Høring og dialog om fornyelse af Bregnerød Kro
21.2.2022 13:53:28 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

I mange år har der været stille omkring Bregnerød Kro. Men nu kan der være aktivitet på vej. Med et nyt projekt ønsker ejerne af kroen at lave nye tilbygninger, som bl.a. skal huse hotellejligheder og destilleri. Udvalget for Plan og Byudvikling vedtog den 8. februar at igangsætte arbejdet med en såkaldt § 23c høring. Dvs. en første indledende høring om ændring af kommuneplanen. Herefter kommer arbejdet med en ny lokalplan og et kommuneplantillæg for området, så planerne kan realiseres i respekt for de bevaringsværdier, der er i området.
Ejerne af kroen ønsker at bevare og renovere dele af den eksisterende bebyggelse. Nogle af bygningerne lider dog under at være blevet uhensigtsmæssigt renoveret. Derfor vil ejerne opføre ny bebyggelse, så resten af bebyggelsen kan få nyt liv.
”Det er dejligt, at der nu sker noget med Bregnerød Kro, som er et sted mange har gode minder fra. Vi ser frem til processen og samarbejdet med Bregnerøds borgere og andre der måtte være interesserede i at bidrage til arbejdet med de nye planer”, siger udvalgsformand Bettina Ugelvig Møller (A).
”Det er godt, at Bregnerød Kro nu udvikler sig igen. Det skal ske i respekt for de bevaringsværdier, der er i området. Ejerne har gjort et godt indledende arbejde med at have dialog med lokale i idearbejdet, og lad os håbe, kroen engang i fremtiden også igen kan åbne dørene for spisende gæster”, siger næstformand Egil Hulgaard (C).
Som første led i udarbejdelsen af planerne, vil der blive afholdt en forhøring, hvor alle vil kunne komme med idéer og forslag til planlægningen. Herefter kan forslagene til lokalplan og tillæg følge med otte ugers høring inden, de kan vedtages. I den forbindelse vil der også blive afholdt et borgermøde.
Kontakter
Bettina Ugelvig Møller (A)
1. viceborgmester,
Formand for Plan- og Byudvikling
Medlem af Økonomiudvalget
Egil Hulgaard (C)
Næstformand for Plan- og Byudvikling
Medlem af Kultur, Fritid og Idræt
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder

Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesø når ikke klimamål i 2030 – klimaplan opdateres30.3.2026 10:33:14 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune nedbringer CO₂-udslippet år for år. Men udfordringer med især udrulning af fjernvarme og en længere tidshorisont på en række infrastrukturprojekter betyder, at Furesø Kommune ikke når sit mål om at være CO₂-neutrale i 2030.
Nyt integrationsråd klar i Furesø27.3.2026 12:34:45 CET | Pressemeddelelse
Valget til Furesø Integrationsråd er nu overstået. Den 25. marts 2026 udpegede byrådet otte medlemmer af rådet samt en stedfortræder. De skal sammen med tre byrådsmedlemmer arbejde for at fremme etnisk ligestilling og rådgive byrådet om den lokale integrationsindsats.
Foreninger i dialog om Bybækskolens flytteplaner20.3.2026 14:35:19 CET | Pressemeddelelse
24 foreningsrepræsentanter mødte op, da Furesø Kommune torsdag den 19. marts inviterede til dialogmøde om Bybækskolens flytteplaner. Spørgelysten var stor, og en følgegruppe er blevet nedsat.
Nyt Folkeoplysningsudvalg på plads i Furesø13.3.2026 15:57:17 CET | Pressemeddelelse
17 nye medlemmer er klar til at indtage rollen som bindeled mellem kommune og foreningsliv, når det gælder vilkår for Furesøs foreninger, klubber og fritidsaktiviteter.
Furesø-virksomheder vil hjælpe ukrainere i job – kommunen styrker indsatsen9.3.2026 16:49:48 CET | Pressemeddelelse
Flere virksomheder i Furesø vil gerne bidrage til, at flere ukrainske flygtninge får fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor har Furesø Kommune netop styrket indsatsen og ansat endnu en virksomhedskonsulent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
