Krüger A/S

Ny teknologi fremtidssikrer Fornæs renseanlæg

Del

På Fornæs renseanlæg på nordspidsen af Djursland, der behandler spildevand fra Grenå by og et stort opland, har man i længere tid været bekymret for, hvor længe den 25 år gamle styretavle kunne stå distancen. Teknologien var udrangeret og der kunne ikke længere skaffes reservedele til den gamle PLC tavle med Siemens komponenter.

– Det gamle anlæg har sådan set kørt fint nok, men risikoen for at der skulle gå ned, var blevet for stor. Siemens producerer ikke reservedelene til det gamle system længere. Hvad hvis lynet slår ned? Og det ikke er muligt at skaffe nye reservedele! siger projektingeniør Andreas Villadsen, Krüger.

– Så vi var nødt til at handle. Nu har vi med hjælp fra Krüger installeret det mest moderne PLC udstyr, som Siemens kan byde på. Det giver tryghed i mange år frem, siger driftsleder Jess K. Oredsen.

Renseprocesser optimeret

Den nye styretavle gør det nemmere at styre og optimere renseprocesserne på anlægget.

Det betyder, at det er blevet nemmere at rense spildevandet ordentligt, så man holder sig godt under de tilladte grænseværdier for udledning af fosfor, ammonium og kvælstof. Samtidig vil forsyningsselskabet spare penge, for ved at rense endnu bedre, bliver der færre afgifter forbundet med udledningen.

Forsyningsselskabet har valgt at skifte en række komponenter samtidig med udskiftning af PLC tavlen, for at optimere styringen og styrke driften af anlægget både på energi- og på processiden. De nye komponenter – som frekvensomformere, online målere og AUMA gear – kommunikerer digitalt via profibus.

– Det ville være dumt med ny tavle og gamle komponenter. Ved at opgradere i et hug fremtidssikrer man anlægget. Vi trækker simpelthen et enkelt kommunikationskabel, der er monteret på profibus, til alle komponenter.

Aquadjurs får med investeringen et forbedret CO2 fodaftryk og et renseanlæg, der sikrer god udløbskvalitet med så lavt et energiforbrug som muligt.

– Jeg glæder mig også over brugervenligheden på den nye tavle. Via touch skærmen på tavlefronten får vi på en nemmere måde tilgang til en stor mængde informationer fra de enkelte komponenter, siger Jess K. Oredsen.

Kontakter

Anne Abraham
Pressekontakt
ana@kruger.dk
39690222

Information om Krüger A/S

Krüger A/S
Krüger A/S
Gladsaxevej 363
2860 Søborg

39 69 02 22https://www.kruger.dk/

Krüger A/S er en internationalt orienteret miljøvirksomhed med speciale i bæredygtig vandbehandling. Vi arbejder som rådgivere, entreprenører og leverandører af teknisk udstyr inden for drikkevand, procesvand og spildevand og bidrager herigennem sammen med vores kunder til at bevare, udvikle og genvinde ressourcer, som er afgørende for menneskers liv. Mange af vores løsninger er patenterede teknologier udviklet i tæt samarbejde med forsyninger og universiteter. 

Krüger er et datterselskab i Veolia Water Technologies, en del af den verdensomspændende Veolia-koncern med mere end 180.000 medarbejdere. Veolia leverer løsninger indenfor Vand, Energi og Genanvendelse, og arbejder målrettet på at genvinde, genanvende og bevare verdens ressourcer.

Følg pressemeddelelser fra Krüger A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Krüger A/S

HOFOR, DTU og Krüger (Veolia datterselskab) vinder MUDP-projekt: Ny teknologi skal rense kloakoverløb og beskytte vandmiljøet29.4.2025 09:20:32 CEST | Nyhed

I et ambitiøst samarbejde mellem HOFOR, DTU og Krüger A/S, et datterselskab af Veolia, lanceres nu et innovativt projekt, der skal revolutionere håndteringen af kloakoverløb i Danmark. Med støtte fra Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) vil projektet "Rensning og desinfektion af overløbsvand (RED-Vand)" udvikle og demonstrere en banebrydende teknologi til effektiv rensning af overløbsvand fra kloaksystemer.

Nyt innovativt projekt skal bekæmpe oversvømmelser fra terrænnært grundvand25.2.2025 09:29:53 CET | Pressemeddelelse

I takt med klimaændringerne oplever Danmark flere ekstreme vejrhændelser, hvor stigende nedbørsmængder fører til højere grundvandsstand. Dette skaber udfordringer i byområder, hvor terrænnært grundvand kan oversvømme kældre, skade infrastruktur og belaste kloaksystemerne. Et nyt MUDP forsknings- og udviklingsprojekt, “Håndtering af terrænnært grundvand” ledet af Krüger A/S i samarbejde med Aarhus Vand og DISUD-Sustainable Development, vil nu skabe nye digitale løsninger til at håndtere disse udfordringer.

Krüger lancerer hidtil største forbedringer på online styringsværktøj til renseanlæg22.1.2025 10:52:38 CET | Pressemeddelelse

Danske forsyninger kan nu se frem til en markant forbedring i deres daglige drift. Den 22. januar lancerer Krüger en omfattende opdatering til deres kendte styring Hubgrade Wastewater Plant Performance. Denne opdatering indeholder en række innovative funktioner, der ikke blot optimerer anlægsstyringen, men også sætter en ny standard for effektivitet og brugervenlighed.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye