Link Concept ApS

Danske sommerhusejere søger private udlejningsmuligheder

Del
Danmark har en helt særlig historie med små, hyggelige sommerhuse, der ligger spredt ud over det danske land. Særligt kyststrækningerne i vest, øst eller på øerne står printet på danskernes nethinder fra barndommen.

Betalt samarbejde

Men sommerhusene og udlejning af samme er ikke en af de pure skønne, danske fortællinger. Historien om udlejning af de danske sommerhuse er derimod ret forvirrende og ofte til stor frustration for udlejerne. 

Skræmt sommerhusbranche under coronapandemien 

Et soleklart eksempel på den forvirring, sommerhusudlejerne sidder med, kom under coronapandemien. 

Her blev der ifølge Berlingske.dk lavet et forslag fra erhvervsstyrelsen med Simon Kollerup i spidsen. Forslaget gik ud på at begrænse udlejningsperioden på de danske sommerhuse. 

I dag er reglerne sådan, at sommerhusejere må benytte deres sommerhus i 43 uger om året. 41 uger må bruges til udlejning, hvor de sidste to uger skal bruges af udlejeren selv. Forslaget gik på at begrænse udlejningsperioden til 35 uger. 

"Det er et angreb på hele den danske udlejningsmodel. Det svarer til, at i stedet for at måtte køre 110 kilometer i timen på motorvejen, må alle fremover kun køre 90 kilometer i timen", sagde Carlos Villaro Lassen, administrerende direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening, til forslaget i 2020. 

Hav desuden in mente, at dette forslag kom samtidig med, at vi levede under en pandemi med lukkede grænser. Det kan ikke undre nogen, hvis sommerhusudlejerne, private eller virksomheder føler sig oversete, når erhvervsstyrelsen fremsætter et sådanne forslag midt i en krisetid. 

De 41 uger består i reglementet 

Heldigvis for private- og erhvervsudlejere forblev forslaget kun som et forslag og blev ikke implementeret i praksis. De 41 uger til udlejning består fortsat for de danske sommerhusudlejere.  

Et andet eksempel på den store forvirring for de private sommerhusejere er skattefradraget.  

Den danske lovgivning favoriserer udlejningsbureauerne. Hvis man vil udleje sit sommerhus privat, kan sommerhusejeren se frem til et fradrag på 11.900 kr. Udlejer sommerhusejeren derimod sommerhuset gennem et udlejningsbureau, stiger fradraget med over 30.000 kr. 

Den forfordeling af udlejningsbureauerne er ikke ligefrem noget private udlejere finder særlig spændende. Incitamentet til at udleje privat falder selvfølgelig betydeligt, når den private sommerhusejer ikke får samme økonomisk gevinst ud af det, som den som udlejer gennem bureau.

Alligevel er interessen for at udleje privat i vækst.  Nogle af de portaler, hvor private kan udleje sit sommerhus privat er hjemmesiderne www.sommerferie.nu og www.sommerhusportalen.dk . Hjemmesiderne er udlejningsportaler, hvor private sommerhusejere kan annoncere deres feriebolig til udlejning udenom bureauerne.

Ejeren af Sommerhusportalen, Erling Bech, udtaler: "Vi oplever en stigende interesse for at udleje privat.  Private udlejere søger i dag en større fleksibilitet omkring udlejningen af deres feriebolig.  De ønsker udlejning i kortere perioder, hvor de alligevel er forhindret i at bruge deres feriebolig.  Men de ønsker ikke at være bundet i flere år til en restriktiv udlejningskontrakt." 

Nogle sommerhusejere bruger den private udlejning i tillæg til udlejning via bureau, for stadig at kunne opnå det store skattefradrag.  Men flere og flere vender bureauerne ryggen og satser alene på den private udlejning, hvor ferieboligen alene annonceres på private udlejningsportaler samt på de sociale medier.

 

Sommerhusejerne er mere fleksible, end udlejningsbureauerne tror 

Men hvorfor dog udleje sommerhuset selv, når et bureau kan varetage alle de besværlige opgaver med at have kontakt til lejerne og vaske gulvene? Ifølge Erling Bech er der en del årsager til, at sommerhusejerne vælger den private udlejning: 

  • Behandlingen af sommerhuset samt inventaret deri er ofte mere skånsom grundet det personlige forhold mellem lejer og udlejer. 
  • Lejerne har en tendens til at komme tilbage år efter år, når de har haft en god oplevelse. 
  • Sommerhusejeren beholder en større del af kagen, når der ikke skal betales 40-50% af lejen til bureauet.

Når der udlejes privat, så påhviler det udlejeren at stå til rådighed med assistance, hvis der opstår problemer – eksempelvis problemer med Wi-fi forbindelsen.  Det oplever sommerhusejerne dog ikke som noget problem.

Udlejerne er slet ikke så fastlåste, som udlejningsbureauerne tror. Tværtimod vil private sommerhusejere gerne møde deres lejere over telefon eller andet, når de låner sommerhuset. Den personlige kontakt – om end det kan være tidskrævende - øger oplevelsen både fra udlejer og lejer. 

Lejeren får en mere autentisk oplevelse med udlejerens egne gode anbefalinger og ekspert-tips. Udlejeren oplever større tryghed ved at udleje til mennesker, som udlejer har bare minimalt kendskab til. 

Bedre oplevelser ved privat udlejning 

Den private udlejning af sommerhuse stiller altså de private sommerhusejere med goder, som de ikke opnår tilsvarende gennem udlejningsbureauer. 

Brugere af udlejningsbureauer oplever også, at der mangler fleksibilitet med prissætningen i populære som upopulære måneder. En prissætning de private udlejere gerne selv vil om ikke bestemme så i hvert fald gerne have indflydelse på. 

For den private udlejer kan det derfor virke frustrerende, at det fra politisk hold er bestemt, at de ikke skal have samme mulighed for at leje deres sommerhuse ud med samme økonomiske gevinst.  Historien om de danske sommerhuse og udlejningen af dem er slet ikke slut endnu. 

Links

Information om Link Concept ApS

Link Concept ApS
Link Concept ApS
Horsensvej 72A
7100 Vejle

Følg pressemeddelelser fra Link Concept ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Link Concept ApS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye