Krüger A/S

Smuk pumpestation med bæredygtige og driftssikre løsninger

Del
Den 116 år gamle pumpestation ved Kløvermarksvej på Amager, der er Danmarks største spildevandspumpestation, er utidssvarende og skal skiftes. Det er et omfattende projekt – blandt andet fordi der ikke kan lukkes for spildevandet fra København.

Pumpestation Kløvermarksvej er en vigtig brik i hovedstadens spildevandsinfrastruktur. Pumpestationen pumper hovedparten af spildevandet fra København, Frederiksberg og det nordlige Amager til Renseanlæg Lynetten og har en kapacitet på hele 8,5 m3 i sekundet. Den nuværende pumpestation er slidt ned, og fremfor at renovere den gamle pumpestation opføres en ny pumpestation. Dermed kan en række uhensigtsmæssige forhold fjernes og en kontinuerlig afledning af spildevand sikres. 

Beliggenhed stiller store krav 

Med arkitektfirmaet C.F. Møller og ingeniørfirmaet EKJ som underrådgivere har Krüger stået for designet af den  nye pumpestation.

Den bliver etableret på grunden ved siden af den gamle pumpestation og kommer til at bestå af to runde tryktårne med en højde på 24 meter, en halvmåneformet overbygning samt en cirkulær kælder, som går under terræn. Pumpestationen ligger nærmest midt i byen og op ad Danmarks ældste haveforening. Derfor stillede Københavns Kommunen krav til materialevalg mv.

– Som del af projekteringen blev der udformet en helhedsplan for det samlede område. Målet var dels en generel forskønnelse af området, og dels at give de kommende generationer af spildevandsteknikere en god arbejdsplads, forklarer projektleder Niels Eriksen fra HOFOR.

Den valgte arkitektur indeholder grønne tiltag, som fx grønne tage og et forsinkelsesbassin til overfladevand fra pladsen i form af et grønt rekreativt område. Begge dele kan tilbageholde regnvand, og er et bidrag til  klimatilpasning for at minimere skader som følge af kraftigere regnskyl.

Herudover skal et lille spildevandsbaseret varmegenvindingsanlæg holde pumpestationen frostfri og supplere opvarmningen af den kommende mandskabsbygning.

Driftssikkerheden er også tænkt ind

 – De to 24 meter høje tryktårne er nødvendige for at sikre anlægget – og de to Ø1400 mm trykrør til renseanlægget – mod ødelæggelse i tilfælde af pludseligt strømsvigt, siger Niels Eriksen.

Herudover er den nye pumpestation adskilt i to vandtætte dele med hver fire pumper. 

– Fordelingen af kapaciteten på 2x4 pumper betyder, at variationerne i kapaciteten kan håndteres bedre og mere økonomisk, og at der kan anvendes normale omend store spildevandspumper. Også driftssikkerheden forøges i tilfælde af fejl på en pumpe, supplerer projektkoordinator Willy R. Fløe fra Krüger.

Uafbrudt drift kræver rigtig godplanlægning

Foruden den arkitektoniske del har en væsentlig udfordring med projektet været at planlægge, hvordan de nuværende spildevandsledninger kobles på den nye pumpestation. Da der ikke kan lukkes for spildevandet fra København, er tilkoblingen planlagt til mindste detalje.

Den ydre del af pumpestationen – selve bygningen – står færdig, og man er netop nu i gang med aptering – dvs. pumpemontage, el-arbejder, etablering af transformerstation og rørmontage i den nye pumpestation. I september 2018 kobles første spildevandsledning på pumpestationen, og i foråret 2019 vil alle spildevandsledninger være koblet på den nye pumpestation.

På den måde overtager den nye pumpestation gradvist arbejdet fra den nuværende pumpestation, som sendes på pension.Den nuværende, smukke pumpestation fra 1901 er fredet, og det vides endnu ikke, hvad bygningen skal bruges til. 

Læs hele KrügerNyt #1 2018 her

Relaterede links

Nøgleord

Kontakter

Anne Abraham
Pressekontakt
ana@kruger.dk
39690222

Billeder

Information om Krüger A/S

Krüger A/S
Krüger A/S
Gladsaxevej 363
2860 Søborg

39 69 02 22https://www.kruger.dk/

Krüger A/S er en internationalt orienteret miljøvirksomhed med speciale i bæredygtig vandbehandling. Vi arbejder som rådgivere, entreprenører og leverandører af teknisk udstyr inden for drikkevand, procesvand og spildevand og bidrager herigennem sammen med vores kunder til at bevare, udvikle og genvinde ressourcer, som er afgørende for menneskers liv. Mange af vores løsninger er patenterede teknologier udviklet i tæt samarbejde med forsyninger og universiteter. 

Krüger er et datterselskab i Veolia Water Technologies, en del af den verdensomspændende Veolia-koncern med mere end 180.000 medarbejdere. Veolia leverer løsninger indenfor Vand, Energi og Genanvendelse, og arbejder målrettet på at genvinde, genanvende og bevare verdens ressourcer.

Følg pressemeddelelser fra Krüger A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Krüger A/S

HOFOR, DTU og Krüger (Veolia datterselskab) vinder MUDP-projekt: Ny teknologi skal rense kloakoverløb og beskytte vandmiljøet29.4.2025 09:20:32 CEST | Nyhed

I et ambitiøst samarbejde mellem HOFOR, DTU og Krüger A/S, et datterselskab af Veolia, lanceres nu et innovativt projekt, der skal revolutionere håndteringen af kloakoverløb i Danmark. Med støtte fra Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) vil projektet "Rensning og desinfektion af overløbsvand (RED-Vand)" udvikle og demonstrere en banebrydende teknologi til effektiv rensning af overløbsvand fra kloaksystemer.

Nyt innovativt projekt skal bekæmpe oversvømmelser fra terrænnært grundvand25.2.2025 09:29:53 CET | Pressemeddelelse

I takt med klimaændringerne oplever Danmark flere ekstreme vejrhændelser, hvor stigende nedbørsmængder fører til højere grundvandsstand. Dette skaber udfordringer i byområder, hvor terrænnært grundvand kan oversvømme kældre, skade infrastruktur og belaste kloaksystemerne. Et nyt MUDP forsknings- og udviklingsprojekt, “Håndtering af terrænnært grundvand” ledet af Krüger A/S i samarbejde med Aarhus Vand og DISUD-Sustainable Development, vil nu skabe nye digitale løsninger til at håndtere disse udfordringer.

Krüger lancerer hidtil største forbedringer på online styringsværktøj til renseanlæg22.1.2025 10:52:38 CET | Pressemeddelelse

Danske forsyninger kan nu se frem til en markant forbedring i deres daglige drift. Den 22. januar lancerer Krüger en omfattende opdatering til deres kendte styring Hubgrade Wastewater Plant Performance. Denne opdatering indeholder en række innovative funktioner, der ikke blot optimerer anlægsstyringen, men også sætter en ny standard for effektivitet og brugervenlighed.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye