalier samlet i beholdere, som jævnligt blev tømt af slamsugere, som kørte ind på festivalpladsen, sugede slammet op og fordelte det til de renseanlæg, der havde kapacitet til det, bl.a. Bjergmarken Renseanlæg. Det er ikke længere nødvendigt.
– Med den nye mellemlagringstank bliver tankens indhold pumpet til det lokale Bjergmarken Renseanlæg, når der er kapacitet på anlægget, fortæller projektleder Linda Jørgensen Valsted fra Aarsleff.
Det forventes, at tanken er tømt i løbet af 21 dage efter, at festivalen er slut.
– Tanken fungerer på stort set samme måde som en gylletank, fortsætter hun. Den bliver omrørt ved hjælp af ejektorer, så fækalierne ikke bundfælder sig, og gør det svært at tømme tanken.
Opsamler også regnvand
Tanken kan holde i 50 år, og når den ikke er i brug på Roskilde Festival, kan den bruges til at opsamle regnvand ved kraftige regnskyl. På den måde har tanken en dobbelt miljø- og klimamæssig funktion, idet den dels sikrer, at fækalier havner i kloakken og ingen andre steder og dels sikrer, at regnvand bliver opsamlet, så der sker mindre belastning på vandløb og kloakker.
Kontakter
Anne Abraham
Pressekontakt
ana@kruger.dk
39690222
Billeder
Information om Krüger A/S
Krüger A/S er en internationalt orienteret miljøvirksomhed med speciale i bæredygtig vandbehandling. Vi arbejder som rådgivere, entreprenører og leverandører af teknisk udstyr inden for drikkevand, procesvand og spildevand og bidrager herigennem sammen med vores kunder til at bevare, udvikle og genvinde ressourcer, som er afgørende for menneskers liv. Mange af vores løsninger er patenterede teknologier udviklet i tæt samarbejde med forsyninger og universiteter.
Krüger er et datterselskab i Veolia Water Technologies, en del af den verdensomspændende Veolia-koncern med mere end 180.000 medarbejdere. Veolia leverer løsninger indenfor Vand, Energi og Genanvendelse, og arbejder målrettet på at genvinde, genanvende og bevare verdens ressourcer.
Følg pressemeddelelser fra Krüger A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krüger A/S
HOFOR, DTU og Krüger (Veolia datterselskab) vinder MUDP-projekt: Ny teknologi skal rense kloakoverløb og beskytte vandmiljøet29.4.2025 09:20:32 CEST | Nyhed
I et ambitiøst samarbejde mellem HOFOR, DTU og Krüger A/S, et datterselskab af Veolia, lanceres nu et innovativt projekt, der skal revolutionere håndteringen af kloakoverløb i Danmark. Med støtte fra Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) vil projektet "Rensning og desinfektion af overløbsvand (RED-Vand)" udvikle og demonstrere en banebrydende teknologi til effektiv rensning af overløbsvand fra kloaksystemer.
Veolia med danske Krüger leverer milliardresultat, hvor vandteknologier er i front6.3.2025 12:46:49 CET | Pressemeddelelse
Veolia-koncernen, som Krüger er en del af, har netop offentliggjort et exceptionelt stærkt årsresultat for 2024. Med en omsætningsvækst på 44,7 milliarder euro og en markant fremgang inden for vandteknologier på 7,0%, understreger resultatet koncernens position som global leder inden for bæredygtige løsninger til vand-, energi- og affaldshåndtering.
Nyt innovativt projekt skal bekæmpe oversvømmelser fra terrænnært grundvand25.2.2025 09:29:53 CET | Pressemeddelelse
I takt med klimaændringerne oplever Danmark flere ekstreme vejrhændelser, hvor stigende nedbørsmængder fører til højere grundvandsstand. Dette skaber udfordringer i byområder, hvor terrænnært grundvand kan oversvømme kældre, skade infrastruktur og belaste kloaksystemerne. Et nyt MUDP forsknings- og udviklingsprojekt, “Håndtering af terrænnært grundvand” ledet af Krüger A/S i samarbejde med Aarhus Vand og DISUD-Sustainable Development, vil nu skabe nye digitale løsninger til at håndtere disse udfordringer.
Miljøfarlige stoffer skal ud af spildevandet30.1.2025 16:11:27 CET | Aktuelt
Senest i 2033 er der EU-krav om, at et 4. rensetrin skal være indført på en række større renseanlæg for at fjerne særligt genstridige miljøfarlige stoffer. Mange af de stoffer, som EU har udpeget i første omgang, stammer fra medicinrester. Flere forsyningsselskaber er allerede i gang med at implementere et ekstra rensetrin, men hvordan sikrer man sig, at man får netop den renseløsning, man har brug for?
Krüger lancerer hidtil største forbedringer på online styringsværktøj til renseanlæg22.1.2025 10:52:38 CET | Pressemeddelelse
Danske forsyninger kan nu se frem til en markant forbedring i deres daglige drift. Den 22. januar lancerer Krüger en omfattende opdatering til deres kendte styring Hubgrade Wastewater Plant Performance. Denne opdatering indeholder en række innovative funktioner, der ikke blot optimerer anlægsstyringen, men også sætter en ny standard for effektivitet og brugervenlighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum