Meget tilfredsstillende resultat før skat i 2021 på 202 mio. kr. og udbyttebetaling for 2021 på 54 mio. kr.

- Det er meget positivt, at vi fortsætter udviklingen med højt aktivitetsniveau i mange af bankens forretninger og vi ser en resultatudvikling, der er helt i tråd med bankens strategi for 2021-2025. Vi har et par investeringsår i 2021-2023, hvor vi skal etablere et solidt fundament for bankens videre udvikling, men allerede nu leverer vi meget gode resultater. Det er vi godt tilfredse med, siger administrerende direktør Jan Pedersen.
- I 2022 forventes en afslutning på COVID-19-pandemien, hvorefter vi ser ind i mere normale tilstande. Også i 2022 forventer vi et højt aktivitetsniveau, hvor vi blandt andet vil udvikle bankens nyligt lancerede kundeprogrammer og skabe en endnu bedre 5-stjernet kundeoplevelse for vores kunder. Og så glæder vi os over, at bestyrelsen igen foreslår at udlodde udbyttet til aktionærerne i overensstemmelse med bankens udbyttepolitik, slutter Jan Pedersen.
Forventninger til 2022
I 2022 forventer Danske Andelskassers Bank en basisindtjening i intervallet 80-120 mio. kr. og et resultat før skat i intervallet 80-140 mio. kr.
Hovedpunkter i regnskabet for 2021: [RET HVIS SELSKABSMEDDELELSE ÆNDRES]
- Basisindtjeningen er i 2021 steget med 7,4 % til 107,6 mio. kr. mod 100,2 mio. kr. året før. Udvikling er især drevet af gebyrindtægter, som er påvirket af høj aktivitet i 2021.
- Resultat før skat i 2021 på 202,0 mio. kr. mod 124,3 mio. kr. i 2020. Resultatet i 2021 er påvirket af positive kursreguleringer på 79,9 mio. kr. samt tilbageførsler af nedskrivninger på 14,6 mio. kr.
- Det samlede forretningsomfang er steget med 6,3 % i forhold til 2020. Det øgede aktivitetsniveau har medført en stigning i udlånet på 7,4 % i forhold til 2020, så det samlede udlån udgør 6.794 mio. kr. pr. 31. december 2021.
- Udgifter til personale og administration er steget med 4,6 %. Stigningen skyldes blandt andet investeringerne i forbindelse med bankens strategiske tiltag og udarbejdelse af redegørelse mm. i forbindelse med Spar Nords købstilbud.
- Høj kapitaldækning med en kapitalprocent på 23,1 % og en kapitalmæssig overdækning på 9,4 procentpoint, svarende til en kapitalbuffer på 845 mio. kr. pr. 31. december 2021.
- Egenkapitalen udgør 2.206 mio. kr. pr. 31. december 2021 mod 2.002 mio. kr. året før. Egenkapitalen forrentes i 2021 med 9,8 % p.a. før skat mod 5,6 % i 2020.
- Bankens aktionærer har opnået et gennemsnitligt aktieafkast på ikke mindre end 48,5 % i 2021.
- For 2022 forventes en basisindtjening i intervallet 80-120 mio. kr. og et resultat før skat i intervallet 80-140 mio. kr.
Kontakter
For spørgsmål til denne pressemeddelelse kan kommunikationschef Søren Rimmen kontaktes pr. telefon 8799 3033 eller pr. mail sri@andelskassen.dk
Billeder

Information om Danske Andelskassers Bank A/S
Om Danske Andelskassers Bank
Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen - er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Banken har 18 afdelinger rundt i landet, der betjener både privat- og erhvervskunder. Banken har et lokalt fokus og engagerer sig i sine lokalområder, blandt andet gennem uddeling af priserne ”Sammen kan vi mere” og ”Andelskasseprisen”.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Andelskassen har åbnet nyt, stort hovedsæde i Aarhus3.6.2025 15:00:52 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 3. juni var der officiel åbning af Andelskassens nye hovedsæde i Aarhus. Åbningen er et vigtigt led i den strategi, som banken meldte ud i november 2024.
Danske Andelskassers Bank har fået en god start på året22.5.2025 08:19:40 CEST | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank offentliggjorde i sidste uge en opjustering af forventningerne til 2025. Hvor basisindtjeningen blev opjusteret til 130-190 mio. kr. mod tidligere 100-160 mio. kr., blev resultatet før skat opjusteret til 170-250 mio. kr. mod tidligere 100-180 mio. kr.
Andelskassen har ansat formuecenterdirektør med solid erfaring19.5.2025 14:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Lars Kastrup er fra den 1. maj ansat som formuecenterdirektør i Andelskassens nyetablerede formuecenter i Nordhavn. Som formuecenterdirektør skal han stå i spidsen for bankens indsats på Private Banking-området i København.
Ny flot pannabane til Romalt IF7.4.2025 13:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen i Randers og Sparinvest har sponsoreret en ny pannabane til Romalt IF.
”Jeg arbejder på at finde løsninger, der skaber værdi”21.3.2025 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Signe Midtgaard Sørensen er startet som finanstrainee i Andelskassen i Randers. Med en løsningsorienteret tilgang arbejder hun for at skabe en tillidsfuld relation til kunderne, så de føler sig trygge og godt klædt på til at træffe deres finansielle beslutninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum