Et grønt wakeup-call fra Klimarådet
25.2.2022 15:48:14 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Det kniber med at omsætte de store, grønne ambitioner til effektfuld handling, når det gælder om at nå regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Det er en af hovedkonklusionerne i den statusrapport, Klimarådet i dag kunne præsentere.
”Vi halser desværre stadig efter for at målene for den grønne omstilling. Det skyldes primært at vi har været gode til at formulere målsætninger – men for langsomme til at udpege de konkrete indsatser. Og det er udfordring når vi kigger på teknologier som power-to-X og CO2-fangst, der utvivlsomt skal hjælpe os i mål, men som i øjeblikket er umodne, dyre teknologier, der kun eksisterer i lille målestok,” siger Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, og uddyber:
”Klimarådet betegner en generel CO2-afgift som “flagskibet” og den motor, der skal drive omstillingen. Det er vi meget enige i, men vi ved også, at der går år, før en CO2-afgift for alvor driver udviklingen mod lavere udledninger.”
”Der er ikke langt til 2030 og derfor skal vi allerede nu reducere CO2-udledningen på den helt korte bane. Derfor er det vigtigt, at regeringen sætter mere fart i de løsninger, vi har til rådighed nu, og som vi under alle omstændigheder skal gennemføre for overhovedet at nå 70-procentsmålet,” siger han.
Alle midler skal i brug
Blandt disse løsninger peger TEKNIQ Arbejdsgiver fx på udbygning af den vedvarende energiproduktion, sektorkobling og effektivisering af energiforbruget.
”Det kan godt være, at udbygning af solceller eller intelligent styring af fx lys, varme, ventilation og køl ikke lyder så moderne som power-to-X. Men Klimarådets rapport understreger med al tydelighed, at der er brug for at tage alle midler i brug for at komme i mål,” vurderer Simon O. Rasmussen.
TEKNIQ Arbejdsgiverne opfordrer derfor til, at energieffektivisering bruges til at løse en større del af den akutte udfordring.
”En hurtig indførelse af en ensartet CO2-afgift er vigtig som signal til fremtidens investeringer. Men derudover kan en række øvrige tiltag med stor fordel indføres nu. Det gælder fx krav om intelligent styring af installationerne i alle offentlige byggerier og indførelsen af obligatoriske, jævnlige energitilsyn i større bygninger,” siger Simon O. Rasmussen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Simon O. Rasmussen, underdirektør TEKNIQ Arbejdsgiverne – tlf.: 72 14 20 17
Billeder
Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Akutplan løser kun en del af udfordringen1.10.2026 11:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Den endelige vedtagelse af regeringens akutplan for elnettet er et vigtigt skridt for den grønne omstilling, men planen misser mulighederne for at bruge den eksisterende kapacitet langt smartere, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Skærpet trussel kræver bedre forsvar af kritisk infrastruktur24.9.2026 14:50:54 CEST | Pressemeddelelse
Det skærpede trusselsbillede fra Rusland og stigningen i hybride angreb gør det tvingende nødvendigt at styrke sikkerheden omkring Danmarks kritiske infrastruktur. Cybersikkerhed handler ikke længere kun om it-systemer, men om at beskytte de fysiske installationer, der holder samfundet kørende, lyder det fra TEKNIQ.
Maskinindustrien mere end halverer sit klimaaftryk17.9.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Maskinindustrien har skåret over halvdelen af sin udledning væk siden år 2000, hvilket er hurtigere end resten af industrien og beviser værdien af grøn omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Nu bruger 9 ud af 10 virksomheder i det tekniske erhvervsliv AI16.9.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny medlemsundersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ viser en eksplosiv vækst i brugen af AI. Ni ud af ti virksomheder i det tekniske erhvervsliv bruger nu kunstig intelligens, hvilket ligger langt over det gennemsnitlige niveau blandt danske virksomheder.
TEKNIQ: Endelig skinner solen over de kommunale tage14.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag gør en ny lov det markant lettere for kommuner og regioner at opsætte solceller på offentlige bygninger uden bureaukratisk bøvl, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der gennem flere år har arbejdet for det.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum