Krüger A/S

Fynsværket renoveres og moderniseres

6.9.2017 10:13:00 CEST | Krüger A/S | Nyhed

Del
Frem til den 18. oktober forbedres røggasrensningen på en af to linjer på Fynsværket. På “Linje 10” vaskes røgen fra forbrændingsprocessen, så tungmetaller, gips og flyveaske ikke udledes i naturen. Når projektet er gennemført er kapaciteten på linjen øget fra 4-5 m3/t til 9 m3/t.

Nord for Odense ligger Fynsværket, der er et kraftvarmeværk, som dækker langt størstedelen af varmebehovet for kunderne i området. Anlægget blev bygget i 1953, og man fyrer med både kul, olie, biogas, halm samt husholdningsaffald.

I øjeblikket er Krüger i gang med at bygge et nyt renseanlæg på Fynsværket. Anlægget skal rense det spildevand, der opstår når røggassen fra forbrændingen vaskes i en våd proces.

Det nye renseanlæg er del af en større renovering og deadlines er meget stramme. Det betyder at montage og afprøvning af anlæg, der startede i juni, skal være afsluttet midt i oktober.

Samlet set betyder renoveringen, at to ældre spildevandsanlæg samles til et anlæg med en større kapacitet, hvilket giver en mere effektiv drift samt mindre vedligehold.

Et omfattende projekt

Opgaven omfatter en rydning af eksisterende renseanlæg, hvorefter det nye anlæg installeres. Det er ikke første gang Krüger bygger denne type anlæg, men denne gang skal løsningen implementeres på meget begrænset plads i en eksisterende bygning, hvor det eksisterende renseanlæg var placeret.

For at få plads til det nye renseanlæg, blandt rør, kabler og eksisterende konstruktioner, er den eksisterende bygning blevet scannet med en 3D scanner, så man fik en 3D model af rummet, hvor renseanlægget skulle hænges op. Krüger har så efterfølgende, under designfasen, kunnet indlægge og tilpasse sin egen 3D model af renseanlægget i 3D scanningen af rummet.

Både driftsfolk og ingeniører fra Fynsværket har løbende været involveret i designet, og været med til at optimere anlægget. Ved at bruge Krügers 3D Visualiserings Lab har tegningerne og scanningerne gjort det nemt for alle involverede at komme med løsningsforslag og feedback til designet. Det tætte samarbejde har gjort, at man sammen har fundet løsninger på de udfordringer man er stødt på.

Et ekstremt miljø kræver anderledes materialer

Materialevalget har været en vigtig faktor i processen, da skrubbervæsken er ekstremt saltholdig, temperaturen er høj og pH-værdien er meget lav. Det betyder at stål, både almindeligt og rustfrit eller syrefast rustfrit stål, ikke er en mulighed – det opløses af væsken.

Alle rør er derfor lavet i PP-plast, der ikke er så mekanisk stærkt, men som er meget bestandigt overfor miljøet i anlægget. Tankene er lavet af glasfiber, og selve konstruktionen er lavet af stål, men er ikke i berøring med væsken.

Anlægget er dimensioneret til at holde i mindst 20 år.

Teknologi giver ren røg

For at rense røgen fra forbrændingsprocessen ledes røggassen gennem en skrubber, hvor det overdænges med vand. Herefter genanvendes vandet flere gange, hvorved de forureningskomponenter, som vaskes ud af røggassen opkoncentreres i det som kaldes spildevandet.

Spildevandet fra røgvasken har et højt indhold af tungmetaller, flyveaske og salte. I renseprocessen overgår tungmetal i spildevandet ved en kemisk proces til et slam, som afvandes på renseanlægget inden det køres bort, og anbringes på kontrolleret deponi. Siden halvfemserne har Krüger leveret teknologi til rensning af spildevandet fra røggasrensning, til kulkraftværker i Danmark, England og Polen.

Læs mere om Krügers specialkompetencer inden for vandbehandling på danske kraftvarmeværker.

Kontakter

Anne Abraham
Pressekontakt
ana@kruger.dk
39690222

Billeder

Information om Krüger A/S

Krüger A/S
Krüger A/S
Gladsaxevej 363
2860 Søborg

39 69 02 22https://www.kruger.dk/

Krüger A/S er en internationalt orienteret miljøvirksomhed med speciale i bæredygtig vandbehandling. Vi arbejder som rådgivere, entreprenører og leverandører af teknisk udstyr inden for drikkevand, procesvand og spildevand og bidrager herigennem sammen med vores kunder til at bevare, udvikle og genvinde ressourcer, som er afgørende for menneskers liv. Mange af vores løsninger er patenterede teknologier udviklet i tæt samarbejde med forsyninger og universiteter. 

Krüger er et datterselskab i Veolia Water Technologies, en del af den verdensomspændende Veolia-koncern med mere end 180.000 medarbejdere. Veolia leverer løsninger indenfor Vand, Energi og Genanvendelse, og arbejder målrettet på at genvinde, genanvende og bevare verdens ressourcer.

Følg pressemeddelelser fra Krüger A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Krüger A/S

HOFOR, DTU og Krüger (Veolia datterselskab) vinder MUDP-projekt: Ny teknologi skal rense kloakoverløb og beskytte vandmiljøet29.4.2025 09:20:32 CEST | Nyhed

I et ambitiøst samarbejde mellem HOFOR, DTU og Krüger A/S, et datterselskab af Veolia, lanceres nu et innovativt projekt, der skal revolutionere håndteringen af kloakoverløb i Danmark. Med støtte fra Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) vil projektet "Rensning og desinfektion af overløbsvand (RED-Vand)" udvikle og demonstrere en banebrydende teknologi til effektiv rensning af overløbsvand fra kloaksystemer.

Nyt innovativt projekt skal bekæmpe oversvømmelser fra terrænnært grundvand25.2.2025 09:29:53 CET | Pressemeddelelse

I takt med klimaændringerne oplever Danmark flere ekstreme vejrhændelser, hvor stigende nedbørsmængder fører til højere grundvandsstand. Dette skaber udfordringer i byområder, hvor terrænnært grundvand kan oversvømme kældre, skade infrastruktur og belaste kloaksystemerne. Et nyt MUDP forsknings- og udviklingsprojekt, “Håndtering af terrænnært grundvand” ledet af Krüger A/S i samarbejde med Aarhus Vand og DISUD-Sustainable Development, vil nu skabe nye digitale løsninger til at håndtere disse udfordringer.

Krüger lancerer hidtil største forbedringer på online styringsværktøj til renseanlæg22.1.2025 10:52:38 CET | Pressemeddelelse

Danske forsyninger kan nu se frem til en markant forbedring i deres daglige drift. Den 22. januar lancerer Krüger en omfattende opdatering til deres kendte styring Hubgrade Wastewater Plant Performance. Denne opdatering indeholder en række innovative funktioner, der ikke blot optimerer anlægsstyringen, men også sætter en ny standard for effektivitet og brugervenlighed.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye