Danskerne er atter verdensmestre i økologisk forbrug
15.2.2022 12:00:00 CET | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
Danskerne elsker økologi. Det er endnu engang bevist, at Danmark er det land, hvor flest køber og spiser økologiske fødevarer. Det er blandt konklusionerne i den nye internationale rapport ”The World of Organic Agriculture”, der netop er offentliggjort.
Rapporten viser, at danskerne målt på indbyggertal er det folkefærd i verden, som køber mest økologi. Markedsandelen for økologisalget i den danske detailhandel i 2020 er på 13%, hvilket er den største andel globalt. På de efterfølgende pladser kommer Østrig og Schweiz med hhv. 11,3% og 10,8% Sverige er på femtepladsen med 8,7%.
Opgørelsen glæder Kirsten Lund Jensen, chef for økologi i Landbrug & Fødevarer.
- Danmarks høje placering i statistikkerne viser danskernes fortsatte store tillid til økologiske fødevarer og det røde Ø-mærke, som symboliserer fødevarernes høje troværdighed blandt danskerne, siger hun.
I 2019, hvor rapporten også udkom, var den danske andel også størst, dengang med 12,1%. Men på trods af corona er den andel nu vokset til 13%.
- Der er dog ikke plads til at hvile på laurbærrene, for vi skal fortsat udvikle økologien, så vi også fremover kan forsvare vores position som det land i verden, der forbruger mest økologi pr. indbygger, siger Kirsten Lund Jensen.
Hun skønner, at detailsalget af økologi er steget med omkring 8-10% i det netop afsluttede år, 2021.
Globalt økologisalg på 898 mia. kr.
Det globale salg af økologi til detail og foodservice nåede i 2020 op på 898 milliarder kroner, hvilket er en stigning på 108 milliarder kroner. Det er den største globale stigning nogensinde. Det største økologisalg er i USA og Vesteuropa, men også Asien og specielt Kina er ved at komme godt med. Kina er således det fjerde største økologimarked med et detailsalg på 76 mia. kr.
Den globale stigning i økologisalget udvider de danske eksportmuligheder.
- Det er meget positivt, at salget af økologiske varer stiger så markant over hele verden. Det er godt for vores virksomheder, at der er mange potentielle eksportmarkeder – både tæt på os, men også uden for nærmarkederne. Jeg håber, at vi fremover kan sælge endnu flere økologiske fødevarer til vores nabolande men også til lande udenfor EU, siger Kirsten Lund Jensen.
”The World of Organic Agriculture” viser også, at det økologiske areal voksede til 74,9 mio. hektar globalt i 2020. Det er en vækst på 3 mio. hektar i forhold til året før.
- Da det økologiske areal er vokset markant i de senere år, så er det nødvendigt at der er fokus på forskning og udvikling af bæredygtighed på bedrifterne. Derfor er det godt, at vi i 2021 fik etableret Innovationscenter for Økologisk Landbrug, som med forskning og forsøg skal hjælpe vore økologiske landmænd, så de også fremover er nogle af de dygtigste i hele verden, siger Kirsten Lund Jensen.
Information om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Ny handelsaftale med USA er godt nyt for dansk fødevareeksport26.3.2026 12:39:17 CET | Pressemeddelelse
Aftalen skaber større vished om vilkårene for handel med USA. I 2025 eksporterede danske landbrugs- og fødevarevirksomheder for 8,5 milliarder kroner til det amerikanske marked.
Gastro Kantiner vinder Årets Grønne Kantinemenu 202624.3.2026 08:54:58 CET | Pressemeddelelse
Gastro Kantiner løb med sejren, da Årets Grønne Kantinemenu for første gang blev kåret i Danmark.
33.000 job på spil: Politikere skyder forbi på dansk griseproduktion23.3.2026 16:36:56 CET | Pressemeddelelse
Fejlagtige tal i TV-debat slører virkeligheden: Griseproduktionen understøtter langt flere job end debat på TV gav indtryk af.
Ekstrem avl har aldrig været noget som dansk landbrug forfølger23.3.2026 15:45:14 CET | Pressemeddelelse
Den danske griseproduktion er ikke udtryk for ekstrem avl. Avlsmålene er ændret markant siden 2021 og går ikke længere mod større kuldstørrelser, men derimod mere livskraftige dyr.
Dansk landbrug holder Nordens fødevareforsyning oppe23.3.2026 13:13:35 CET | Pressemeddelelse
Store nationale forskelle i fødevareforsyningen gør dansk landbrug vigtigt for fødevareforsyningen i Norden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
