Regeringen vil stoppe udnyttelse af borgernes data på statslige hjemmesider
23.2.2022 15:22:58 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Mange danskere bruger hver dag online selvbetjeningsløsninger som borger.dk og sundhed.dk, når de er i kontakt med offentlige myndigheder. Det kan f.eks., være for at søge om SU eller tjekke et corona-testsvar.
Men indtil nu har danskerne kunnet risikere, at deres færden på nettet spores via såkaldte tredjepartscookies og lignende teknologier, som kan indsamle private oplysninger. Oplysningerne kan bl.a. være, hvor borgerne befinder sig, når de bruger selvbetjeningsløsninger, hvornår de bruger dem, hvor lang tid de bruger dem, og hvad de specifikt skal have hjælp til – altså hvad der bliver klikket ind på.
Hvis brugerne har takket ja til det, kan deres private oplysninger deles med en tredjepart, f.eks. techgiganter som Facebook og Google, som kan bruge data til f.eks. at målrette markedsføring eller påvirke borgernes købsvaner.
Det vil regeringen nu stoppe med en ny vejledning, der skal sikre, at danskerne fremadrettet kan stole på, at deres private oplysninger bliver særligt beskyttet, når de bruger statslige selvbetjeningsløsninger og nationale portaler.
”Vi skal kunne stole på, at vores private oplysninger ikke ender i hænderne hos de forkerte. Vi skal alle sammen engang i mellem bruge onlineløsninger som f.eks. Borger.dk til at forny pas eller lignende. Og i regeringen mener vi ikke, at danskerne skal være bange for, at deres private oplysninger ender i hænderne på skruppelløse bagmænd. Derfor er jeg glad for, at vi nu tager endnu et skridt for, at vi alle kan få et mere sikkert digitalt liv,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.
Hidtil har det været muligt at dele de data, der indsamles om borgere via cookies og lignende teknologier med tredjeparter på statslige, digitale selvbetjeningsløsninger og nationale portaler, hvis borgerne har haft givet informeret samtykke til dette. Eksempelvis ses det typisk, at udbydere af cookies og lignende teknologier, som fx Facebook eller Google, på denne måde indsamler data om de hjemmesidebesøgende.
Kontakter
For yderligere information kontakt Erhvervsministeriets pressetelefon på 91 33 70 07.
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 61 aftaler om vækstlån for 144 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 61 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af 144 mio. kr.
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
Danskerne får flere penge mellem hænderne med nyt bankudspil19.2.2026 07:03:28 CET | Pressemeddelelse
Almindelige familier vil kunne spare omkring 5.000 kr. årligt, hvis de skifter til den billigste bank. Det skal regeringens nye bankudspil bane vejen for gennem øget gennemsigtighed og bedre konkurrence på bankmarkedet.
Millionindsprøjtning skal styrke ukrainsk iværksætteri i hele Danmark16.2.2026 13:38:31 CET | Pressemeddelelse
Med 3 mio. kr. får 900 ukrainske flygtninge nu bedre muligheder for at starte egen virksomhed og genopbygge deres land i fremtiden. Pengene kommer som en del af Virksomhedsudvikling Danmark.
Danmark og Kina styrker samarbejdet om klimavenlig skibsfart27.1.2026 08:58:32 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov og den kinesiske minister for industri og informationsteknologi har i dag underskrevet en samarbejdsaftale om grøn skibsbygning og grønne, maritime teknologier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
