Rekordstor mangel på lastbilchauffører kræver politisk handling

Transportminister Trine Bramsen (S) samler i dag politikere, myndigheder og repræsentanter fra transportbranchen til en høring om den alvorlige mangel på chauffører i Danmark. Alene i Danmark vurderer ITD at der mangler 10.000 chauffører, mens der på europæisk plan anslås at mangle mindst 500.000 lastbilchauffører.
Hos ITD er man derfor glad for at Trine Bramsen har holdt fast i høringen, som blev besluttet efter et samråd med den tidligere transportminister Benny Engelbrecht i 2021 om netop problemet med manglende i arbejdskraft i vognmandsbranchen.
-Vi er glade for, at Trine Bramsen har valgt at afholde høringen om chaufførmanglen få uger efter sin tiltrædelse. For det er det mest presserende problem lige nu i branchen. Hver anden virksomhed har problemer med at skaffe chauffører, og lastbiler holder bogstavelig talt stille på ude på gårdspladserne, siger Henriette Kjær, politisk chef i ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.
Og det haster med politisk handling, for vognmandsbranchen er blandt de erhverv, der er hårdest ramt mangel på arbejdskraft. Og det er et problem, som kan branchen ikke løse alene.
-Vores medlemsvirksomheder ved godt, at de skal gøre en ekstra indsats for at holde på chaufførerne og rekruttere nye. Men det er en uholdbar situation for over halvdelen af chaufførerne i dag er over 50, og mange er på vej på pension. Samtidig er der kæmpe efterspørgsel på transport, hvilket betyder at vognmandserhvervet er hårdere ramt end andre brancher, der også har svært ved at skaffe arbejdskraft. Så der er i den grad behov for, at der politisk gøres en ekstra indsats for at skaffe flere chauffører, siger Henriette Kjær.
Derfor vil ITD opfordre transportminister Trine Bramsen til at udarbejde en en konkret plan for, hvad man politisk vil gøre for at få flere ind i faget, og her peger Henriette Kjær på behovet for at få flere kvinder til at interessere sig for chaufførfaget.
- Der er et kæmpe potentiale for at få flere kvinder ind i branchen. I dag har vi kun 2% kvindelige chauffører og det er ikke godt nok. Hos ITD har vi taget initiativ til at nedsætte et kvindepanel, der er kommet med anbefalinger til, hvad der kan gøres for at få flere kvinde til at søge ind i faget. Og noget af det vi har fået øje på, er at der er et kæmpe frafald af kvinderne på transportelevuddannelse og på de AMU-uddannelser der uddanner chauffører. Det skal vi have taget fat på i samarbejde med transportministeren , siger Henriette Kjær.
Og som minister for både transport og ligestilling vil det ifølge ITD f.eks. være oplagt at tage fat i den skæve kønsfordeling i branchen.
-Vi har en lang række forslag til hvad man konkret kan gøre for at få flere chauffører og fastholde de eksisterende chauffører. Vi har netop holdt en netværksdag med 100 kvinder fra transport- og logistikbranchen. Og der bør være mere politisk fokus på at fjerne de barrierer, der afholder kvinder for at komme ind i branchen, siger Henriette Kjær, som ser frem til det videre samarbejde med Transportminister Trine Bramsen om udfordringerne.
Trine Bramsen har indkaldt til høringen om chaufførmangel d.24.2 kl. 12.30-15.30 i Transportministeriet.
Billeder
Information om ITD - International Transport Danmark
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Inger Støjberg gæster ITD’s vognmandsarrangement21.3.2025 07:28:31 CET | Pressemeddelelse
Når ITD – International Transport Danmark – den 24. maj slår dørene op for årets første Åbent Vognmandsmøde, bliver det med prominent politisk deltagelse. Danmarksdemokraternes partiformand, Inger Støjberg, er hovedtaleren og vil adressere de udfordringer, transportbranchen står over for.
Vejafgift: ITD klager til EU-kommissionen over ulovlig bødepraksis18.3.2025 14:25:11 CET | Pressemeddelelse
Siden den nye kilometerbaserede vejafgift trådte i kraft, har staten spyttet uretmæssige bøder ud i hobetal. ITD – International Transport Danmark – kan nu offentliggøre, at praksissen bag bødeudstedelsen de facto er ulovlig. ITD’s direktør, Stefan K. Schou, kalder bruddet på EU-lovgivning for en skandale.
Vejafgift: Vognmænd oversvømmes af bøder12.2.2025 22:40:34 CET | Pressemeddelelse
En aktindsigt fra Færdselsstyrelsen viser, at der i perioden fra den 9. til 14. januar er udstedt 2.978 bødeforlæg for ikke korrekt betalt vejafgift i Danmark. ITD – International Transport Danmark – råber alarm og påpeger, at systemfejl kvæler vognmændene.
Få nu fjernet 11 kilo-reglen for varebilstransport3.7.2024 12:34:42 CEST | Pressemeddelelse
International Transport Danmark ønsker fair og lige vilkår på transportområdet. Brancheorganisationen opfordrer derfor Christiansborg-politikerne til enten at få ændret eller helt fjernet reglen, der placerer transport med varebiler i en gråzone, hvor chaufførerne konkurrerer med fragt- og vognmænd på ulige vilkår.
ITD Arbejdsgiver fik ikke medhold i Strasbourg26.6.2024 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil ikke behandle ITD Arbejdsgivers klagesag. Dermed er de juridiske muligheder for at ophæve 3F’s monopol på det danske arbejdsmarked udtømte for ITD Arbejdsgiver. Arbejdsgiverforeningen overvejer nu sin fremtid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum