Krüger A/S

Forurenet grundvand renses med damp

11.6.2015 13:41:00 CEST | Krüger A/S | Nyhed

Del
Krüger bruger dampinjektion til at rense grundvandsmagasin i Schweiz.

For at standse forurening af grundvandet nær den smukke Geneve sø bliver et 25 x 70 m stort areal nu renset i Valais i de schweiziske Alper. Myndighederne har anmodet virksomhederne, der stod bag forureningen i 1960’erne og 1970’erne, og som stadig har aktiviteter i nærheden, om at oprense den forurenede jord og det underliggende grundvandmagasin.

Bygherren har allerede fjernet en losseplads af stærkt forurenet affald, men forureningen går helt ned i 11 meters dybde og derfor er der brug for yderligere og mere avancerede tiltag. Her er Krüger valgt til at foretage oprensningen, der foregår ved hjælp af to forskellige teknologier – ISTD jordrensning og dampinjektion til grundvandsrensningen.

Oprenses på blot to måneder

Jordrensningen foregår som et termisk jordrensningsprojekt, hvor den forurenede jord opvarmes af varmelegemer. De er indbygget i 145 stålrør, som er banket ned i jorden. I løbet af to måneder varmes jorden  op til 100 grader, hvorved de organiske stoffer fordamper. Under et isolerende letvægtsbetonlåg er etableret et gruslag, hvor de frigivne stoffer samles, når varmen stille og rolig presser dem opad.

Vi suger i gruslaget og får fat i stofferne. Dem sender vi gennem et aktivt kulfilteranlæg, der adsorberer stofferne. Efter filtreringen overholder luften myndighedernes krav til udledninger og kan udledes gennem en skorsten til det fri. I løbet af en driftstid på 4-5 måneder vil jordlaget og grundvandsmagasinet være rent, siger projektchef og ansvarlig for projektet, Max Jensen, Krüger.

Anlæggets renseanlæg har dubletter på alle vitale funktioner, så der hele tiden er backup, hvis noget skulle slå fejl.

Damp sendes ned i grundvandet

For at rense grundvandsmagasinet, der ligger i 6 til 11 meters dybde, er man nødt til at bruge damp. Dampen injiceres via 24 rør, der er boret ned i grundvandet. Når dampen pumpes ud i grundvandet fortrænges vandet og der dannes en såkaldt damppude, der er 100 grader varm. Dampen skal ud igen, og yderligere 14 boringer bruges til ekstraktion. Krüger har designet dampanlægget i samarbejde med amerikanske TerraTherm, som Krüger også gennemfører dioxinoprensningen af Danang Luftbasen i Vietnam med.

Ifølge rådgiveren, der har undersøgt forureningen, der hovedsaligt består af organiske opløsningsmidler, er der 5 tons, der skal renses op. Knap 5.000 kg ligger i jordlaget, mens 80 kg ligger i grundvandet.

Virksomheder rydder op og styrker grøn profil

– Det er derfor dyre 80 kg, der fjernes fra grundvandet, men myndighederne og ejeren ønsker at blive helt fri for forurening og hurtigt nå de ambitiøse oprensningsmål. Det handler om stærkt forurenende stoffer og den slags forureninger fjernes i stigende grad over hele Europa, siger Max Jensen.

Kontakter

Anne Abraham
Pressekontakt
ana@kruger.dk
39690222

Billeder

Information om Krüger A/S

Krüger A/S
Krüger A/S
Gladsaxevej 363
2860 Søborg

39 69 02 22https://www.kruger.dk/

Krüger A/S er en internationalt orienteret miljøvirksomhed med speciale i bæredygtig vandbehandling. Vi arbejder som rådgivere, entreprenører og leverandører af teknisk udstyr inden for drikkevand, procesvand og spildevand og bidrager herigennem sammen med vores kunder til at bevare, udvikle og genvinde ressourcer, som er afgørende for menneskers liv. Mange af vores løsninger er patenterede teknologier udviklet i tæt samarbejde med forsyninger og universiteter. 

Krüger er et datterselskab i Veolia Water Technologies, en del af den verdensomspændende Veolia-koncern med mere end 180.000 medarbejdere. Veolia leverer løsninger indenfor Vand, Energi og Genanvendelse, og arbejder målrettet på at genvinde, genanvende og bevare verdens ressourcer.

Følg pressemeddelelser fra Krüger A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Krüger A/S

HOFOR, DTU og Krüger (Veolia datterselskab) vinder MUDP-projekt: Ny teknologi skal rense kloakoverløb og beskytte vandmiljøet29.4.2025 09:20:32 CEST | Nyhed

I et ambitiøst samarbejde mellem HOFOR, DTU og Krüger A/S, et datterselskab af Veolia, lanceres nu et innovativt projekt, der skal revolutionere håndteringen af kloakoverløb i Danmark. Med støtte fra Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) vil projektet "Rensning og desinfektion af overløbsvand (RED-Vand)" udvikle og demonstrere en banebrydende teknologi til effektiv rensning af overløbsvand fra kloaksystemer.

Nyt innovativt projekt skal bekæmpe oversvømmelser fra terrænnært grundvand25.2.2025 09:29:53 CET | Pressemeddelelse

I takt med klimaændringerne oplever Danmark flere ekstreme vejrhændelser, hvor stigende nedbørsmængder fører til højere grundvandsstand. Dette skaber udfordringer i byområder, hvor terrænnært grundvand kan oversvømme kældre, skade infrastruktur og belaste kloaksystemerne. Et nyt MUDP forsknings- og udviklingsprojekt, “Håndtering af terrænnært grundvand” ledet af Krüger A/S i samarbejde med Aarhus Vand og DISUD-Sustainable Development, vil nu skabe nye digitale løsninger til at håndtere disse udfordringer.

Krüger lancerer hidtil største forbedringer på online styringsværktøj til renseanlæg22.1.2025 10:52:38 CET | Pressemeddelelse

Danske forsyninger kan nu se frem til en markant forbedring i deres daglige drift. Den 22. januar lancerer Krüger en omfattende opdatering til deres kendte styring Hubgrade Wastewater Plant Performance. Denne opdatering indeholder en række innovative funktioner, der ikke blot optimerer anlægsstyringen, men også sætter en ny standard for effektivitet og brugervenlighed.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye