Vi brager over for gult: Hver anden dansker er usikker på reglerne
28.2.2022 07:42:39 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse
Vi er ikke i tvivl om hverken det røde eller grønne, men det gule lys volder fortsat mange danskere problemer i trafikken. For hvordan er det egentlig, reglerne er skruet sammen, når lyssignalet skifter fra grønt til gult, og man er på vej ud i krydset?
Rundt regnet halvdelen af alle danskere, 47 procent, kender nemlig ikke reglerne for at køre over for gult lys. Hver femte tror aldrig, man må køre over for gult, mens hver sjette tror, man må køre over for gult, hvis man når ind i krydset, så længe der er gult. Men ingen af delene er altså korrekt
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige.
Ifølge loven må man ikke køre over for gult, medmindre det skaber en farlig situation, at man bremser, og den store uvidenhed blandt danskerne bekymrer skadedirektør i Gjensidige, Henrik Sagild.
“Noget af det, der slår flest ihjel i trafikken, er, når vi er uopmærksomme på, hvad der sker omkring os. Når vores medtrafikanter pludselig agerer anderledes, end vi forventer af dem, fordi de kort og godt ikke følger reglerne. Og det er altså en kedelig tendens, der skal stoppes,” siger Henrik Sagild.
Forvirring om gult lys skaber farlige situationer
Men problemerne stopper ikke ved danskernes tvivl om betydningen af det gule lys. For usikkerheden om, hvad reglerne helt præcist er, fører nemlig til farlige situationer i trafikken, hvor folk enten bremser hårdt op, eller fortsætter gennem et kryds, selvom det ikke er forsvarligt.
45 pct. af danskerne fortæller ifølge undersøgelsen, at de har oplevet farlige situationer i trafikken, som følge af, at trafikanter kørte over for gult lys.
“Når vi færdes i trafikken, er det meget vigtigt, at vi har styr på de fælles spilleregler, der gælder for os alle. Man risikerer at udsætte sine medtrafikanter for fare, hvis man i stedet agerer ud fra, hvad man selv mener er rimeligt og korrekt, og det er en tendens, vi skal væk fra i trafikken,” siger Henrik Sagild.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige i november/december 2021 blandt 1543 repræsentativt udvalgte danskere.
|
Hvornår må du køre over for gult i bil? |
|
|
Altid |
0% |
|
Kun hvis jeg kan nå over inden det skifter til rødt |
6% |
|
Hvis jeg når ind i lyskrydset mens det er gult |
16% |
|
Hvis det skaber en farlig situation hvis jeg bremser |
53% |
|
Hvis der er få eller ingen trafikanter i krydset |
0% |
|
Man må aldrig køre over gult |
20% |
|
Andet, notér |
1% |
|
Ved ikke |
4% |
|
Har du oplevet farlige situationer i trafikken, fordi du eller en anden trafikant kørte over for gult? |
|
|
Ja, fordi jeg selv kørte over for gult |
3% |
|
Ja, fordi en anden kørte over for gult |
42% |
|
Nej |
45% |
|
Ved ikke |
10% |
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Hver tredje dropper simple tjek: Kan få omfattende konsekvenser ved skybrud1.9.2026 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter nogle våde dage er det igen blevet relevant for boligejere at sikre, at man har gjort boligen klar til efterårets regn. Alligevel glemmer hver tredje boligejer at tjekke op på blandt andet tagrender og afløbsrør, der kan være med til at forebygge dyre og omfattende vandskader.
Se listen: Det irriterer danske bilister mest26.8.2026 07:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilen bagved kommer for tæt på, bilisten foran glemmer at blinke, eller en medtrafikant har mere fokus på telefonen end på vejen. Det er blot få ud af mange ting, der irriterer danske bilister. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Ignorerer symptomer: Fire ud af ti går ikke til lægen trods behov19.8.2026 07:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere har indenfor de seneste fem år undladt at søge læge, selvom de følte, de havde behov for det. For størstedelen skyldes det en usikkerhed om, hvorvidt symptomerne er alvorlige nok. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Danskerne ræser gennem byerne: Over en kvart million fartbøder på et år15.8.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes fod hviler tungt på speederen, når der køres gennem byzoner. Det viser nye tal, som Rigspolitiet har udleveret til Gjensidige.
Fire ud af ti unge hopper i vandet med alkohol eller rusmidler i blodet13.8.2026 07:38:00 CEST | Pressemeddelelse
En tur i vandet kan virke som den perfekte afslutning på en varm sommerdag. Men ofte sker badeturen med alkohol eller rusmidler i blodet. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
