Nuuday afsluttede 2021 med vækst i service revenue for andet kvartal i træk og med nettotilgang i omsætningsgenererende enheder (RGU’er) for første gang i mange kvartaler

14.2.2022 09:00:00 CET | TDC Brands | Pressemeddelelse

Del

Nuuday afsluttede året 2021 med fremgang. Service revenue voksede med 1,4% ifht. Q4 2020, og den positive udvikling følger i halen på et Q3, der også bød på vækst i service revenue ifht. Q3 2020. Den positive tendens var i Q4 særligt baseret på omsætningsfremgang for mobility services, som voksede med 6,8% i forhold til Q4 2020.

“Vi er i 2021 begyndt at eksekvere på de første faser af Nuuday’s betydelige transformation. Jeg er derfor tilfreds med at se, at vi er lykkedes med at stabilisere både kundebasen og indtjeningen i løbet af Q4”
, lyder det fra Nuuday CEO, Jon James.

For første gang i mange kvartaler oplevede Nuuday nettotilgang i antallet af omsætningsgenererende enheder (RGU[1]), der voksede med 28.000 fra Q3 til Q4 på tværs af forretningssegmenter. Denne udvikling blev ikke mindst drevet af vækst inden for højhastighedsbredbånd, der voksede med 14.000 RGU’er i takt med, at Nuuday har fået adgang til fibernettet i flere forsyningsområder og nu kan tilbyde alle kerneprodukter på alle de store fibernet. Overgangen fra produkter baseret på modne teknologier til produkter baseret på fremtidssikrede teknologier fortsatte taktfast i Q4, hvor 74,2% af RGU’erne var baseret på fremtidssikrede teknologier, mens det i Q3 kun var 73,7%.

“Vi har oplevet et kvartal med positiv nettotilgang i antallet af RGU’er på tværs af forretningssegmenter for første gang i mange kvartaler. Samtidig har vi nu tre fjerdedele af vores RGU’er baseret på fremtidssikrede teknologier, og det skaber et stærkt fundament for fremtidig vækst”, udtaler Nuuday CEO, Jon James.

EBITDA faldt til 378m DKK i overensstemmelse med forventningerne, hvilket var drevet af højere omkostninger til indholdsrettigheder og den fortsatte omstilling fra DSL til fiber.

I Q4 påbegyndte Nuuday en stor IT-transformation, hvor der investeres betydelige beløb i at erstatte alle Nuuday’s IT-platforme og -systemer for at skabe fremtidens Nuuday som en strømlinet og kundefokuseret digital tjenesteudbyder. Q4 markerede også den sidste fase af opsplitningen af TDC Group, hvorefter Nuuday fra årsskiftet er påbegyndt tilværelsen som selvstændig tjenesteudbyder med egen bestyrelse.

“Jeg er forventningsfuld med hensyn til den ambitiøse transformationsrejse, vi nu har igangsat. Vi vil være en effektiv digital tjenesteudbyder og levere de bedste løsninger og den bedste service til danske husholdninger og virksomheder”, siger Nuuday CEO, Jon James.

[1] Henviser til antallet af kundeforhold, der genererer omsætning.

Kontakter

Billeder

Information om TDC Brands

TDC Brands
TDC Brands
Teglholmsgade 1
2450 København

https://www.tdcbrands.dk/

Om TDC Brands
TDC Brands består af en række stærke brands, der tilsammen leverer innovative digitale services inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni til private kunder og virksomheder. YouSee, Telmore, Hiper og eesy servicerer danskere på tværs af alder, køn og bopæl på privatmarkedet. På erhvervsmarkedet servicerer TDC Brands mindre såvel som store erhvervsvirksomheder med TDC Erhverv og Relatel. TDC Brands beskæftiger omkring 3000 medarbejdere på tværs af Danmark og har ca. 6 mio. privat- og erhvervskundeforhold.

Læs mere om TDC Brands på tdcbrands.dk

Følg pressemeddelelser fra TDC Brands

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TDC Brands

Nummeroplysningstjenesten 118 lukkes den 1. januar 20265.12.2025 08:59:00 CET | Pressemeddelelse

Nuuday lukker den offentlige nummeroplysningstjeneste 118 den 1. januar 2026 og hjemmesiden 118.dk den 28. februar 2026. Beslutningen følger af et markant fald i brugen af tjenesten gennem en årrække. I 2006 modtog 118-tjenesten omkring 18,5 millioner opkald. I 2024 er tallet faldet til godt 200.000 og forventes at blive endnu lavere i 2025. Samtidig ventes ny lovgivning i 2026 at indføre krav om aktivt samtykke fra slutbrugerne, før deres oplysninger må deles i nummeroplysningsdatabaser. Det vil forventeligt reducere antallet af registrerede numre betydeligt og dermed også kvaliteten af den service, som 118-tjenesten kan levere. Udviklingen betyder, at det ikke længere er bæredygtigt at fortsætte driften af tjenesten. Før oktober 2022 var nummeroplysningstjenesten omfattet af en forsyningspligt, og Nuuday var udpeget som den lovmæssigt forpligtede udbyder af en landsdækkende nummeroplysningstjeneste. Forsyningspligten blev imidlertid ophævet i oktober 2022, hvorefter Nuuday har drevet

Nuuday henter ny Chief Strategy & Transformation Officer22.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nuuday har ansat Thomas Sørensen som ny Chief Strategy & Transformation Officer, der skal lede udviklingen og eksekveringen af selskabets strategi og Nuudays virksomhedstransformation. Thomas Sørensen kommer fra en stilling som Head of Commercial Strategy & Planning hos du TELECOM i Dubai, De Forenede Arabiske Emirater, og har 20 års erfaring fra en række stillinger som leder af strategi og transformation hos internationale teleselskaber, strategisk rådgivning af telekommunikationskunder hos Bain & Company og Kearney, samt en baggrund inden for finans. “Vi er meget glade for at byde Thomas Sørensen velkommen til Nuuday. Han har dyb ekspertise inden for kommerciel strategi, data og digital transformation kombineret med bred erfaring fra både B2C og B2B i den internationale telekommunikationsbranche. Jeg er overbevist om, at han er den rette person til at lede udviklingen og eksekveringen af Nuudays strategi i den næste fase af vores transformation,” siger Christian Thrane, CEO for Nuuda

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye