Klimaforandringerne er en trussel mod biodiversitet og lavindkomstlande

Den nye klimarapport fra IPCC gør det klart, at selvom klimaforandringerne vil have
konsekvenser for alle, er det de mest udsatte befolkninger, der vil blive ramt hårdest.
I disse sårbare regioner vil mere ekstremt vejr som tørke, oversvømmelser og
hedebølger true fødevareforsyningen.

IPCC-rapporten omhandler også mulighederne for at tilpasse sig de kommende klimaforandringer, og konklusionen er klar: Hvis klimatilpasningen skal være effektiv, er der behov for bredt og globalt samarbejde.

”Vi står i en meget alvorlig situation. Klimaet kalder på handling, og vi er nødt til at
svare, hvis konsekvenserne ikke skal vokse sig større. Jeg bider særligt mærke i,
at der er brug for globalt samarbejde, hvis klimatilpasningen skal være effektiv. Det
understreger, hvor vigtigt vores arbejde som grønt foregangsland er, og at vi fortsat
kæmper klimaets kamp på den internationale spillebane for at skubbe på for mere
global klimahandling, så vi sammen kan holde temperaturen nede,” siger klimaminister
Dan Jørgensen.

Klimaforandringerne er også en stor trussel mod verdens biodiversitet og økosystemer.
Med en temperaturstigning på 1,5 grader over det præindustrielle niveau risikerer
op mod 14 procent af arter, der lever på land, udryddelse. Klimarapporten peger
også på, at der er behov for langsigtet og helhedsorienteret klimatilpasning.

”Det er alarmerende, at klimaforandringerne har så store konsekvenser for verdens
natur. Vi skal handle på naturkrisen med nye globale mål i en Paris-aftale for naturen.
Samtidig sætter IPCC-rapporten en tyk streg under, at vi skal klimatilpasse os
til mere ekstremt vejr og tænke naturbeskyttelse og klimatilpasning sammen. Det er
dyrt at klimatilpasse samfundet, men det er dyrere at lade være, og herhjemme er
arbejdet med en national klimatilpasningsplan i gang,” siger miljøminister Lea Wermelin.

Mellem 2010 og 2020 var dødeligheden som følge af ekstremt vejr 15 gange højere
i lavindkomstlande end i lande med en mindre udsat befolkning. Ifølge rapporten
bliver klimaforandringerne heller ikke modarbejdet tilstrækkeligt – særligt ikke i lavindkomstlande.

”Klimakrisen rummer det uretfærdige paradoks, at selvom verdens mest sårbare
mennesker i de fattige lande står for de færreste CO2-udledninger, så er det, som
IPCC rapporten bekræfter, alligevel dem, der rammes hårdest af klimaforandringer.
Og de har oven i købet færrest ressourcer til at tilpasse sig konsekvenserne af klimaforandringerne. Derfor har regeringen sat et konkret klimamål om, at vi vil dedikere mindst 25 procent af udviklingsbistanden til kampen mod klimaforandringerne, og at mindst 60 procent heraf skal gå til at hjælpe de fattigste og mest udsatte lande med at tilpasse sig et klima i forandring,” siger udviklingsminister Flemming Møller Mortensen.

Rapporten er anden del af den sjette hovedrapport fra FN’s Klimapanel IPCC. Den
første delrapport, der blev udgivet i august sidste år, omhandlede omfanget af klimaforandringerne og temperaturstigningen, mens denne omhandler konsekvenserneaf klimaforandringerne og behovet for klimatilpasning.

Regeringen vil tage rapporten til efterretning, så den kan bruges i det fremtidige arbejde
med klimatilpasning og den grønne omstilling.

Fakta om IPCC’s sjette hovedrapport

• The Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) er et mellemstatsligt
  videnskabeligt organ, som blev oprettet af FN's særorganisationer for meteorologi (WMO) og miljø (UNEP) i 1988
• Cirka hvert 7-8 år udgiver IPCC en opsummering af den videnskabelige litteratur
  inden for klimaforskning og viden om klimaændringer. Forskere fra hele
  verden bidrager til rapporterne
• DMI er det danske kontaktpunkt mellem IPCC og regeringen. Det betyder, at
  DMI er delegeret ved IPCC-møder og sørger for koordinering af regeringshøringsprocesser. DMI står derfor også for information om IPCC’s arbejde og processer
• Den tredje delrapport udkommer 4. april 2022. Den vil beskrive, hvilke muligheder, der er for at begrænse udslip af drivhusgasser og på anden vis afværge klimaforandringer

Læs anden del af IPCC’s sjette hovedrapport her.