Danmarks største vandværk bliver bygget i tæt rådgiversamarbejde

HOFOR er i fuld gang med et storskala vandværksprojekt, som går ud på at indføre blødgøring og nybygge i alt syv regionale vandværker, der skal forsyne hovedstadsområdet med blødgjort drikkevand. Det gælder blandt andet Danmarks største vandværk – Værket ved Regnemark, som ligger ved Køge.
HOFOR har nu valgt rådgivere til næste etape af det storstilede projekt, som netop omhandler Værket ved Regnemark og desuden Værket ved Islevbro og Værket ved Slangerup.
Det blev til et valg af konsortiet mellem NIRAS og Krüger, der dermed kan fortsætte som rådgiver for design af procesanlæggene for HOFORs regionale vandværker. De to firmaer har allerede etableret et succesfuldt samarbejde med HOFOR og med de øvrige rådgiverteams ved den første etape af projektet. Til konsortiet bidrager begge rådgivere med landets bedste og mest erfarne ingeniører inden for blødgøring og almindelig drikkevandsbehandling for i samarbejde med HOFOR at detailprojektere de store vandværkers procesanlæg og indføre blødgøring med pellet-metoden.
Digitalt samarbejde betød ingen Corona-forsinkelser
Samarbejdet mellem NIRAS, Krüger og HOFOR begyndte ultimo 2017 i den første projektetape, som omfatter de tre vandværker Søndersø, Thorsbro og Gevninge – et projekt som er i fuld gang, og hvor anlægsarbejderne netop er startet på det første vandværk, Søndersø. Øverst på HOFORs ønskeliste til etape to stod ensartede vandværker med state-of-the-art forsyningssikkerhed.
”Vi arbejder fra samme kontor og projekterer på tværs af alle rådgiverteams for at hjælpe hinanden og opnå størst mulig synergi mellem projekterne. Nu har vi gjort det i flere år med de første tre regionale vandværker, og vi kan se, at det virker. Derfor fortsætter vi den tætte samarbejdsform på de næste vandværker, siger Erling Fischer, som er projektchef i HOFOR for vandværker og blødgøring.
Et fortrinligt digitalt samarbejde har desuden sikret, at Corona ikke har betydet forsinkelser på projektet. Det er en sejr, som tilskrives tæt samarbejde samt effektiv brug af videomøder, BIM, Autocad Plant 3D og al den dataudveksling, der er forbundet hermed.
Arbejder ’i kladde’
Hele projektteamet har haft løbende gennemgange og åbne dokumenter, som alle kan skrive i for at afstemme med driften og HOFOR’s processteam. Det minimerer fejl og sikrer, at HOFOR får, hvad de har brug for. På det fælles projektkontor taler man om ’at arbejde i kladde’.
”Vi spiller hinanden gode og udnytter vores forskellige kompetencer til størst mulig gevinst for HOFOR og de nye vandværker. Sådan sikrer vi helstøbte og økonomisk optimale maskin- og el-installationer samt den bedst mulige forsyningssikkerhed på værkerne,” siger Max Toft Pedersen, som er projektleder fra Krüger.
”Vi har samlet en masse viden om vandbehandlingen i den første etape, og vi er meget glade for, at vi nu kan bruge den erfaring på de næste værker. Vi har fokus på at gøre vandværkerne så bæredygtige som muligt. Pumper skal eksempelvis være placeret, så man bruger mindst muligt energi og lige nu arbejder vi intenst på at vælge stål, der har mindst mulig miljøbelastning uden at gå på kompromis med pris og kvalitet, forklarer John B. Kristensen, som er projektleder fra NIRAS.
Når Værket ved Regnemark står færdigt, vil 75 pct. af det drikkevand, HOFOR leverer til kunderne i hovedstadsområdet, være blødere.
Projektets parter
Fra projektkontoret i Rødovre arbejder HOFORs egne projektledere og specialister side om side med rådgiverne:
- Bygherre: HOFOR
- Rådgivere: NIRAS, Krüger, COWI, PLH Arkitekter
- HOFORs bygherreorganisation har ansvaret for projekterings- og byggeledelse med assistance fra Sweco, Øllgaard og Emcon.
Nøgleord
Kontakter
Anne Abraham
Pressekontakt
ana@kruger.dk
39690222
Billeder
Information om Krüger A/S
Krüger A/S er en internationalt orienteret miljøvirksomhed med speciale i bæredygtig vandbehandling. Vi arbejder som rådgivere, entreprenører og leverandører af teknisk udstyr inden for drikkevand, procesvand og spildevand og bidrager herigennem sammen med vores kunder til at bevare, udvikle og genvinde ressourcer, som er afgørende for menneskers liv. Mange af vores løsninger er patenterede teknologier udviklet i tæt samarbejde med forsyninger og universiteter.
Krüger er et datterselskab i Veolia Water Technologies, en del af den verdensomspændende Veolia-koncern med mere end 180.000 medarbejdere. Veolia leverer løsninger indenfor Vand, Energi og Genanvendelse, og arbejder målrettet på at genvinde, genanvende og bevare verdens ressourcer.
Følg pressemeddelelser fra Krüger A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krüger A/S
HOFOR, DTU og Krüger (Veolia datterselskab) vinder MUDP-projekt: Ny teknologi skal rense kloakoverløb og beskytte vandmiljøet29.4.2025 09:20:32 CEST | Nyhed
I et ambitiøst samarbejde mellem HOFOR, DTU og Krüger A/S, et datterselskab af Veolia, lanceres nu et innovativt projekt, der skal revolutionere håndteringen af kloakoverløb i Danmark. Med støtte fra Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) vil projektet "Rensning og desinfektion af overløbsvand (RED-Vand)" udvikle og demonstrere en banebrydende teknologi til effektiv rensning af overløbsvand fra kloaksystemer.
Veolia med danske Krüger leverer milliardresultat, hvor vandteknologier er i front6.3.2025 12:46:49 CET | Pressemeddelelse
Veolia-koncernen, som Krüger er en del af, har netop offentliggjort et exceptionelt stærkt årsresultat for 2024. Med en omsætningsvækst på 44,7 milliarder euro og en markant fremgang inden for vandteknologier på 7,0%, understreger resultatet koncernens position som global leder inden for bæredygtige løsninger til vand-, energi- og affaldshåndtering.
Nyt innovativt projekt skal bekæmpe oversvømmelser fra terrænnært grundvand25.2.2025 09:29:53 CET | Pressemeddelelse
I takt med klimaændringerne oplever Danmark flere ekstreme vejrhændelser, hvor stigende nedbørsmængder fører til højere grundvandsstand. Dette skaber udfordringer i byområder, hvor terrænnært grundvand kan oversvømme kældre, skade infrastruktur og belaste kloaksystemerne. Et nyt MUDP forsknings- og udviklingsprojekt, “Håndtering af terrænnært grundvand” ledet af Krüger A/S i samarbejde med Aarhus Vand og DISUD-Sustainable Development, vil nu skabe nye digitale løsninger til at håndtere disse udfordringer.
Miljøfarlige stoffer skal ud af spildevandet30.1.2025 16:11:27 CET | Aktuelt
Senest i 2033 er der EU-krav om, at et 4. rensetrin skal være indført på en række større renseanlæg for at fjerne særligt genstridige miljøfarlige stoffer. Mange af de stoffer, som EU har udpeget i første omgang, stammer fra medicinrester. Flere forsyningsselskaber er allerede i gang med at implementere et ekstra rensetrin, men hvordan sikrer man sig, at man får netop den renseløsning, man har brug for?
Krüger lancerer hidtil største forbedringer på online styringsværktøj til renseanlæg22.1.2025 10:52:38 CET | Pressemeddelelse
Danske forsyninger kan nu se frem til en markant forbedring i deres daglige drift. Den 22. januar lancerer Krüger en omfattende opdatering til deres kendte styring Hubgrade Wastewater Plant Performance. Denne opdatering indeholder en række innovative funktioner, der ikke blot optimerer anlægsstyringen, men også sætter en ny standard for effektivitet og brugervenlighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

