Bedre energieffektivitet på Danmarks største renseanlæg

Krüger er valgt som underentreprenør på et stort projekt om bundbeluftning på Lynetten og Damhusåen, to af Biofos’ store renseanlæg ved København. Bundbeluftningsprojektet er en del af en kæmpe udbygning af Biofos’ renseanlæg, hvor vi skal etablere bundbeluftningen.
Modernisering af anlæg og bedre miljø
I dag udføres beluftning på Lynetten med overfladerotorer, som blev installeret i 90'erne. I forbindelse med at Biofos er i gang med en større udbygning af deres renseanlæg, har de ønsket at optimere energieffektiviteten, hvilket bundbeluftningen skal være med til at sikre. Projektet vil desuden forbedre rensningsprocessen til gavn for miljøet.
Udover bundbeluftningen skal vi opdatere det eksisterende el-anlæg, udbygge styring og kontrolsystemer (PLC) og foretage en mindre ombygning og renovering af beluftningstankene. Da anlægget skal køre under arbejdet, vil vi foretage en successiv ombygning af tanksættene, så københavnerne fortsat får renset deres spildevand.
En optimeret beluftningseffektivitet og bedre behandlingskapacitet giver et mindre energiforbrug, hvilket er godt for miljøet. Den moderne styring på anlægget og el-systemet giver desuden en bedre drift på anlægget, hvilket også reducerer energiforbruget.
Vi glæder os til at installere moderne bundbeluftning på de her centrale renseanlæg. Optimering af beluftningen er godt for miljøet og bidrager til en bæredygtig udvikling af vandsektoren. Sidst men ikke mindst betyder opdateringen, at de over 1 million borgere i Københavnsområdet er sikret rensning af spildevand i mange år frem, siger projektleder hos Krüger Christian Schmidt-Andersen
Om projektet
Wicotec Kirkebjerg er totalentreprenør på projektet. Krüger er rådgiver på bundbeluftningsprojeket med BioMizing som underleverandør.
BioMizing er et dansk forsynings-/installationsfirma og agent for beluftningsdiffusorer. Projektet løber frem til 2027.
Biofos er Danmarks største forsyningsselskab. De driver tre renseanlæg i København: Lynetten (1,0 million PE), Avedøre (0,4 million PE) og Damhusåen (0.35 million PE).
Nøgleord
Kontakter
Anne Abraham
Pressekontakt
ana@kruger.dk
39690222
Billeder

Information om Krüger A/S
Krüger A/S er en internationalt orienteret miljøvirksomhed med speciale i bæredygtig vandbehandling. Vi arbejder som rådgivere, entreprenører og leverandører af teknisk udstyr inden for drikkevand, procesvand og spildevand og bidrager herigennem sammen med vores kunder til at bevare, udvikle og genvinde ressourcer, som er afgørende for menneskers liv. Mange af vores løsninger er patenterede teknologier udviklet i tæt samarbejde med forsyninger og universiteter.
Krüger er et datterselskab i Veolia Water Technologies, en del af den verdensomspændende Veolia-koncern med mere end 163.000 medarbejdere. Veolia leverer løsninger indenfor Vand, Energi og Genanvendelse, og arbejder målrettet på at genvinde, genanvende og bevare verdens ressourcer.
Følg pressemeddelelser fra Krüger A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krüger A/S
HOFOR, DTU og Krüger (Veolia datterselskab) vinder MUDP-projekt: Ny teknologi skal rense kloakoverløb og beskytte vandmiljøet29.4.2025 09:20:32 CEST | Nyhed
I et ambitiøst samarbejde mellem HOFOR, DTU og Krüger A/S, et datterselskab af Veolia, lanceres nu et innovativt projekt, der skal revolutionere håndteringen af kloakoverløb i Danmark. Med støtte fra Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) vil projektet "Rensning og desinfektion af overløbsvand (RED-Vand)" udvikle og demonstrere en banebrydende teknologi til effektiv rensning af overløbsvand fra kloaksystemer.
Veolia med danske Krüger leverer milliardresultat, hvor vandteknologier er i front6.3.2025 12:46:49 CET | Pressemeddelelse
Veolia-koncernen, som Krüger er en del af, har netop offentliggjort et exceptionelt stærkt årsresultat for 2024. Med en omsætningsvækst på 44,7 milliarder euro og en markant fremgang inden for vandteknologier på 7,0%, understreger resultatet koncernens position som global leder inden for bæredygtige løsninger til vand-, energi- og affaldshåndtering.
Nyt innovativt projekt skal bekæmpe oversvømmelser fra terrænnært grundvand25.2.2025 09:29:53 CET | Pressemeddelelse
I takt med klimaændringerne oplever Danmark flere ekstreme vejrhændelser, hvor stigende nedbørsmængder fører til højere grundvandsstand. Dette skaber udfordringer i byområder, hvor terrænnært grundvand kan oversvømme kældre, skade infrastruktur og belaste kloaksystemerne. Et nyt MUDP forsknings- og udviklingsprojekt, “Håndtering af terrænnært grundvand” ledet af Krüger A/S i samarbejde med Aarhus Vand og DISUD-Sustainable Development, vil nu skabe nye digitale løsninger til at håndtere disse udfordringer.
Miljøfarlige stoffer skal ud af spildevandet30.1.2025 16:11:27 CET | Aktuelt
Senest i 2033 er der EU-krav om, at et 4. rensetrin skal være indført på en række større renseanlæg for at fjerne særligt genstridige miljøfarlige stoffer. Mange af de stoffer, som EU har udpeget i første omgang, stammer fra medicinrester. Flere forsyningsselskaber er allerede i gang med at implementere et ekstra rensetrin, men hvordan sikrer man sig, at man får netop den renseløsning, man har brug for?
Krüger lancerer hidtil største forbedringer på online styringsværktøj til renseanlæg22.1.2025 10:52:38 CET | Pressemeddelelse
Danske forsyninger kan nu se frem til en markant forbedring i deres daglige drift. Den 22. januar lancerer Krüger en omfattende opdatering til deres kendte styring Hubgrade Wastewater Plant Performance. Denne opdatering indeholder en række innovative funktioner, der ikke blot optimerer anlægsstyringen, men også sætter en ny standard for effektivitet og brugervenlighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum