Krüger A/S

Verdenspremiere på Krügers banebrydende EXELYS™ teknologi på Billund BioRefinery

Del
EXELYS™ udgør hjertet på Billund BioRefinery, der nu mere effektivt end hidtil omdanner spildevand, slam og organisk affald til en ressource. Det banebrydende anlæg blev forleden officielt indviet i Billund.
Indvielse af termisk hydrolyse anlæg på Billund BioRefinery
Indvielse af termisk hydrolyse anlæg på Billund BioRefinery

Verdenspremieren på Billund BioRefinerys EXELYS™ teknologi blev et tilløbsstykke, da det ses som en milepæl indenfor international spildevandsbehandling. Forventningerne er store til teknologien, der allerede nu er solgt til udlandet. Med åbningen af anlægget er der nu et dansk udviklet produkt på markedet med stort eksportpotentiale. Udnyttelse af organisk affald er højt prioriteret i Danmark og med EXELYS teknologien og Billund BioRefinery er der etableret en løsning, der i praksis demonstrerer effektiv omdannelse af slam og organisk affald til energi og gødning.

Åbningen havde et stort antal besøgende fra den danske forsyningsbranche, der efterfølgende var inviteret til temadag for at diskutere muligheder og begrænsninger for fremtidens forsyningsselskaber.

Billund BioRefinery er først og fremmest ekstraordinært, fordi man sambehandler organisk affald fra husholdninger og industri med spildevandsslam.

”Det er et stort skridt frem i retning af at flytte spildevandsanlæg fra at være energi-storbruger til at være energiproducent,” siger projektchef Bjarne Bro fra Billund Vand, der står bag Billund BioRefinery.

Hos Billund Vand har man erfaring med at behandle organisk affald gennem mange år, men med EXELYS™ teknologien øges effektiviteten og åbnes op for helt nye muligheder for øget synergi mellem brancher og forsyningsselskaber. Bjarne Bro var på temadagen begejstret for at høre, hvordan symbioser mellem forsyningsselskaber og virksomheder opstår rundt omkring i landet.

”Der er lyst til at påtage sig nye opgaver i forsyningssektoren, som fører til en meget mere effektiv håndtering af affald end hidtil, og som skaber mere energi ud af affaldet,” siger Bjarne Bro.

Nedbryde barrierer

Idriftsættelsen af EXELYS™ teknologien var en oplagt anledning til at lade deltagere fra forsyningsselskaberne sætte sig sammen og diskutere muligheder og begrænsninger for fremtidens forsyning og se på, hvordan man kan være en del af fremtidens cirkulære økonomi. Naturstyrelsen (MUDP) og VTUF har givet støtte til anlægget og håbet er, at andre kan lade sig inspirere af det.

”Udnyttelse af organisk affald er højt prioriteret på den politiske agenda. Med EXELYS teknologien og Billund BioRefinery er der nu etableret en løsning, der i praksis demonstrerer effektiv omdannelse af slam og organisk affald til energi og gødning,” siger afdelingschef Ole Sinkjær.

Det er tit forsyningsselskaber, der tager initiativer til at effektivere og skabe løsninger på tværs af brancherne. På temadagen fremgik det tydeligt af diskussionerne, at viljen til at tænke affald og spildevand sammen er til stede hos forsyningsselskaberne. Og lige så vigtigt er de begyndt at tro på, at de er i stand til det. Billund BioRefinery er her en inspirationskilde.

”Der ligger nogle lovgivningsmæssige sten i vejen for, at vi effektivt kan omstille til Smart Energy på tværs af de forskellige forsyningsområder - vand, affald, energi og varme. Dem vil vi gerne have fjernet, så vi bedre kan udnytte f.eks. organisk affald på renseanlæggene, sådan som vi nu viser det på Billund BioRefinery,” slutter Ole Sinkjær.

Relaterede links

Nøgleord

Kontakter

Anne Abraham
Pressekontakt
ana@kruger.dk
39690222

Billeder

Indvielse af termisk hydrolyse anlæg på Billund BioRefinery
Indvielse af termisk hydrolyse anlæg på Billund BioRefinery
Download

Information om Krüger A/S

Krüger A/S
Krüger A/S
Gladsaxevej 363
2860 Søborg

39 69 02 22https://www.kruger.dk/

Krüger A/S er en internationalt orienteret miljøvirksomhed med speciale i bæredygtig vandbehandling. Vi arbejder som rådgivere, entreprenører og leverandører af teknisk udstyr inden for drikkevand, procesvand og spildevand og bidrager herigennem sammen med vores kunder til at bevare, udvikle og genvinde ressourcer, som er afgørende for menneskers liv. Mange af vores løsninger er patenterede teknologier udviklet i tæt samarbejde med forsyninger og universiteter. 

Krüger er et datterselskab i Veolia Water Technologies, en del af den verdensomspændende Veolia-koncern med mere end 180.000 medarbejdere. Veolia leverer løsninger indenfor Vand, Energi og Genanvendelse, og arbejder målrettet på at genvinde, genanvende og bevare verdens ressourcer.

Følg pressemeddelelser fra Krüger A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Krüger A/S

HOFOR, DTU og Krüger (Veolia datterselskab) vinder MUDP-projekt: Ny teknologi skal rense kloakoverløb og beskytte vandmiljøet29.4.2025 09:20:32 CEST | Nyhed

I et ambitiøst samarbejde mellem HOFOR, DTU og Krüger A/S, et datterselskab af Veolia, lanceres nu et innovativt projekt, der skal revolutionere håndteringen af kloakoverløb i Danmark. Med støtte fra Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) vil projektet "Rensning og desinfektion af overløbsvand (RED-Vand)" udvikle og demonstrere en banebrydende teknologi til effektiv rensning af overløbsvand fra kloaksystemer.

Nyt innovativt projekt skal bekæmpe oversvømmelser fra terrænnært grundvand25.2.2025 09:29:53 CET | Pressemeddelelse

I takt med klimaændringerne oplever Danmark flere ekstreme vejrhændelser, hvor stigende nedbørsmængder fører til højere grundvandsstand. Dette skaber udfordringer i byområder, hvor terrænnært grundvand kan oversvømme kældre, skade infrastruktur og belaste kloaksystemerne. Et nyt MUDP forsknings- og udviklingsprojekt, “Håndtering af terrænnært grundvand” ledet af Krüger A/S i samarbejde med Aarhus Vand og DISUD-Sustainable Development, vil nu skabe nye digitale løsninger til at håndtere disse udfordringer.

Krüger lancerer hidtil største forbedringer på online styringsværktøj til renseanlæg22.1.2025 10:52:38 CET | Pressemeddelelse

Danske forsyninger kan nu se frem til en markant forbedring i deres daglige drift. Den 22. januar lancerer Krüger en omfattende opdatering til deres kendte styring Hubgrade Wastewater Plant Performance. Denne opdatering indeholder en række innovative funktioner, der ikke blot optimerer anlægsstyringen, men også sætter en ny standard for effektivitet og brugervenlighed.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye